Picard

Mere om racen

Overblik

Picarden, på fransk Berger de Picardie eller Berger Picard, er en fransk hyrdehund med strid, pjusket pels, skæg, kraftige øjenbryn og høje, opretstående ører. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene, med standardnummer 176, og racen er underlagt brugsprøve. Hanner måler 60 til 65 cm og tæver 55 til 60 cm. Standarden angiver ingen vægt, men den danske klub for racen nævner 22 til 34 kg.

Standarden beskriver en afbalanceret hund, der hverken er aggressiv, sky eller nervøs, og som både er lydig og frygtløs. Den driver og beskytter fåreflokke, er en meget god vagthund for hjemmet og en fremragende familiehund, der nyder tæt kontakt med børn. Racen er stadig sjælden, også i Frankrig.

Historie og oprindelse

Picarden regnes for en af de ældste franske hyrdehunderacer og har navn efter regionen Picardie i det nordlige Frankrig. Standarden skriver, at det ikke er sikkert, at racen stammer netop fra Picardie, fordi ruhårede hyrde- og kvæghunde var udbredt i hele det nordvestlige Europa. Om dens tidligste historie er kilderne uenige. DKK skriver, at den kom til Picardie og Pas de Calais med kelterne omkring år 800, AKC omtaler en keltisk oprindelse som en teori, som ikke alle accepterer, og UKC nævner også en mulig asiatisk oprindelse.

I århundreder drev den kvæg og får til markederne. Den svenske raceklub skriver, at den også vogtede svineflokke og trak kærrer, og at både grænsevagter og smuglere brugte den ved den fransk-belgiske grænse.

På den første franske hundeudstilling i 1863 blev picarder bedømt i samme klasse som beauceron og briard. I 1898 stod det klart, at der var tale om en selvstændig race, Paul Megnin skrev den første standard i 1922, og racen blev endeligt anerkendt i Frankrig i 1925. Begge verdenskrige ramte racen hårdt, fordi kampene ved Somme foregik midt i dens hjemegn, og den var tæt på at uddø. Efter krigen ledte entusiaster i Picardie efter de mest typiske hunde, og Robert Montenot stiftede den franske raceklub, Les Amis du Berger Picard, i 1955. FCI anerkendte racen endeligt samme år.

Racen er fortsat sjælden. KHKG anslår, at der kun findes 3.500 til 4.000 picarder i verden. I USA blev den kendt, da en picard spillede titelrollen i filmen “Because of Winn-Dixie” fra 2005, og i 2015 blev den amerikanske raceklub optaget i AKC.

Udseende og størrelse

Picarden er solid, hårdfør og veltrænet uden nogensinde at være tung, og den skal virke elegant både stående og i bevægelse. Kroppen er 5 til 8 procent længere end hunden er høj, og tæverne er som regel lidt længere end hannerne. Hovedet er ikke tungt og har tydelige øjenbryn på omkring 4 cm, skæg og overskæg, men øjenbrynene må ikke dække øjnene. Ørerne er brede ved roden, sidder højt og bæres altid naturligt opret. Halen er naturligt lang, når til haserne og har en let krumning i spidsen, så den ofte beskrives som et J.

Pelsen er hård og halvlang, 5 til 6 cm over hele kroppen, også på halen, og skal føles sprød. Under dækhårene er en fin, tæt underuld. Standarden tillader fawn, fawn med mørkt overlay, fawn brindle og grå, der som regel forbliver mørk. Store hvide aftegn er ikke tilladt, men en lille hvid aftegning på brystet og tåspidserne tolereres.

Hanner måler 60 til 65 cm og tæver 55 til 60 cm med en tolerance på 1 cm til hver side. Standarden kalder picarden mellemstor, men med en vægt på 22 til 34 kg ender den i klassen for store hunde på denne side.

Temperament

Picarden er afbalanceret, lydig og frygtløs. DKK beskriver en årvågen og vagtsom hund, der er temmelig tilbageholdende, men venlig over for fremmede, og som er hengiven, loyal og god til at tilpasse sig familiens hverdag. SKK kalder den meget klog, lydhør, selvstændig og opfindsom, rolig og modig, men aldrig aggressiv, bange eller urolig.

Vagtinstinktet er naturligt og kan vise sig som reservation over for fremmede. KHKG skriver, at den er vagtsom og beskyttende, men ikke aggressiv, og at den af natur er velafbalanceret og psykisk stærk.

Racen er vant til at arbejde selvstændigt. Den adlyder, men er ikke afhængig af sin fører, og en vis stædighed skal ses som udtryk for selvstændighed. Trods den selvstændighed holder den gerne tæt kontakt til sine mennesker.

Motion og aktivering

Ude i naturen er picardens aktivitet nærmest sprudlende, mens den indendørs i reglen er rolig og afdæmpet. Den er motionsglad og udholdende og sætter pris på en frisk travetur ved siden af cyklen. AKC skriver, at den har brug for masser af daglig motion og mental stimulering og mindst en lang gåtur hver dag. Uden et godt afløb for energien kan den blive destruktiv og ulykkelig.

Racen har brug for beskæftigelse, den finder meningsfuld, for eksempel at søge efter ting og mennesker. I Frankrig bruges den stadig til at vogte får og også som politi- og redningshund, og den er dygtig til sporarbejde. Den egner sig til agility, lydighed, rallylydighed, spor og hyrdearbejde, og mange picarder elsker vand og svømning.

Træning og socialisering

Som de fleste hyrdehunde er picarden samarbejdsvillig og glad for at lære, og med en venlig og konsekvent opdragelse volder den normalt ikke problemer. Den kan dog virke lidt egensindig eller stædig. AKC skriver, at den reagerer bedre på ros og kærtegn end på godbidder og ikke på hårde metoder.

Tidlig socialisering og hvalpetræning er vigtig. Fordi vagtinstinktet kan give reservation over for fremmede, anbefaler den svenske raceklub at socialisere hvalpen gennem hele opvæksten. SKK skriver, at racen kræver en ejer, der er vant til hunde.

Familie og bolig

Picarden er kendt som en god familiehund. Standarden og UKC fremhæver, at den er god med børn, og KHKG kalder den en rigtig god familiehund, hvis børnevenlighed fremhæves. DKK skriver, at den med en tidlig tilvænning er glad og tålmodig over for børn, der har lært at respektere den som et fuldgyldigt medlem af familien. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Kilderne siger ikke noget om, hvordan den omgås andre hunde eller katte, eller hvordan den klarer at være alene. Den holder gerne tæt kontakt til sine mennesker, så alene-tid bør øves gradvist fra hvalpealderen. Ingen kilde taler direkte om livet i en lejlighed. Den er rolig inde, men har brug for megen daglig motion, og den passer bedst til en sporty familie.

Pelspleje

Den hårde, stride pels holder ikke i særlig grad på fugt og snavs og er let at holde. SKK skriver, at en kæmning om ugen giver en meget velplejet hund, mens AKC nævner en børstning om måneden uden for fældeperioden. I fældeperioden skal pelsen børstes hver eller hver anden dag med en river og en karte, så de døde hår ikke ender på gulvet. Hunden bades kun en gang imellem, og kløerne klippes jævnligt.

Pelsen skal se naturligt pjusket ud og må ikke klippes, formes eller stusses. Standarden beskriver tynde og tætsiddende læber.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes for sundt bygget. Den svenske raceklubs avlsstrategi fra 2016 viser, at 23 procent af de HD-røntgede svenske picarder havde hofteledsdysplasi (HD), mens kun 2 procent af de albuerøntgede havde albueledsdysplasi. I Sverige skal avlsdyr have A- eller B-hofter og kendt mental status. Klubben skriver også, at mange picarder bliver 12 til 15 år. Tallene bygger på få hunde.

Progressiv retinal atrofi (PRA), en arvelig nethindesygdom, der giver gradvist tab af synet, er påvist hos racen. Forskere ved University of Missouri har fundet 15 picarder med arvelig PRA og forsøger at finde gendefekten, så der kan udvikles en DNA-test. En sådan test findes ikke endnu. Den svenske raceklub anbefaler, at avlsdyr er øjenlyst inden for det seneste år før parring.

Den amerikanske raceklub anbefaler, at avlsdyr får undersøgt hofter og øjne og desuden hjerte, albuer eller stofskifte. Klubben har fået enkelte meldinger om alvorlige reaktioner på bedøvelse og to dokumenterede reaktioner på morfin, og den anbefaler, at dyrlægen får besked om det før en bedøvelse.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have HD-status A, B eller C registreret i DKK og mindst Very Good på en udstilling. Picard er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Halekupering er ikke tilladt, og racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status og øjenundersøgelser. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.