Kromfohrländer

Mere om racen

Overblik

Kromfohrländer er en mellemstor tysk selskabshund, som FCI placerer i gruppe 9 i sin egen sektion. Racen er en af de yngste tyske hunderacer og har været anerkendt internationalt siden 1955. Den findes i to varianter, der kun adskiller sig ved pelsen: en ruhåret med skæg og en glathåret uden skæg.

Kromfohrländeren er avlet som selskabs- og familiehund og ikke til jagt eller vagt. Den er lærenem, livlig og meget knyttet til sin familie, men typisk reserveret over for fremmede. Racen er sjælden: i Tyskland fødes omkring 120 hvalpe om året, og den tyske raceklub anslår, at der lever omkring 500 kromfohrländere i Danmark. I Danmark hører racen under Klubben for Små Selskabshunde.

Historie og oprindelse

Racens historie begynder i 1945 i Siegerland i Nordrhein-Westfalen. Amerikanske soldater havde en ung, pjusket hanhund af griffontype med sig som maskot, og hunden blev efterladt i området. Ilse Schleifenbaum tog sig af den og kaldte den Peter. Hos naboen boede en foxterriertæve uden stamtavle ved navn Fiffi, og de to hunde fik hvalpe sammen.

Hvalpene var overraskende ens i størrelse, pels og farve, og Ilse Schleifenbaum besluttede at avle videre. Parret fik flere kuld, og derefter blev der avlet tæt på efterkommerne. Efter få generationer var typen så fast, at VDH, den tyske kennelklub, anerkendte racen den 25. august 1955, og FCI fulgte med. Navnet kommer af området “Krom Fohr”, som betyder krumme fure, nær familien Schleifenbaums hjem.

FCI-standarden nævner ruhåret foxterrier og Grand Griffon Vendéen som stamforældre. Peter havde dog ingen stamtavle, og hans race er usikker. Den svenske raceklub mener, at han sandsynligvis var en vendéen, mens den tyske raceklubs historiske tekst også nævner fauve de bretagne og ender med at kalde ham en griffonlignende hund af ukendt race.

Fordi racen bygger på så få hunde, er den genetiske variation lav. En tysk undersøgelse fra 2009 fandt, at hundene i gennemsnit var lige så nært beslægtede som helsøskende, og i Finland har raceklubben afprøvet indkrydsning af andre racer.

Udseende og størrelse

Kromfohrländeren er mellemstor og en smule længere end høj. Hovedet er let rundt, og de trekantede kipører er meget bevægelige og viser hundens humør. Halen er sabelformet og hænger i hvile, mens den bæres som en segl over ryggen i bevægelse.

Den ruhårede variant har tæt, ru pels med skæg og længere hår i ansigtet. Den glathårede har tæt, glat pels, der ligger ind til kroppen, med længere hår på ører, hals og bryst og en flot fane på halen. Begge har kort, blød underuld, og pelsen på ryggen må højst være 7 cm lang. Farven er hvid med lysebrune, brune til meget mørkebrune aftegninger, og hovedet skal helst have en symmetrisk maske delt af en hvid blis.

Skulderhøjden er 38 til 46 cm. Hanner vejer 11 til 16 kg og tæver 9 til 14 kg, så racen hører til de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver en tilpasningsdygtig, lærenem og temperamentsfuld selskabs- og familiehund, der er noget reserveret over for fremmede og har lidt jagtinstinkt. Aggressivitet og skyhed er uønsket, og begge dele diskvalificerer på udstilling. Hunden er venlig, social og imødekommende over for sin familie, livlig og legesyg, og de fleste bliver ved med at lege hele livet.

Reservationen over for fremmede er racetypisk. En hvalp er som regel åben over for alle, men i løbet af det andet leveår bliver de fleste mere tilbageholdende. Hunden vælger selv, hvem den vil have kontakt med, og den løber sjældent hen for at hilse på fremmede. Hos enkelte hunde kan reservationen gå over i usikkerhed eller frygt.

Mange kromfohrländere knytter sig særligt til én person i familien. Den tyske raceklub beskriver, hvordan hunden kan vente og holde vagt, indtil netop den person kommer hjem. Næsten alle er vagtsomme: nogle melder meget diskret, mens andre melder hver bevægelse på grunden.

Motion og aktivering

Kromfohrländeren er ikke udpræget motionskrævende, men den er aktiv og holder af at løbe frit. Den har gerne en tænd-og-sluk-knap, så den kan falde til ro, når der ikke sker noget. Daglige gåture, frit løb, hvor det er tilladt, og små opgaver i hverdagen dækker de fleste hundes behov. Den behøver ikke faste arbejdsopgaver hver dag, men trives med at bruge hovedet sammen med sin ejer.

Fordi jagtlysten er lav, holder mange kromfohrländere sig tæt på føreren og kommer, når man kalder, hvis det er lært med belønning. Racen er også glad for leg med bold eller legetøj, men stopper typisk legen, så snart ejeren gør. Mange er glade for hundesport som agility, rally og nosework.

Træning og socialisering

Racen er hurtig til at forstå, lærenem og samarbejdsvillig, og opdragelsen volder sjældent de store problemer. Den er dog følsom og reagerer bedst på venlig og konsekvent træning i korte, tempofyldte sekvenser. Belønningsbaseret træning med ros og godbidder virker godt.

Den tyske raceklub advarer om, at hvalpen ofte undervurderes, fordi den ligner et tøjdyr, og at opdragelsen derfor bliver forsømt. Klare signaler, roligt kropssprog og konsekvens fra første dag gør en stor forskel, især fordi hunden i snor og på eget territorium kan blive for selvhævdende.

Netop fordi racen kan være reserveret, skal hvalpen socialiseres grundigt til både børn og voksne. I den svenske raceklubs ejerundersøgelse fra 2019 var problemer ved hundemøder det hyppigst nævnte problem i hverdagen, og det handlede mest om gøen mod andre hunde. Hvis der er flere i familien, er det en god idé, at alle skiftes til at fodre og gå tur med hunden, så den ikke kun knytter sig til én.

Familie og bolig

Kromfohrländeren er en hengiven familiehund, der helst vil være med i alt, hvad familien laver. Den passer til en aktiv familie, der kan lide nye oplevelser. Hvordan den fungerer med børn, katte og andre hunde, varierer fra hund til hund, men den tilpasser sig som regel godt, hvis den vænnes til familiens hverdag fra starten. Samvær med børn bør altid ske under opsyn.

Racen trives både i en bylejlighed og på landet, når den får motion og selskab nok. Mange kan lide at grave, så en indhegnet have er en fordel.

Kromfohrländeren knytter sig til sine mennesker og bryder sig ikke om at blive efterladt alene. Den trives bedst i et hjem, hvor den sjældent er alene i længere tid. Hvad den enkelte hund kan klare, afhænger af tilvænning og træning.

Pelspleje

Pelsen er forholdsvis let at holde og bliver ikke så hurtigt snavset. Begge varianter skal børstes eller redes igennem regelmæssigt. Den glathårede kan få filtre, oftest under maven og bag forbenene, så det er en god idé at se pelsen efter hver uge. Racen skal ikke trimmes, men den ruhårede trimmes eller plukkes ofte for dødt hår et par gange om året, og nogle klipper pelsen væk omkring øjne og trædepuder.

Racen fælder, men hvor meget afhænger af pelsen. Mange fælder mest et par gange om året. Nogle hunde har sparsom underuld og kan have brug for en dækken i koldt vejr, og regnvand trænger let ned i den ruhårede pels.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Kromfohrländeren regnes generelt for en sund race. Racens lille avlsbase gør dog, at arvelige sygdomme kræver opmærksomhed. Den hidtil hyppigste har været arvelig hyperkeratose på trædepuderne, som giver fortykkede trædepuder med dybe, smertefulde revner. Sygdommen nedarves recessivt, og siden der kom en DNA-test i 2014, er der ikke set nye tilfælde.

Andre sygdomme, der er kendt i racen, er cystinuri, epilepsi, autoimmune sygdomme, arvelig grå stær, forsnævrede tårekanaler, allergi, knæskalsluksation og von Willebrands sygdom type 1, som er en blødersygdom. Cystinuri hos kromfohrländeren afhænger af kønshormoner, så det kun er ukastrerede hanner, der bliver syge. I den svenske klubs ejerundersøgelse fra 2019 med 293 hunde vurderede 84 procent af ejerne hundens helbred som meget godt.

Den svenske raceklub angiver en typisk levealder på omkring 12 til 15 år. En ældre tysk opslagsbog, som den tyske raceklub gengiver, skriver, at kromfohrländere ofte bliver 17 til 18 år, men det er ikke underbygget med tal.

DKK kræver, at faderen til et kuld har normale testikler. Til Basis+-stambog anbefaler DKK desuden, at forældrene er præmieret på udstilling, at mindst én af dem er DNA-testet fri for hyperkeratose, at begge er undersøgt for knæskalsluksation med status 0 eller 1, og at begge er øjenundersøgt fri for PRA og arvelig grå stær. Racen er ikke omfattet af den danske bekendtgørelses krav om HD- eller AD-undersøgelse før avl.

Spørg opdrætteren om forældrenes testresultater og om sygdomme i linjerne. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.