Chart Polski

Mere om racen

Overblik

Chart Polski, på engelsk Polish Greyhound, er en stor, kraftig og muskuløs polsk mynde. FCI placerer den i gruppe 10, sektion 3, blandt de korthårede mynder, med standardnummer 333 og Polen som oprindelsesland. Ifølge standarden er idealhøjden 70 til 80 cm for hanner og 68 til 75 cm for tæver. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 27 til 32 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen stor.

DKK beskriver en selvsikker og modig hund, der ofte knytter sig mest til en bestemt person, men er venlig mod alle. Den har brug for meget motion og har stor jagtlyst, og den kan optræde udfordrende over for andre hunde. Racen er meget sjælden i Norden. Den svenske avlsstrategi regner for 2024 med omkring 8 hunde i Sverige og ingen registrerede i Danmark og Norge.

Historie og oprindelse

Standarden skriver, at racen har været kendt i Polen siden 1200-tallet, og at den sandsynligvis går tilbage til asiatiske mynder af saluki-type. Den afviser, at den skulle være en krydsning mellem greyhound og borzoi, som en russisk forfatter har hævdet, fordi borzoien ikke var kendt før 1500-tallet. Billederne af racen i jagtlitteraturen er påfaldende ensartede. Standarden mener, at racens udseende trods indkrydsninger holdt sig uændret til slutningen af 1800-tallet. DKK har en anden forklaring og skriver, at den formentlig oprindelig er en krydsning mellem lokale drivende jagthunde og mynder, så den har egenskaber fra begge grupper.

DKK skriver, at racen nævnes i forbindelse med falkejagt allerede i 1300-tallet, og at den især var populær hos adelen, som jagede ulve og småvildt til hest. Racen var udbredt i Polen til Anden Verdenskrig, hvor det blev svært at holde store hunde. I 1946 blev mynder forbudt på landet, og racen blev snart anset for uddød. Den havde dog overlevet hos landbefolkningen, som brugte den til at supplere magre forsyninger af føde. I dag er den genopbygget. FCI godkendte racen foreløbigt i 1989 og definitivt i 2001. Den første Chart Polski kom til Sverige i 1997.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund af stor størrelse, kraftig og muskuløs, tydeligt stærkere og mindre fin end de andre korthårede mynder. Den må dog ikke være tung eller sløv. Det stærke skelet, den tydelige muskulatur og de kraftige kæber viser, at racen er brugt til jagt under svære forhold i det polske klima. Øjnene er udtryksfulde og mandelformede med et livligt og gennemtrængende blik.

Hovedet er stærkt, magert og langt, og næsen er sort eller mørk. Læberne er rene og tydeligt afgrænsede uden overskud og aldrig hængende. Ørerne er middelstore og kan bæres bagud ind mod nakken, i tagform eller, ved ophidselse, oprejst. Halen er lang, kraftig ved roden og busket. I hvile bæres den lavt, og spidsen er formet som en segl eller en hel ring.

Pelsen er fjedrende at føle på og ret grov, men hverken strittende eller silkeagtig. Længden varierer. Den er længst på manken, ved bagdelen og på undersiden af halen, hvor den danner små bukser og en busk, og kortest på brystbenet og benene. Standarden tillader alle farver. Øjenlågsrande og næse er sorte eller mørke, og hos blå eller beige hunde følger næsen farven.

Standarden angiver idealhøjden til 70 til 80 cm for hanner og 68 til 75 cm for tæver. Større hunde er tilladt, hvis den typiske bygning bevares, og en lidt mindre hund er ikke en diskvalificerende fejl. Vægten er ikke nævnt i standarden. DKK angiver 27 til 32 kg, og det er det tal, vi bruger.

Temperament

Standarden beskriver racen som selvsikker, tryg, reserveret og modig. Under jagt er den hurtig, meget dygtig og udholdende, og i aktion reagerer den hurtigt og hårdt. SKK bruger næsten de samme ord og kalder den også meget selvstændig.

DKK skriver, at racen i familien ofte knytter sig mest til en bestemt person, men er venlig mod alle og overbærende med familiens børn. Over for fremmede er den vagtsom og lidt reserveret, men som regel omgængelig. Den kan optræde udfordrende over for andre hunde og trives generelt bedst som eneste hund.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen har brug for meget motion og er en god ledsager på cykel-, løbe- eller rideturen. Den bruger sin næse mere end de fleste mynder og sætter pris på mange mentalt stimulerende opgaver. SKK skriver, at den trives med daglige løbeture under sikre forhold, gerne i et stort indhegnet område, og at den er velegnet til lure coursing, hvor hunden jager en kunstig hare.

Jagtlysten er ifølge DKK stor, men den kan kontrolleres med træning. Den følger et spor, men jager også ved hjælp af synet. SKK understreger, at den store jagtinteresse gør det svært at lade hunden løbe løs, så frihedsbehovet må løses på anden måde. Ingen kilde siger, hvor aktiv racen er indendørs, og vi har derfor ikke sat et tal på aktivitetsniveauet.

Træning og socialisering

DKK kalder racen selvstændig, men også samarbejdsvillig og nært knyttet til den person, den har accepteret som sin leder. Med en venlig og konsekvent opdragelse bliver den ifølge DKK væsentlig mere lydig end de fleste andre mynder.

Ingen af kilderne siger, om racen er egnet til førstegangsejere, og vi har ikke vurderet det.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen er venlig mod alle og overbærende med familiens børn. SKK kalder den en selskabshund, der passer til den aktive familie. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn. Den kan, som DKK nævner, optræde udfordrende over for andre hunde, så den trives bedst som eneste hund.

Ingen kilde siger, om racen kan være alene hjemme, eller hvor meget den gør, og ingen kilde omtaler lejlighed direkte. Den er stor, har stort motionsbehov og skal løbe i sikre, indhegnede områder. DKK’s pasningsvejledning for mynder nævner, at mynder kan opfatte meget små hunde og katte som bytte, og at man ikke bør anskaffe en hund, hvis den på grund af ejerens arbejde er nødt til at være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet.

Pelspleje

Pelsen er ret grov og hverken ru eller silkeagtig. Den beskytter godt mod vejr og vegetation, og DKK skriver, at den kun behøver en grundig ugentlig gennembørstning. SKK kalder den let at passe og siger, at den børstes og bades ved behov. Der er ingen trimning eller klipning.

Ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor meget racen fælder. Standarden beskriver rene læber, der aldrig hænger, og ingen kilde omtaler savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er meget sjælden, og der findes næsten ingen oplysninger om dens sundhed. Den svenske avlsstrategi skriver, at racen ikke har kendte sundhedsproblemer, og at der ikke er noget særligt at rapportere fra forsikringsselskaberne. En sundhedsundersøgelse blev ikke anset for nødvendig med omkring ti hunde. SKK skriver ligeledes, at der ikke kendes racebundne sundhedsproblemer. DKK har ingen sundhedstekst om racen. Vi har ikke fundet en dyrlægeundersøgelse eller forsikringsstatistik, der nævner sygdomme, som er typiske for netop denne race.

DKK’s pasningsvejledning for mynder nævner forhold, der gælder gruppen som helhed. Mynder har intet fedtlag under huden og tåler ikke alle former for narkose, så du bør spørge din dyrlæge, hvis hunden skal bedøves. Store mynder med dybe brystkasser kan være i risiko for mavedrejning, og det modvirkes ved at vente 1 til 2 timer med foder efter aktivitet og fordele maden på mindst to måltider.

Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre før parring have fået mindst Very Good på en udstilling eller være godkendt ved et eksteriørarrangement hos specialklubben, Myndeklubben. DKK stiller ikke krav om HD-, AD-, OCD- eller øjenundersøgelse. Chart Polski er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Chart Polski er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder, og er ikke tæt på nogen af dem. Spørg opdrætteren, om du kan møde forældredyrene. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.