Collie, korthåret

Mere om racen

Overblik

Den korthårede collie er en britisk hyrdehund og den mindre kendte søster til den langhårede collie, som mange kender fra Lassie-filmene. De to er i princippet ens, bortset fra pelsen. FCI fører racen som Collie (Smooth) i gruppe 1, sektion 1, med standardnummer 296, og DKK har den i gruppe 1 under navnet Collie, korthåret. Hanner måler 56 til 61 cm og vejer 20,5 til 29,5 kg, tæver måler 51 til 56 cm og vejer 18 til 25 kg.

Racen er venlig, livlig og samarbejdsvillig. Den er som regel god med børn og andre dyr, og den korte pels er let at holde. Til gengæld har den brug for en hel del motion, opgaver til hovedet og tæt kontakt med familien. Den er sjælden i Danmark, hvor der kun er få opdrættere.

Historie og oprindelse

Korthåret og langhåret collie har samme oprindelse i de mange typer britiske hyrdehunde, der fandtes for flere hundrede år siden. Hundene blev avlet efter, hvad de kunne, og så derfor meget forskellige ud. De korthårede forfædre hyrdede og beskyttede får, kvæg og heste og drev dyrene over lange afstande til markeder og havne. En kort, tæt og vandskyende pels var en fordel i de fugtigste egne. Ifølge VCA drev de korthårede hunde fårene, mens de langhårede blev ude hos flokken.

Længe blev de to typer regnet som en race, og hvalpe af begge pelstyper kunne komme i samme kuld. De første korthårede hyrdehunde blev udstillet i England i 1870’erne. Man mener, at der er krydset greyhound ind for at gøre hunden mere elegant, og at de korthårede hunde i 1800-tallet var lavere og mere kompakte end i dag. Dronning Victoria holdt begge varianter, og hendes yndlingshund, Sharp, var korthåret.

I Storbritannien fik racen sine egne championatscertifikater i 1979, og siden 1. januar 1994 har de to varianter ikke måttet parres indbyrdes der. FCI anerkendte racen endeligt i 1974. Den har altid levet i skyggen af den langhårede collie og blev længe kun regnet for en arbejdshund. Den kom til Danmark i 1984, og den britiske kennelklub regner den i dag for en sårbar national race.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund, der udstråler intelligens, årvågenhed og aktivitet, og som står med værdighed og ser ud til at kunne arbejde. Kroppen er lidt længere end høj, og hovedet ligner en afstumpet kile. Udtrykket betyder meget: øjnene er mandelformede og mørkebrune, hos blue merle ofte helt eller delvis blå. Ørerne bæres tilbage i hvile, men når hunden lytter, rejser de sig, så de øverste tredjedele tipper fremad. Halen er lang og bæres lavt.

Pelsen er kort og fladt liggende med hårdt dækhår og en meget tæt underuld. Den må hverken trimmes eller klippes. Racen findes i tre farver: zobel og hvid fra lys guld til dyb mahogni, trefarvet med sort grundfarve og rige tantegninger, og blue merle, som er sølvblå og marmoreret med sort. Alle kan have de typiske hvide aftegninger på krave, bryst, ben og halespids, men en helt eller overvejende hvid hund er meget uønsket.

Med en vægt på 18 til 29,5 kg ligger racen i den øverste del af mellemklassen. Højden svarer til den langhårede collies.

Temperament

Standarden kræver et venligt sind uden spor af nervøsitet eller aggression, og den britiske raceklub beskriver en udadvendt og venlig hund. DKK skriver, at de to collievarianter i praksis også er lidt forskellige af væsen. Den korthårede er ikke i samme grad avlet på udseendet og har bevaret mere af hyrdeinstinktet. Den er aktiv og årvågen, knap så følsom over for uventede indtryk som den langhårede, og DKK kalder den en mellemting mellem den langhårede collie og den til tider overdrevent foretagsomme border collie. Den amerikanske raceklub, hvor de to er varianter af samme race, mener derimod, at de som regel har samme temperament.

Racen melder gerne. Den gør hurtigt ved mærkelige lyde og uro, og collier kaldes naturlige vagthunde, der melder uden at være aggressive. Gøen kan blive et problem, hvis den ikke styres med træning.

Svenske adfærdstest viser, at collier i begge varianter viser flere frygtreaktioner og er mindre sociale, legelystne og nysgerrige end andre brugshunde. Den korthårede klarer sig lidt bedre end den langhårede.

Motion og aktivering

En voksen korthåret collie har brug for omkring en times motion om dagen og tager gerne mere. Den er livlig og har også brug for opgaver, der udfordrer den mentalt. En lang gåtur, en løbetur eller en energisk legestund hver dag og lidt træning ved siden af passer til de fleste.

Hvalpe skal skånes. Den britiske raceklub anbefaler højst fem minutters motion pr. måned af hvalpens alder frem til et år, så leddene kan udvikle sig i ro.

Racen kan blive en fremragende sports- og konkurrencehund, og collier ses i lydighed, agility og hyrdekonkurrencer.

Træning og socialisering

Den korthårede collie er nem at socialisere, samarbejdsvillig og hurtig til at forstå, hvad man vil. Den reagerer meget godt på træning med belønning, men tåler ikke hård behandling, hverken med ord eller hænder. DKK anbefaler at træne konsekvent, men varieret og i korte sekvenser, så hunden ikke når at kede sig.

Fordi racen har bevaret meget hyrdeinstinkt, kan den finde på at forsøge at samle børn, hunde og katte. Det kan styres med træning og ved at give hunden andre opgaver. Det samme gælder gøen. Hvalpen skal fra start vænnes til at være alene i korte perioder.

Familie og bolig

Racen er som regel meget god med børn og med andre dyr, og den britiske raceklub kalder den en god familiehund. DKK beskriver den som en fortrinlig selskabshund og en elegant, sporty familiehund. Collier kommer som regel godt ud af det med andre hunde og katte, men kan prøve at hyrde dem. Som med alle hunde skal børn og hund have opsyn.

Racen har brug for et godt socialt liv tæt på familien. Den klarer sig ikke godt alene i lange perioder, hvor den kan blive larmende, stresset og ensom. Den er ikke en hund til et liv i haven eller i kæde.

Den amerikanske raceklub skriver, at den rette collie kan være en perfekt lejlighedshund, hvis den luftes et par gange om dagen. Racen er mellemstor, men den er livlig, har et betydeligt motionsbehov og melder gerne, så en lejlighed kræver, at motionen og aktiveringen er på plads, og at naboerne kan leve med lidt gøen.

Pelspleje

Den korte dobbeltpels beskytter godt i al slags vejr og er meget enkel at holde. En hurtig børstning om ugen er nok det meste af året, og pelsen skal ikke trimmes. Racen fælder typisk en gang om året, og i den periode hjælper nogle omgange med en metalkam. Den fælder generelt mindre end den langhårede collie, men nogle korthårede fælder lidt hele året.

Pleje af kløer, ører og tænder hører med. Den britiske raceklub lægger særlig vægt på tandplejen.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes for meget sund, og den britiske kennelklub har ingen særlige bekymringer om dens bygning (kategori 1 på Breed Watch). Den britiske raceklub angiver en normal levetid på 12 til 14 år.

Collie eye anomaly (CEA) er en medfødt og arvelig øjensygdom, som er meget udbredt hos collier i begge varianter. Den mildeste form påvirker ikke synet og bliver ikke værre, men en sjælden, alvorlig form kan give nethindeløsning. Hvalpe kan undersøges af en øjenlæge i 6 til 10 ugers alderen, og en DNA-test findes. Mange collier bærer også en mutation i genet MDR1, som gør dem overfølsomme over for visse almindelige lægemidler, blandt andet ivermectin. Fortæl altid dyrlægen, at hunden er en collie, og spørg opdrætteren om hundens MDR1-status.

Hofteledsdysplasi (HD) forekommer, men i Sverige er den sjælden hos den korthårede collie: omkring 1,5 % af de røntgede hunde havde HD i 2010 til 2016. Den britiske kennelklub anbefaler desuden DNA-test for degenerativ myelopati (DM) og en form for PRA, en arvelig nethindesygdom.

DKK kræver, at begge forældre har HD-status A eller B, eller C med en partner med A, at begge er øjenundersøgt for CEA, at faderen har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Zobelfarvede hvalpe efter en parring mellem zobel og blue merle skal DNA-testes for merlegenet. Racen må parres med den langhårede collie, og hvalpene registreres efter deres pels. Bekendtgørelse nr. 607 af 2025 kræver HD-røntgen før avl for “Collie” uden at skelne mellem pelsvarianterne.

Racen står ikke på listen over forbudte racer i hundeloven og ligner ingen af dem. Dansk Collie Klub er specialklub for begge varianter. Mød gerne forældrene, og spørg til deres HD-, øjen- og MDR1-status. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.