Griffon Bleu de Gascogne

Mere om racen

Overblik

Griffon Bleu de Gascogne er en mellemstor, ruhåret fransk drivende jagthund. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1.2 (mellemstore drivende hunde), med standardnummer 32. Stokmålet er 48 til 57 cm, og DKK angiver en vægt på 20 til 25 kg, så racen hører til størrelsesklassen mellem. Den bruges til harejagt med gevær og er ifølge standarden også en værdifuld hjælper ved eftersøgning af vildsvin.

Standarden beskriver en hund med fin næse og god stemme, fuld af iver og foretagsomhed, årvågen og næsten overvældende ophidset, men samtidig kærlig. DKK kalder racen selvstændig og beskriver en venlig, afslappet og social hund, som også er en lidenskabelig, hårdfør og udholdende jæger. Racen er mindre egnet som ren kæledyrshund og har brug for mange meningsfulde opgaver for at passe ind i familielivet.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Frankrig. Standarden kalder den meget gammel med oprindelse i Pyrenæerne og beskriver den som afkom af en mellemstor Bleu de Gascogne krydset med en griffon. Efter at have været næsten forsvundet fra det officielle hundemiljø oplever racen ifølge standarden en betydelig genopblomstring. UKC, som anerkendte racen i januar 1991, fortæller det samme og tilføjer, at den bruges til både hare og vildsvin.

DKK skriver, at typen har været kendt i Frankrig i mindst 800 år, mest langs Atlanterhavskysten fra Bretagne til Pyrenæerne. Antallet faldt kraftigt under den franske revolution og under de to verdenskrige, og franske racevenner byggede den op igen hver gang.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en griffon med et robust udseende og solid bygning, der ligger midt mellem de to racer, den stammer fra. Hovedet har en svagt hvælvet skal og en stor næse med åbne næsebor. Læberne er let udviklede, men dækker underkæben, og kinderne er magre. Øjnene er ovale, mørke kastanjebrune, meget udtryksfulde og livlige. Ørerne er smidige, rullet svagt ind og meget let spidse og skal række til begyndelsen af næsen uden at gå ud over den.

Kroppen har en fast og kort ryg, en muskuløs, svagt buet lænd og en veludviklet brystkasse. Benene er stærke og lodrette uden tyngde. Halen er ret behåret, når til haseleddet og bæres muntert som en sabel.

Pelsen er hård, ru og strittende, lidt kortere på hovedet, hvor de ret buskede øjenbryn ikke dækker øjnene, og meget kortere og flad på ørerne. Den er helt marmoreret sort og hvid, så den virker skiferblå, med eller uden udbredte sorte pletter. To sorte pletter dækker typisk ørerne og omkranser øjnene, og tan-aftegn over øjnene giver det karakteristiske firøjede udtryk. DKK nævner, at underulden er tæt og beskytter mod vejr og torne.

Hanner måler 50 til 57 cm og tæver 48 til 55 cm. Standarden nævner ingen vægt, men DKK angiver 20 til 25 kg. Aggressive eller meget sky hunde og hunde med tydelige fysiske eller adfærdsmæssige afvigelser er diskvalificerende, og UKC nævner også en uldet eller krøllet pels.

Temperament

Standarden beskriver en hund med fin næse, god stemme og intens jagtstil, men også fuld af iver og foretagsomhed. Temperamentet er årvågent, næsten overvældende ophidset, men dog kærligt. UKC beskriver det samme: en årvågen, ivrig og foretagsom hund, der er kærlig.

DKK kalder racen selvstændig og beskriver en venlig, afslappet og social hund, men også en lidenskabelig, hårdfør og udholdende jæger. DKK skriver, at racen er mindre egnet som ren kæledyrshund og har brug for mange meningsfulde opgaver for at passe ind i en familie. Racen sætter pris på kontakt med andre hunde, men DKK siger ikke, hvor længe den kan være alene.

Motion og aktivering

DKK angiver et højt aktivitetsniveau. Racen har brug for varierede duft- og søgeopgaver, og den arbejder ofte alene eller to og to på afstand af føreren, med rimelig kontakt til sin fører. Kilderne angiver ikke et bestemt antal timer om dagen.

DKK understreger, at jagtinstinktet kræver et sikkert hegn. Når jagtlysten tager over, reagerer hunden ikke længere på kommandoer, og så er den svær at stoppe, uanset hvor villig den ellers er.

Træning og socialisering

DKK beskriver en villig og lærenem hund, når træningen er venlig, varieret og konsekvent. Pålidelig indkaldelse kræver dog tidlig og meget vedholdende træning, fordi hunden ikke lytter, når jagtlysten tager over.

Standarden regner timide hunde for en fejl. Både standarden og DKK beskriver en kærlig og venlig hund over for mennesker, og DKK siger, at racen sætter pris på andre hunde. Kilderne siger ikke noget om, hvordan racen er over for fremmede som vagthund.

Racen passer bedst til en ejer med erfaring i drivende jagthunde, som kan tilbyde den meningsfulde opgaver og har tid til at træne indkald.

Familie og bolig

DKK siger, at racen er mindre egnet som ren kæledyrshund, og at den skal have meget meningsfuldt arbejde for at passe ind i familielivet. Standarden og UKC kalder den kærlig, men ingen af de gennemgåede kilder siger noget om, hvordan den er med børn.

Ingen kilde taler direkte om bolig i lejlighed. Racen er mellemstor, har et højt aktivitetsniveau og behov for mange duftopgaver, og den skal have et sikkert hegn. DKK nævner ikke katte og smådyr, men racen er avlet til at jage hare og vildsvin, og DKK kalder den en lidenskabelig jæger, så man bør tænke sig om, før den bor sammen med andre dyr end hunde.

Pelspleje

Pelsen er ru med en tæt underuld. DKK anbefaler grundig og regelmæssig børstning og kun af og til let trimning. De store, ofte foldede ører hænger tæt ind til hovedet, og hår i øregangen skal holdes fri.

Ingen af de gennemgåede kilder siger noget om, hvor meget racen fælder. Standarden siger kun, at læberne er let udviklede, og ingen kilde siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Sundhedsbilledet er det svageste punkt i vidensgrundlaget. DKK’s racebeskrivelse siger intet om sygdomme eller levetid, og UKC beder kun opdrættere og dommere om at undgå overdrivelser, der skader sundhed og velfærd. Det lykkedes ikke at finde en racespecifik sundhedsundersøgelse fra en klub, en dyrlægeundersøgelse eller en videnskabelig artikel. Derfor nævner siden ingen enkeltsygdomme og angiver ingen levetid.

DKK stiller to krav til avl. Hvalpenes far skal have dokumenterede normale testikler, enten med dyrlægeattest eller en præmie ved en anerkendt udstilling, og DKK’s etiske avlsregler og stambogsregler skal følges. Standarden anfører desuden, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avl.

Griffon Bleu de Gascogne er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Der findes ingen dansk specialklub til racen. Klubben for Jagthunde uden Specialklub (KJS) dækker den. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.