Kishu

Mere om racen

Overblik

Kishu er en mellemstor, velafbalanceret og muskuløs japansk spidshund, ofte hvid. FCI placerer den i gruppe 5, sektion 5, blandt de asiatiske spidshunde, med standardnummer 318. Hanner er 52 cm og tæver 49 cm med en tolerance på 3 cm. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 18 til 20 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem.

Racen bruges mest som jagthund på vildsvin og tidligere også på hjorte. Standarden beskriver den som en hund med bemærkelsesværdig udholdenhed, der er trofast, føjelig og meget alert. SKK skriver, at den er modig, meget loyal over for familien og vokter hjemmet, men kan være reserveret over for fremmede. Jagtinstinktet er stærkt og stiller særlige krav til ejeren, og racen er sjælden uden for Japan.

Historie og oprindelse

Ifølge standarden stammer racen fra mellemstore hunde, der fandtes i Japan i oldtiden, og den blev etableret i bjergegnene i Kishu, som i dag udgør præfekturerne Wakayama og Mie. Racen har fået navn efter området. Standarden fortæller, at hundene oprindeligt ofte havde tydelige farver som rød, sesam eller brindle. Fra 1934 blev kun ensfarvede hunde accepteret, og de tydeligt tegnede var forsvundet i 1945. I dag forekommer hvide hunde. Racen blev udpeget som naturmindesmærke i 1934.

SKK skriver, at Kishu sammen med Kai og Shikoku regnes til shika-hundene, og at den blev kendt for sin hvide pels og fremragende jagtegenskaber. Den første hund blev registreret i Sverige i 2020. DKK skriver, at forfædrene til de mellemstore japanske spidshunde kom til øgruppen fra det asiatiske fastland for omkring 4000 år siden. FCI anerkendte racen definitivt i 1982.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mellemstor, velafbalanceret hund med veludviklet muskulatur, opretstående ører og en rullet eller seglformet hale. Bygningen er stærk, kraftigt knoglet og kompakt, og kroppen er lidt længere end højden, i forholdet 10 til 11. Panden er bred og snuden kileformet og ret tyk. Læberne er stramme, og øjnene er næsten trekantede og mørkebrune. Ørerne er små, trekantede og stive. Halen er højt ansat og tyk.

Pelsen er en dobbeltpels med hård, lige yderpels og blød, tæt underuld. Hårene på kinderne og halen er ret lange. Farverne er hvid, rød og sesam, som er en jævn blanding af sorte, røde og hvide hår. Broget pels er en fejl.

Hanner skal måle 52 cm og tæver 49 cm med en tolerance på 3 cm. SKK og Spidshundeklubben angiver de samme tal, mens DKK skriver 49 til 55 og 43 til 49 cm. Vægten på 18 til 20 kg er DKK’s tal.

Temperament

Standarden beskriver en hund med bemærkelsesværdig udholdenhed, der viser ædelhed, værdighed og naturlighed. Den er trofast, føjelig og meget alert. SKK tilføjer, at den er modig og meget loyal over for sin familie, vokter hjemmet og kan være reserveret over for fremmede.

DKK beskriver de japanske spidshunde som venlige og afbalancerede i fredelige situationer, men vagtsomme og noget afstandtagende over for fremmede og parate til at forsvare sig over for andre dyr. De har brug for en leder, som kan sætte sig i respekt.

Motion og aktivering

DKK skriver, at de japanske spidshunde er stærke og udholdende og behøver masser af motion og udfordringer som at søge og følge et spor. De er naturhunde, der selv med tidlig socialisering næppe er egnede udelukkende som selskabshunde.

Jagtlysten er stadig stor. SKK skriver, at racen har et stærkt jagtinstinkt, og DKK, at det ikke er hunde, man kan lade gå løs, også fordi de ofte vil udfordre andre hunde.

Træning og socialisering

DKK skriver, at de japanske spidshunde er opmærksomme og forstår hurtigt, men at de som selvstændige jægere ikke er meget for at samarbejde og primært retter sig efter flokkens leder. De skal fra tidligste hvalpealder vænnes til fremmede og især til andre hunde og hele tiden vide, hvem der bestemmer.

SKK understreger, at tidlig socialisering er vigtig for hvalpen, både blandt mennesker og andre hunde, fordi racen kan være reserveret over for fremmede.

Familie og bolig

DKK skriver, at de japanske spidshunde med den rette opdragelse kan tilpasse sig en aktiv familie med solid hundeerfaring, og at de værdsætter nær kontakt med de mennesker, de kender og respekterer. SKK kalder racen meget loyal over for familien. Ingen kilde siger noget om, hvordan racen har det med børn, så den skal som alle hunde have opsyn sammen med børn.

Vi har ikke fundet en kilde, der siger, hvor længe racen kan være alene, hvor meget den gør i hverdagen, eller om den egner sig til lejlighed. Jagtlysten og den forsvarsberedte holdning over for andre dyr gør, at katte og andre små dyr kræver omtanke.

Pelspleje

Den tætte dobbeltpels er ifølge SKK let at passe. Hunden bades efter behov, og pelsen skal børstes igennem nogle gange, når den fælder. DKK skriver, at en grundig gennembørstning en gang om ugen er nødvendig, men også tilstrækkelig, og at pelsens længde og tykkelse er tilpasset klimaet, så det påvirker både plejen og fældningen. Der er ingen trimning. Standarden beskriver stramme læber, og ingen kilde omtaler savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der er få oplysninger om racens sundhed. SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at man ikke sikkert kan vurdere helbredet. Vi har ikke fundet en dyrlægekilde eller en racespecifik helbredsoversigt og heller ikke oplysninger om levetid.

Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling eller være godkendt ved en tysk avlsgodkendelse (Ankörung). DKK stiller ingen krav om røntgen eller øjenundersøgelse. Kishu er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Kishu er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder, og er ikke tæt på nogen af dem. Spørg opdrætteren om forældredyrenes helbred og temperament, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.