Transylvansk Støver

Mere om racen

Overblik

Transylvansk støver er en stor ungarsk drivende jagthund med kort, grov og blank pels i sort med tan tegn. FCI placerer racen, der på ungarsk hedder Erdélyi Kopó, i gruppe 6, sektion 1.2, blandt de mellemstore drivende hunde, med standardnummer 241 og brugsprøve. Idealhøjden er 55 til 65 cm, og standarden angiver en mindstevægt på 25 kg. Svenska Kennelklubben (SKK) skriver, at vægten som regel er 30 til 35 kg.

Racen er en jagthund, der kan arbejde selvstændigt langt fra føreren. Standarden kalder grundkarakteren rolig og jævn, men også bestemt og livlig. SKK kalder den udholdende og modig med et stabilt, venligt og hengivent temperament, men skriver, at den er en udpræget jagthund, som ikke passer som ren selskabshund. I Danmark er den sjælden, og DKK’s side har endnu ingen tekst fra specialklubben, så artiklen bygger på standarden og SKK og er kort.

Historie og oprindelse

Standarden kalder racen en gammel ungarsk race, der er formet af klimaet, landskabet og jagtformerne. Den nåede sit højdepunkt i middelalderen, hvor den var aristokratiets yndlingsjagthund. Da landbrug og skovbrug udviklede sig, blev den trængt tilbage til Karpaternes stiløse skove. Her opstod der ifølge standarden to varianter, en langbenet og en kortbenet, som altid blev holdt sammen. Den langbenede blev oprindelig brugt til store dyr som bøfler og senere bjørne, vildsvin og losser, mens den kortbenede blev brugt til ræve og harer i tæt bevokset terræn og til gemse i klippeområder.

I begyndelsen af 1900-tallet var racen næsten uddød. Målrettet avl blev genoptaget i 1968, og i dag findes der ifølge standarden et betydeligt antal langbenede hunde i Ungarn og nabolandet Rumænien, mens den kortbenede variant er forsvundet. UKC, der anerkendte racen i 2006, gengiver samme historie. FCI anerkendte racen på definitivt grundlag i 1963, og SKK registrerede den første gang i 2022.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mellemstor, atletisk bygget hund, hverken grov eller tynd, med den kropsbygning, der kendetegner de mellemeuropæiske støvere. Hovedet er langt, men ikke spidst, med stram, rynkefri hud og kun lidt stop. Næsen og læbernes slimhinde er sorte, og læberne er tørre og tætsiddende. Øjnene er mellemstore, mandelformede og mørkebrune. Ørerne er sat middelhøjt, hænger tæt ind til kinderne uden fold og dækker, trukket frem, øjnene, men når normalt ikke længere. Kroppen er et liggende rektangel med lige overlinje og tydelig manke, og halen bæres krummet, men ikke krøllet, over ryggen, når hunden er ophidset. Halen er ikke kuperet. Ulveklør skal fjernes.

Pelsen er kort, ret, tæt og flad og dækker hele kroppen, også bugen. Den er grov at røre ved og blank og har underuld. Farven er sort med et ikke for mørkt tan tegn over hvert øje og tan på snude og ben, tydeligt afgrænset fra det sorte. Hvidt kan forekomme som en plet på næsen, der kan række op i en blis, som krave, på brystet og på de nedre ben, og på halespidsen. Mere end en femtedel hvidt på kroppen er uønsket.

Standarden angiver en idealhøjde på 55 til 65 cm og skriver, at den samlede balance er vigtigere end målet i centimeter. Den angiver kun en mindstevægt, 25 kg. SKK skriver, at vægten som regel er 30 til 35 kg. Standarden diskvalificerer blandt andet aggressive og overdrevent sky hunde, forkert bid, lyse ører, terrier- eller mynde-lignende ører, ru, blød, bølget eller tynd pels og brun eller blå farve med tegn.

Temperament

Standarden skriver, at racen er godmodig, modig og udholdende, og at grundkarakteren er rolig og jævn, men også bestemt og livlig. Hunden udholder selv ekstremt vejr. UKC bruger næsten de samme ord: godmodig og modig med et roligt, men beslutsomt væsen. SKK skriver, at racen har meget energi, stor udholdenhed og arbejdslyst og et stabilt, venligt og hengivent temperament.

Under jagt giver hunden ifølge standarden en klynkende lyd på friskt spor, og på sporet er skallet højt, klingende og genlydende. Den driver og stiller vildtet og arbejder roligt alene eller i par. Ingen kilde beskriver, hvordan racen er over for fremmede, andre hunde eller børn.

Motion og aktivering

SKK skriver, at racen er en udpræget jagthund, at man bør have adgang til jagtmarker, og at den fungerer godt som familiehund for den, der er aktiv og kan give den meget motion og mental stimulation. Racen bruges til jagt på hare, ræv og vildsvin og somme tider på rovdyr. Ingen kilde angiver et bestemt antal timer om dagen.

Træning og socialisering

Ingen af de gennemgåede kilder beskriver træning eller socialisering af racen. Standarden og SKK beskriver en hund med stor selvstændighed i arbejdet, der kan jage langt fra føreren, så en ejer uden jagt bør regne med, at kontakt og tilbagekald kræver tålmodig træning, og at hunden næppe kan slippes løs, hvor der er vildt. Det er en vurdering og ikke et udsagn fra en kilde. DKK’s pasningsvejledning for drivende og stillende jagthunde, der gælder hele gruppen, anbefaler at spørge specialklubben, før man køber en støver uden at ville jage.

Familie og bolig

SKK skriver, at racen fungerer godt som familiehund for den, der er aktiv, men at den ikke passer som kun selskabshund. Ingen kilde nævner børn, katte eller andre små dyr, og ingen taler direkte om bolig eller om at være alene hjemme. Hundens størrelse, jagtlyst og behov for meget motion peger mod et hjem med have og en aktiv hverdag frem for en lejlighed, men det er en vurdering. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Pelspleje

SKK skriver, at pelsen er kort, tæt og glat og meget let at passe. Standarden nævner underuld, men ingen kilde siger, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de gennemgåede kilder nævner en bestemt sygdom hos racen. SKK og racens avlsstrategi fra 2025 skriver, at der er så få hunde i Sverige, at helbredstilstanden ikke kan vurderes med sikkerhed. Der er ikke fundet dyrlægeundersøgelser eller sundhedsprogrammer fra Ungarn. Det betyder ikke, at racen er fri for problemer, kun at artiklen ikke kan sige mere. Standarden slår fast, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avl.

I Danmark kræver DKK, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Siden viser ingen krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse, og specialklubben er Dansk Drever Klub. Transylvansk støver er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred, om hvor beslægtede de er, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.