Biewer

Mere om racen

Overblik

Biewer er en lille, langhåret dværgterrier med et trefarvet hoved og en blåsort og hvid krop. Racen opstod i Tyskland i 1984 og fik sit gennembrud i USA, hvor den amerikanske kennelklub AKC har anerkendt den fuldt ud siden 2021. FCI anerkender den ikke. DKK placerer den i gruppe 3 sammen med terrierne og bruger en dansk oversættelse af AKC’s standard. Racens specialklub i Danmark er Klubben for Små Selskabshunde.

Bieweren er en selskabshund, der vejer under fire kilo. Den er livlig, legesyg og glad for at bære rundt på sit legetøj, og den knytter sig tæt til sin familie. Den passer til en, der vil have en lille, munter hund med i hverdagen og har tid til at børste pelsen, eller som vælger at holde den kortklippet.

Historie og oprindelse

Werner og Gertrud Biewer havde i årevis opdrættet og udstillet yorkshire terriere i Hunsrück i Tyskland. I januar 1984 fødte en af deres tæver en hvalp, der var blåsort, hvid og tan, og senere kom endnu en. Farven skyldtes et sjældent, recessivt gen for hvide aftegninger (piebald), som normalt ikke findes hos yorkshire terrieren. En dyrlæge, der var ven af familien, foreslog at opkalde hundene efter parret, og navnet blev Biewer Yorkshire Terrier. Den tyske sangerinde Margot Eskens købte de to første hvalpe og fik tilføjet “à la Pom Pon” til navnet, og i 1986 blev hundene vist offentligt første gang.

Den tyske kennelklub VDH ville ikke anerkende hundene, men i slutningen af 1980’erne accepterede den mindre tyske organisation ACH racen. Omkring år 2000 var interessen i Tyskland faldet markant.

I begyndelsen af 2000’erne kom de første hunde til USA. Den amerikanske raceklub fik i 2007 laboratoriet Mars Veterinary til at undersøge, om bieweren blot var en farvevariant af yorkshire terrieren. DNA-prøverne samlede sig som en selvstændig race, adskilt fra yorkshire terrieren. AKC optog den i sit Foundation Stock Service i 2014 og gav den fuld anerkendelse i toygruppen i januar 2021. Samme år anerkendte den australske kennelklub Dogs Australia racen, og DKK godkendte sin danske oversættelse af standarden i marts 2021.

Udseende og størrelse

Bieweren er en elegant dværgterrier med lang pels, der deles midt ned ad ryggen og hænger lige ned på begge sider. Omridset ser kvadratisk ud, selvom kroppen er en anelse længere end hunden er høj. Halen er højt ansat og bæres i en yndefuld bue ind over ryggen med en overdådig fane af pels. Ørerne er små, opretstående og V-formede med kortklippede spidser, og de mørke øjne har et klart, næsten menneskeligt udtryk. Et af racens kendetegn er hovedhåret, der samles i en hestehale med en sløjfe.

Hovedet er blåsort, gyldent tan og hvidt i god symmetri. Ryggen er blåsort og hvid, mens bryst, mave, ben og halespids er hvide. Hvalpene fødes sorte, hvide og tan. DKK godkender kombinationerne blå, hvid og tan samt sort, hvid og tan; brun, hvid og tan er ikke en godkendt farve, men ingen farve giver avlsforbud.

Efter den standard, DKK bruger, er skulderhøjden 18 til 28 cm og vægten 1,8 til 3,6 kg, og en vægt over 3,6 kg er en alvorlig fejl. AKC har siden revideret sin standard: fra 30. april 2026 er den ønskede højde 20 til 25 cm (8 til 10 tommer), over 28 cm er en alvorlig fejl, og der er ikke længere nogen vægtangivelse. Den danske oversættelse bygger stadig på AKC’s version fra 2019.

Temperament

En biewer skal være intelligent, loyal, lydig og meget hengiven over for sin familie. Standarden beskriver en elskelig og barnlig adfærd, af og til lidt lunefuld, og en hund, der er omgængelig og venlig over for andre dyr. Aggressive eller alt for sky hunde diskvalificeres.

I hverdagen er bieweren glad, livlig og fuld af sjove påfund, og mange bevarer det legende sind langt op i voksenalderen. Den er venlig over for fremmede, men melder gerne, når det banker på døren. Trods størrelsen er den en hårdfør og atletisk lille hund, og terrierarven viser sig i, at den er en dygtig jæger af mus og andre skadedyr.

Motion og aktivering

Bieweren er en lille hund, der sætter pris på at bevæge sig, men den har ikke brug for lange ture. Et par friske gåture om dagen og leg med bolde og legetøj dækker som regel behovet. Den er ret afslappet og får meget af sin motion gennem leg med familien, for eksempel gemmeleg eller nye tricks. Den er også adræt og glad for udflugter, og små problemløsningsopgaver falder i god jord.

Også en lille hund skal gå selv, snuse og møde andre hunde i passende størrelse. DKK advarer om, at store hunde kan tage en meget lille hund for et byttedyr, og anbefaler at lufte den, hvor der er godt udsyn.

Træning og socialisering

Racen er intelligent og regnes for let at træne, men renlighedstræningen kan tage lidt længere tid end hos mange andre racer. Bieweren elsker at lege, og træning bygget på leg giver de bedste resultater. Den amerikanske raceklub anbefaler at begynde træningen fra første dag og kun bruge positiv forstærkning med godbidder, ros og leg.

Som terrier kan den have sit eget hoved, så tålmodighed er en fordel. Hvalpetræning og senere lydighedstræning hjælper hunden med at lære at omgås mennesker og andre hunde, når vaccinationerne er på plads. Tendensen til at melde ved døren kan dæmpes ved at rose hunden, når den er stille, og aflede dens opmærksomhed, inden den begynder at gø.

Familie og bolig

Bieweren beskrives som en fantastisk ledsager for både børn og voksne og er glad for at være en del af familien. Hunden er dog meget lille, og DKK råder generelt til, at børn under cirka otte år ikke løfter hvalpe, og at børn under 8 til 10 år aldrig er alene med en hund.

Boligen er sjældent et problem. Racen trives både på landet og i en lejlighed i byen, og i dårligt vejr kan selv en kort tur på gangen give lidt motion. At den melder, når nogen banker på, er værd at tænke over i etagebyggeri.

Der er ingen racespecifikke oplysninger om, hvordan bieweren klarer at være alene. Selskabshunde trives generelt ikke uden megen tid sammen med ejeren, og DKK fraråder at anskaffe hund, hvis den skal være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet.

Pelspleje

Pelsen er lang, glat og silkeblød med ét lag og ingen underuld, og den minder mere om menneskehår end om almindelig hundepels. Holdes den lang, skal den børstes dagligt. Den amerikanske raceklub råder til at fugte pelsen let med fortyndet balsam og aldrig børste den helt tør, og filter skal redes ud med det samme. Et bad omkring en gang om ugen, hvis hunden er snavset, holder pelsen pæn, og der bør bruges hundeshampoo.

Ørespidserne klippes med få ugers mellemrum, så ørerne kan stå op, og håret under poterne og omkring endetarmen holdes kort. Ørerne kontrolleres jævnligt for voks og snavs, neglene klippes, og tænderne børstes regelmæssigt. Mange familiehunde holdes i en kortere pels, og så kræver plejen langt mindre.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er ung og regnes for forholdsvis sund uden kendte, udbredte sundhedsproblemer. Den amerikanske raceklub nævner tandproblemer som mælketænder, der ikke falder ud, og tandsten, og tænderne bør børstes dagligt. Mange biewere har en følsom mave og tarm og får af og til blød afføring. Som andre meget små hunde kan racen være disponeret for knæskalsluksation (patellaluksation), kollaps af luftrøret, blæresten og portosystemisk shunt, hvor blodet fra tarmen løber uden om leveren. På grund af risikoen for kollaps af luftrøret er en sele bedre end et halsbånd. Hvalpene kan få lavt blodsukker og skal fodres ofte. Der er ikke fundet større undersøgelser af racens sygdomme eller levealder. AKC angiver en forventet levealder på 16 år, og Dogs NSW skriver op til 15 år.

I Danmark skal faderen til et kuld have dokumenteret normale testikler, og afkom stambogsføres i DKK’s X-register, da racen ikke kan bruges i FCI-anerkendt avl. Til Basis+-stambog anbefaler DKK, at begge forældre er undersøgt for patellaluksation med status 0 eller 1, hvor 1 kun må parres med 0, at de har en officiel DNA-status for prcd-PRA og for primær linseluksation (PLL), og at de er bedømt mindst Very Good på udstilling. Den amerikanske raceklub anbefaler desuden en øjenundersøgelse hos specialist. Racen er ikke nævnt i bilag 2 i bekendtgørelsen om hold af hunde (BEK nr. 607 af 2025), og det er forbudt at fjerne vildkløer i Danmark.

Spørg opdrætteren om forældrenes resultater. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.