Ogar Polski

Mere om racen

Overblik

Ogar Polski, på engelsk Polish Hound, er en stor og kraftigt bygget polsk drivende jagthund med mørkt sadelmærke og tan aftegninger. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.1, blandt de store drivende hunde, med standardnummer 52 og brugsprøve. Hanner er 56 til 65 cm høje og tæver 55 til 60 cm. Standarden nævner kun, at vægten skal passe til højden og helhedsindtrykket. United Kennel Club (UKC) angiver 55 til 70 pund for hanner og 44 til 57 pund for tæver, svarende til 20 til 32 kg.

Racen er meget sjælden i Danmark. DKK fører den i sin gruppeliste, men vi har ikke fundet en racebeskrivelse fra DKK. Denne side bygger derfor på FCI-standarden, Svenska Kennelklubbens (SKK) racebeskrivelse og UKC’s standard. Alle tre kalder den en jagthund, og SKK skriver, at den ikke passer som udelukkende selskabshund.

Racen må ikke forveksles med Polsk Støver, der er en anden polsk drivende hund med eget standardnummer 354.

Historie og oprindelse

Ifølge standarden er ogaren en gammel polsk race. De første beretninger om jagt med hunde i Polen findes i krøniken af Gallus Anonymus fra 1000-tallet, og krøniker fra 1300-tallet nævner, at der blev avlet ogar-hunde specielt til kongens jagt. Navnet ogar findes i skrifter fra 1549 og 1568, og i 1618 udgav grev Jan Ostroróg et værk om jagt med ogarer, som kan ses som den første polske kynologiske vejledning. Standarden skriver, at etymologien er uklar. Racen blev udstillet allerede i 1800-tallet og blev i den tid avlet i den polske adels kenneler.

Efter anden verdenskrig mistede Polen de østlige grænseegne, hvor racens kerne havde overlevet, og der var stort set ingen ogarer tilbage inden for de nye grænser. I 1959 importerede oberst Piotr Kartawik de første fire hunde fra sit hjemland, som i dag ligger i Belarus, og grundlagde den første kennel efter krigen under navnet z Kresów. I 1964 skrev ingeniør Jerzy Dylewski på grundlag af Kartawiks hunde den første standard, som FCI optog i sit register den 15. november 1966 under nummer 52. SKK skriver, at hundetypen er nævnt i bøger fra 1600-tallet og sandsynligvis tidligere, og at hjemlandets opdrættere efter krigen måtte importere hunde fra nabolandene for at opbygge racen igen. UKC anerkendte racen i 1996.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mellemstor støver af muskuløs, ret tung bygning, som sikrer udholdenhed, men ikke fart. Omridset er rektangulært, kroppen lidt længere end høj, og skulderhøjden er omtrent dobbelt så stor som afstanden til albuen. Hovedet er ret tungt, og overlæben er tyk og hængende med læbehjørner i folder. Ørerne er hængende, lavt siddende og afrundede, og halsen er muskuløs med løs hud, der danner en foldet hudflig. Panden har folder, og huden på krop og ben er glat og stram. UKC kalder hunden kompakt og ganske massiv. Gangarten er ifølge standarden en langsom trav.

Pelsen er kort og glat på hoved, snude, ører og ben og af middel længde, tæt og hård på resten af kroppen med tæt og blød underuld. Farven er mørk sadel og tan. Sort eller mørkegrå hår danner en sadel over nakken, ryggen, begge sider af kroppen og halens overside, og tan varierer fra mørkt gul til mahogni på hoved, ører, hals, skuldre, bryst, mave, lår og ben. Hvid blis på hoved og næseryg, hvid plet på brystet, hvidt på benene eller tæerne og hvid halespids er tilladt. UKC diskvalificerer en hund med sort snude.

Standarden giver højden som 56 til 65 cm for hanner og 55 til 60 cm for tæver. UKC angiver hanner på 22 til 25,5 tommer og tæver på 21,5 til 23,5 tommer, hvilket er cirka 56 til 65 og 55 til 60 cm, og en vægt på 20 til 32 kg afrundet fra pund. SKK nævner de samme højder. Hverken standarden eller SKK giver et vægttal.

Temperament

Standarden skriver, at ogaren som alle støvere driver viltet på varmt spor under højlydt gøen, og at stemmen er dybere hos hanner og lysere hos tæver. Den kaldes en fremragende jagthund, som også er en fremragende familiehund, let at holde, hengiven over for husstanden og reserveret over for fremmede. SKK skriver, at den er lærenem og tro mod sin familie, og at den kan være afventende over for fremmede.

SKK understreger, at racen er en udpræget jagthund, og at et stærkt jagtinstinkt gør, at ejeren må tage et særligt ansvar og ikke lade hunden løbe løs i naturen, medmindre det er under jagt. Ingen af de to kilder beskriver, hvordan hunden er hjemme, når den ikke har jagtlig opgave. UKC beskriver ikke temperamentet.

Motion og aktivering

SKK skriver, at hunden trives bedst, når den regelmæssigt arbejder som jagthund. Standarden nævner, at ogaren tidligere blev brugt til jagt på harer, ræve, rådyr, vildsvin og ved andejagt, og at den i dag, efter at harejagt med hunde er forbudt i Polen undtagen i bjergområder, bruges til jagt på vildsvin og ræv i hele landet. Ingen kilde angiver et bestemt antal timers motion om dagen. DKK’s pasningsvejledning for drivende og stillende jagthunde minder om, at disse hunde er meget selvstændige og interesserede i vildt, at man må regne med at hegne sin have sikkert ind, og at man bør søge råd hos racens specialklub, hvis man ikke vil bruge hunden til jagt.

Træning og socialisering

SKK kalder racen let at lære op. Der er ingen kilder, der beskriver tilbagekald, socialisering eller træning uden for jagt. DKK’s pasningsvejledning for gruppen peger på, at jagtlysten og selvstændigheden kan gøre det svært at have disse hunde løse og at forhindre dem i at gø.

Familie og bolig

Standarden kalder racen en fremragende familiehund, og SKK skriver, at den er tro mod sin familie, men også at den ikke passer som udelukkende selskabshund. Ingen af kilderne taler om børn, bolig eller om at være alene hjemme. Størrelsen og jagtlysten gør, at den næppe er en hund til en lille bolig uden adgang til jagtmarker eller andre søgeopgaver, men det er en vurdering og ikke et udsagn fra en kilde. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Pelspleje

SKK skriver, at pelsen er kort, hård og glat med tæt og blød underuld, og at hunden børstes og bades efter behov. Standarden beskriver pelsen på samme måde. Ingen kilde siger noget om, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de gennemgåede kilder nævner en bestemt sygdom hos racen. SKK skriver, at der er så få registrerede hunde i Sverige, at helbredstilstanden ikke kan vurderes med sikkerhed. Det er et klubudsagn og ikke en undersøgelse med tal. Vi har ikke fundet en klub for racen i Polen, en dyrlægekilde eller et racedokument med mere om sundheden.

Ogar Polski er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Vi har ikke fundet DKK’s avlskrav for racen.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred, om hvor beslægtede de er, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.