Østrigsk Pinscher

Mere om racen

Overblik

Østrigsk pinscher er en mellemstor, kraftig gårdhund fra Østrig med et livligt og vågent udtryk. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 1, blandt pinscherne, med standardnummer 64. Hanner måler 44 til 50 cm og tæver 42 til 48 cm, og DKK angiver vægten til 12 til 18 kg.

Racen er en ubestikkelig vagthund, der melder alt fremmed, men som knytter sig meget stærkt til sin familie. Den er livlig, legesyg og lærenem, og jagtlysten er kun svagt udviklet. Racen er stadig sjælden, også i Danmark, og den hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde, da den ikke har sin egen specialklub.

Historie og oprindelse

Østrigsk pinscher nedstammer fra de gamle østrigske landpinschere, som i anden halvdel af 1800-tallet var udbredt som nøjsomme og alsidige gårdhunde. De vogtede gården om natten, passede fritgående dyr, tog rotter og mus og trak mælkevogne. Bønderne havde ikke jagtret, så en gårdhund måtte ikke jage vildt, kun gnavere.

I 1921 begyndte en planmæssig renavl, og den 16. oktober 1928 anerkendte den østrigske kennelklub racen under navnet Österreichischer kurzhaariger Pinscher, østrigsk korthåret pinscher. I år 2000 blev navnet forkortet til Österreichischer Pinscher.

Efter anden verdenskrig forsvandt racen næsten. Ifølge den østrigske raceklub fandtes der i 1970’erne kun en eneste avlsegnet han i verden, Diokles von Angern, og han blev parret med en landpinschertæve. Et lille samarbejde mellem opdrættere i Østrig, Holland og Danmark reddede racen. Klubben fører stadig hunde, der i type og væsen svarer til standarden, ind i stambogen efter tre generationer for at udvide genpuljen.

De to første østrigske pinschere kom til Danmark i 1986, en tæve fra Holland og en han fra Østrig, og det første danske kuld blev født i 1988. Den østrigske raceklub anslår, at der i dag findes lidt over tusind hunde af racen, halvdelen af dem i Østrig.

Udseende og størrelse

Racen er en kompakt, kraftig hund af mellemstørrelse. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde er 9 til 10, så kroppen er lidt længere end høj. Hovedet er pæreformet med bredt, hvælvet kranie, og ørerne er små, højtsatte knapører. Halen sidder højt, er kraftig, mellemlang og tæt behåret. Bevægelserne er flydende, harmoniske og jordvindende.

Pelsen er en tæt dobbeltpels. Dækhårene er korte til mellemlange, tætte, glatte og tætsiddende, og underulden er tæt og kort med lette bukser på bagdelen. Standarden godkender semmelgul (gylden rødbrun), brungul, hjorterød og sort med tanfarvede aftegn. Hvide aftegn på bryst, snude, hals, strube, nakke, poter og halespids er tilladt, men det er ikke en fejl, hvis de mangler. Fordi racen ikke er gennemavlet, varierer pels, farve og bygning en del fra hund til hund.

Skulderhøjden er 42 til 50 cm, for hanner 44 til 50 cm og for tæver 42 til 48 cm. Standarden nævner ingen vægt. DKK angiver 12 til 18 kg, mens den østrigske raceklub skriver, at vægten oftest ligger mellem 14 og 20 kg og højst 25 kg. Begge dele placerer racen blandt de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver racen som selvsikker, livlig, opmærksom og legesyg og som særligt hengiven og venlig over for de mennesker, den kender. Over for fremmede er den mistænksom og “en ubestikkelig vagt”. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Vagtinstinktet er særdeles velbevaret. Racen melder altid, når der kommer nogen, og den vogter sit område og alt, hvad den har fået betroet. Derfor har den ingen tilbøjelighed til at strejfe. Fremmede gør klogt i at ignorere den og lade den selv tage kontakten, for den skal først have tillid til dem. Når den først har taget sine mennesker til sig, er den trofast og kærlig, og nogle kan ikke få kæl nok.

Jagtinstinktet er kun svagt udviklet. Racen fanger gerne mus og graver efter dem, men den er ikke en jagthund. Over for andre hunde er den ofte forbeholden. Den er som udgangspunkt ikke interesseret i fremmede hunde og bryder sig ikke om, at de bliver for nærgående. Den slås helst ikke, men svarer igen på en direkte udfordring, og den fungerer fint sammen med hunde, den kender godt.

Motion og aktivering

Østrigsk pinscher er aktiv og bevægelsesglad med en udholdenhed, som mange mennesker kan misunde den. Den er en god ledsager på vandreture og følger gerne med på gåture og cykelture, men den har ikke brug for lange løbeture eller en masse motion. Derhjemme er den rolig og vil helst bare være i nærheden af familien.

Racen har brug for alsidig beskæftigelse. Den egner sig til mange former for hundesport, blandt andet agility, lydighed, næsearbejde og sporarbejde, og enkelte hunde bruges som terapihunde eller i vandarbejde. Den holder fokus på sin fører og lader sig sjældent forstyrre af andre omkring sig.

Træning og socialisering

Racen er intelligent, samarbejdsvillig og glad for at lære nye ting. For en ejer med nogen hundeerfaring, der forstår at vinde hundens tillid og respekt, er den meget nem at træne med positive metoder. Uden den tillid vil den udfordre lederskabet. DKK anbefaler at træne roligt og venligt og at respektere hundens reaktioner, for eksempel når andre hunde kommer for tæt på.

Tidlig og vedholdende socialisering er afgørende, både til mennesker og til andre hunde, så hunden ikke bliver fjendtlig over for alt fremmed. Gøen ved ankomster er en del af racen, men den kan lære at stoppe igen, når den har meldt.

Familie og bolig

Østrigsk pinscher er en god familiehund, der knytter sig tæt til hele familien og er hengiven over for både børn og husets andre dyr. Den passer bedst i en aktiv familie, der kan give den kontakt og beskæftigelse. Børnenes kammerater er fremmede for den i starten, så hund og børn skal altid have opsyn.

Racen kan bo i lejlighed eller parcelhus, men den østrigske raceklub advarer om, at dens melding af alle fremmede i tæt bebyggelse ikke altid giver god stemning med naboerne. Den har brug for tæt kontakt med familien, så alene-tid bør øves gradvist fra hvalpealderen. Dens størrelse gør, at den kan være med i stort set enhver bil.

Pelspleje

Den tætte dobbeltpels er nem at holde og beskytter godt i al slags vejr. Racen fælder noget, så pelsen bør jævnligt børstes grundigt igennem for at fjerne løse hår, især i fældeperioderne. Hunde med længere dækhår skal børstes lidt oftere. Kløerne klippes efter behov, og tænder og ører tjekkes jævnligt. Standarden beskriver stramme, glatte og tætsluttende læber.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den østrigske raceklub beskriver racen som robust og sund og skriver, at de fleste hunde kun ser dyrlægen ved vaccination og ormekur. Klubben forklarer det med, at den sidste avlshan blev parret med en sund landpinschertæve, og at avlen altid er holdt i lille skala. Svenska Kennelklubben skriver, at der er for få hunde i Sverige til at vurdere racens sundhed, og der findes ingen danske sundhedsdata.

I Østrig skal en avlshund være mindst 12 måneder og have en officiel HD-røntgen, en formværdi på mindst “god” og en bestået adfærdsdel af følgehundeprøven. Klubbens krav til avlsgodkendelse fra 2025 omfatter desuden en DNA-profil, en DLA-haplotypebestemmelse og en analyse af den genetiske variation. Klubben beder alle ejere få lavet en voksenundersøgelse hos dyrlægen, hvor tænder, hjerte, knæskaller og testikler tjekkes, så den kan samle sundhedsdata om hele bestanden.

DKK stiller kun krav om dokumenteret normale testikler hos faderen og om, at DKK’s etiske regler for avl følges. Til Basis+ stambøger skal begge forældre have mindst Very Good på en udstilling. Racen står ikke i bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så der er intet lovkrav om røntgen før avl. Den er ikke forbudt i Danmark og ligner ingen af de forbudte racer. Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status og sundhedsundersøgelser, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.