Bouvier des Flandres

Mere om racen

Overblik

Bouvier des Flandres er en stor, kraftig kvæg- og brugshund fra Flandern i det nuværende Belgien og Frankrig. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 2, kvæghunde, med standardnummer 191, og racen er underlagt brugsprøve. Navnet betyder omtrent kvægdriveren fra Flandern. På engelsk kaldes den Flanders Cattle Dog, og på hollandsk hedder den Vlaamse Koehond.

Racen har en tæt, grov og pjusket pels med fuldskæg og kraftige øjenbryn, en kompakt krop og et alvorligt udtryk. Standarden beskriver en rolig, eftertænksom og uforfærdet hund, og DKK kalder den vagtsom, arbejdsglad og udholdende. Den passer bedst til en aktiv ejer, der vil give den opgaver at løse og har lidt erfaring med hunde. I Danmark er racen sjælden.

Historie og oprindelse

Flandern ligger i både Belgien og Frankrig, og der er ingen naturlig grænse mellem de to områder. Kvæg- og studedrivere i egnen havde brug for gode hunde til at drive flokkene og valgte blandt de lokale hunde dem, der havde de rette fysiske og mentale egenskaber. De kvaliteter har den moderne bouvier arvet. Racen blev brugt som kvægdriver, som trækhund og til at drive smørkærnen.

Første verdenskrig var næsten enden for racen. Kun nogle få hunde overlevede, især i Østflandern og omkring Antwerpen, og navnet Bouvier des Flandres dukker op i krigens slutning. En belgisk hærdyrlæge, kaptajn Barbry, reddede en bouvier under krigen og startede en målrettet avl med den. I 1922 blev den belgiske raceklub grundlagt, og kort efter blev den officielle standard fastlagt. FCI anerkendte racen endeligt i 1955.

Da landbruget blev mekaniseret, forsvandt de gamle opgaver. I dag bruges bouvieren hovedsageligt som vagthund på gårde og ejendomme og som forsvars- og politihund. Standarden nævner også brug som sporhund, meldehund og hjælper for skovfogeden mod krybskytter.

De første bouvierer blev registreret i Dansk Kennel Klub omkring 1966. Et raceportræt i bladet Hunden fra 2011 vurderede, at der var et par hundrede i landet.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en kort og kompakt hund med kraftige, veltrænede ben. Kroppens længde fra bovspidsen til sædebenets spids skal omtrent svare til skulderhøjden. Bouvieren skal give indtryk af styrke uden at virke klodset, og den bedømmes i sin naturlige stand. Hovedet virker massivt, især på grund af skægget og knebelsbarten. Næsen er altid sort, øjnene så mørke som muligt og med et frimodigt udtryk.

Skulderhøjden er 62 til 68 cm for hanner og 59 til 65 cm for tæver, med en tolerance på 1 cm. Idealet er midten af intervallet, altså 65 cm for hanner og 62 cm for tæver. Vægten er cirka 35 til 40 kg for hanner og 27 til 35 kg for tæver. DKK’s raceside angiver 30 til 40 kg. Racen hører til de store hunde.

Pelsen er meget rigelig. Dæklaget er groft, tørt og mat, cirka 6 cm langt, let pjusket men aldrig uldent eller krøllet, og under det ligger en tæt, fin underuld, som sammen med dæklaget danner et vandtæt lag. Standarden advarer mod en flad pels, fordi den tyder på manglende underuld. Pelsen er grå, brindle eller overlejret med sort. Helt ensfarvet sort accepteres, men foretrækkes ikke. Lyse, udvaskede farver er ikke tilladt, en hvid stjerne på brystet tolereres, og chokoladebrun, hvid og peber og salt giver diskvalifikation.

Standarden foreskriver, at ørerne kuperes i trekant, og at halen kuperes i første leveuge, men hvor kupering er forbudt, accepteres hele halen. I Danmark må hunde kun hale- eller ørekuperes, hvis en dyrlæge finder det påkrævet af veterinære hensyn, og racen er ikke blandt de få, der må halekuperes.

Temperament

Standarden beskriver racen som rolig og eftertænksom, fornuftig og uforfærdet. Det livlige blik røber intelligens, energi og dristighed. Det er afgørende, at bouvieren bevarer sin evne til at arbejde. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

DKK beskriver en hund, der er selvsikker uden at være udfordrende, noget reserveret, men almindeligvis nysgerrig og venlig over for fremmede. Den er vagtsom, modig og arbejdsglad og holder meget af at være sammen med sin familie, men knytter sig ofte særligt til ét familiemedlem. Hunden kræver ifølge DKK nogen erfaring af sin ejer.

Bladet Hunden skriver, at nogle bouvierer er tydeligt reserverede, mens andre er mere udadvendte, og at de færreste voksne er overstrømmende i deres kærlighed. Racen er egenrådig og selvstændig, fordi den oprindeligt er skabt til at arbejde på egen hånd. Vagtegenskaberne er intakte: venner af familien kan i det store og hele komme og gå, men fremmede skal ikke forsøge at træde ind på dens territorium.

Motion og aktivering

Bouvieren er en arbejdshund, der ifølge DKK har brug for mange meningsfyldte opgaver, en del fysisk motion og et varieret socialt liv. Den er aktiv og arbejdsivrig, især som ung, og bliver sent voksen og rolig. Den er territoriebevidst og strejfer ikke, og under arbejde holder den tæt kontakt til sin fører.

Hunden skriver, at racen hver dag har brug for en vis portion motion og arbejde. Den går ikke på væggene, men man kan ikke være i tvivl, hvis den ikke er blevet aktiveret nok. Den tilpasser sig det aktivitetsniveau, den tilbydes, men en bouvier uden udfordringer kan ende med at blive indadvendt og sløv og sove det meste af tiden. Racen bruges blandt andet til IPO, agility, spor, lydighed og redningsarbejde.

Træning og socialisering

Ifølge DKK er bouvieren lærevillig, positiv og glad for alle former for lydigheds- og brugshundetræning. DKK anbefaler rigelig belønning og en venlig, konsekvent tilgang uden hårde metoder. Apportering bør indlæres tidligt, fordi den ikke ligger naturligt til racen.

Hunden beskriver en intelligent og initiativrig hund med en fremragende lugtesans, der er forholdsvis lærenem, og hvor øvelser, der først er indlært, kun kræver vedligeholdelse. Den har dog en stærk vilje og kræver faste rammer fra hvalp. Den svenske raceklub skriver, at den hurtigt keder sig ved træning og har brug for fantasifuld træning for at komme til sin ret.

DKK nævner et varieret socialt liv som et behov. Ingen af de gennemgåede kilder giver detaljerede råd om socialisering af hvalpe, så det er et godt spørgsmål til opdrætteren.

Familie og bolig

Hunden kalder bouvieren en fantastisk miljøhund for den aktive familie. Den bliver dybt knyttet til sin familie, vil helst ligge, hvor familien er, og har gerne overblik over, hvor alle opholder sig. DKK skriver, at den er noget afhængig af selskab fra mennesker eller andre hunde. Hunden skriver, at en bouvier ikke trives med en plads alene i en hundegård eller med at være afskåret fra sin familie alt for længe ad gangen. Ingen af kilderne siger præcist, hvor længe racen kan være alene hjemme.

Samvær mellem hund og børn bør som altid foregå under opsyn.

Pelspleje

Pelsen kræver en del pasning. DKK nævner som eksempel en times grundig gennembørstning med karte og kam en gang om ugen og derudover gerne en daglig gennemfrisering af skægget og de kraftige øjenbryn. Hunden anbefaler grundig børstning og fjernelse af underuld mindst en gang om ugen samt trimning eller klipning tre til fire gange om året, og oftere hvis hunden skal udstilles.

Standarden regner en skinnende, overpudset eller silkeagtig pels og manglende underuld for alvorlige fejl. Ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Svenska Bouvierklubben betegner racen som forholdsvis sund, men påpeger, at det er svært at skaffe sikre tal i en lille population, fordi få hunde undersøges. De registrerede resultater viser både hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD). Klubben nævner desuden øjensygdomme som grå stær (katarakt), PRA og grøn stær (glaukom) og skriver, at racen har en arvelig disposition til en trang kammervinkel, som kan føre til glaukom. Kun omkring en fjerdedel af de svenske bouvierer blev øjenlyst, og af dem, der blev øjenlyst i 2012 til 2020, havde 20 procent en øjensygdom. Klubben henviser desuden til forsikringsstatistik fra Agria, der viser forhøjet risiko for tumorer, og til at aterom, en knude i huden, er almindeligt. Royal Kennel Club i Storbritannien anbefaler undersøgelse af hofter, albuer og øjne.

DKK stiller krav til avl af racen. Begge forældre skal før parring have officiel HD-status A eller B registreret i DKK, og en hund med HD-grad C må kun bruges, hvis partneren har HD A. Faderen skal have dokumenteret normale testikler, og DKK’s etiske regler for avl skal overholdes. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være AD-undersøgt, øjenundersøgt og fri for tegn på arvelig grå stær, have gennemført DKK’s mentalbeskrivelse og være præmieret med mindst Very Good på udstilling.

Bouvier des Flandres er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så loven stiller ikke selv krav om røntgen før avl, men DKK’s krav gælder alligevel for stambogføring. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Der er ikke fundet en pålidelig angivelse af racens levealder i de gennemgåede kilder, så her står ingen levealder.

DKK har ikke en selvstændig specialklub for racen. Den hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde (KHKG), som har en raceprofil og en liste over opdrættere. Spørg opdrætteren om forældrenes HD-, AD- og øjenresultater og om sygdomme i linjerne. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.