Ceskoslovenský Vlciak

Mere om racen

Overblik

Ceskoslovenský Vlciak, på dansk ofte kaldt tjekkoslovakisk ulvehund, er en ulvelignende brugshund fra det tidligere Tjekkoslovakiet, skabt ved at krydse schæferhunde med karpatiske ulve. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene, med standardnummer 332 og brugsprøve. Standarden angiver kun mindstemål: hanner skal være mindst 65 cm høje og veje mindst 26 kg, tæver mindst 60 cm og 20 kg.

Racen er meget aktiv, udholdende og mistænksom over for fremmede, men meget loyal over for sin fører. Den gør sjældent, men har svært ved at være alene og stiller store krav til ejerens erfaring. Den er lovlig at holde i Danmark som anerkendt race, selv om den stammer fra ulv.

Historie og oprindelse

Racen begyndte med et biologisk eksperiment i det daværende Tjekkoslovakiet i 1955, hvor man parrede en schæferhund med en karpatisk ulv. Eksperimentet viste, at afkommet kunne opfostres og føre slægten videre, uanset om faderen var hund og moderen ulv eller omvendt. Ifølge DKK var det et eksperiment i det tjekkoslovakiske militær, og AKC skriver, at hundene blev avlet som grænsepatruljehunde.

Da eksperimentet sluttede i 1965, blev der lagt en plan for at avle en ny race, der skulle forene ulvens brugbare egenskaber med hundens gode. I 1982 blev racen anerkendt som national race i Tjekkoslovakiet, og FCI anerkendte den endeligt i 1999. I dag har Slovakiet ansvaret for racen.

Racen bygger på få grundlæggere, og en genetisk undersøgelse fra 2018 fandt en forholdsvis høj indavl hos de enkelte hunde. Racen er sjælden både i Sverige og i USA.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en fast bygget hund over middelstørrelse med rektangulær krop, hvor kropsform, bevægelse, pels, farve og maske minder om en ulv. Hovedet danner en stump kile, øjnene er små, skråtstillede og ravfarvede, og ørerne er korte, tynde, trekantede og står op. Halen er højt ansat og hænger lige ned, men løftes i en segl, når hunden er ophidset. Bevægelsen er et let, jordvindende trav.

Pelsen er lige og tætsiddende, og vinter- og sommerpels er meget forskellige. Om vinteren dominerer en kraftig underuld, som sammen med dækhåret danner en tyk pels over hele kroppen. Farven er gulgrå til sølvgrå med en karakteristisk lys maske og lyst hår på halsens underside og forbrystet. Mørkegrå med lys maske er også tilladt.

Mindstevægtene på 20 og 26 kg giver et midtpunkt på 23 kg, så racen regnes for mellemstor her. Standarden har ingen øvre grænse.

Temperament

Standarden beskriver en livlig, meget aktiv og udholdende hund med hurtige reaktioner. Den er frygtløs og modig, mistænksom og meget loyal over for sin herre. Aggressive eller overdrevent sky hunde diskvalificeres. SKK skriver, at racen på grund af sin oprindelige brug kan forventes at have et stærkt vagtinstinkt og stor mistænksomhed over for fremmede.

DKK skriver, at racen er ny, og at der er forskelle selv inden for samme kuld. Enkelte hunde kan være mistænksomme, næsten sky over for fremmede, især tæver. Den kan være meget beskyttende og vise aggression mod personer, hvis den føler sig selv eller sin flok truet. Den bliver først mentalt voksen omkring 2,5 til 3,5 år.

Den gør meget lidt, men kan udtrykke sig med en særpræget hylen. AKC skriver, at den ikke er en vagthund, der gør, når nogen kommer til døren, men at den har et patruljeinstinkt og beskytter sine nærmeste. Den amerikanske raceklub kalder et stærkt flugtinstinkt for den farligste udfordring, fordi mange ejere har mistet en hund, der blev forskrækket og stak af.

Motion og aktivering

Racen er fysisk meget udholdende, og DKK skriver, at den faktisk kun kan gøres mentalt træt, for eksempel med sportræning. Den kræver motion, beskæftigelse og træning, og AKC skriver, at den let kan trave 40 km og har det bedst, når den har en opgave og udfordringer. Ingen kilde angiver et antal timer om dagen.

Næsen er racens stærke side. DKK anbefaler at lægge et spor før træningen og slutte af med at gå spor, og AKC nævner sporing og vandreture. Fordi mange unge hunde stikker af for at udforske, er tidlig lydighedstræning vigtig.

Træning og socialisering

Racen er kvik, lærenem og samarbejdsvillig, men gider ikke mange gentagelser. Den skal opdrages kærligt og med ufravigelig konsekvens, uden magtkampe. DKK skriver, at indlæringen kan være en udfordring selv for den erfarne hundefører, og at hannerne kan være lidt mere krævende end tæverne.

Socialisering er afgørende. DKK anbefaler, at hvalpen målrettet præges på alt, hvad den kan møde senere i livet, helst inden den er 12 til 16 uger, fordi det giver større chance for en selvsikker og rolig hund. SKK råder hvalpekøbere til at lære forældredyrenes mentalitet at kende, for eksempel ved at møde dem hjemme og se resultater fra mentalbeskrivelser. De nordiske kennelklubber beder dommere være særligt opmærksomme på racens mentalitet, nemlig aggression, ængstelighed og utilgængelighed.

Kilderne er enige om, at racen ikke er for førstegangsejere. DKK kræver en meget erfaren fører, der forstår dens særlige mentalitet.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen ikke er tænkt som familie- eller selskabshund. Dens beskyttertrang kan blive et problem ved voldsom leg, især mellem familiens børn og deres legekammerater. Samtidig skriver DKK, at nøgleordene er socialisering, kontakt og tålmodighed, og at man får en dejlig familiehund, hvis man kan læse dens ulvesprog. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Med andre hunde kan voksne hunde vise kønsdominant adfærd. AKC skriver, at racen knytter sig til og beskytter husstandens egne dyr, men har tendens til at være uvenlig over for andre hunde og smådyr uden for hjemmet. Byttedriften er høj.

Alene-tid er racens svage punkt. DKK skriver, at den meget vanskeligt kan lære at være alene hjemme, og kræver derfor en udendørs løbegård. Den amerikanske raceklub skriver, at den kan få kraftig separationsangst og ikke er en hund, man kan sætte i baghaven og kun se en gang imellem. Den passer dårligt til en lejlighed og til en hverdag, hvor den er meget alene.

Pelspleje

Pelsen er let at holde uden for fældeperioderne. SKK skriver, at den børstes og bades efter behov, og AKC nævner børstning dagligt eller ugentligt for at fjerne løse hår og snavs. Der er ingen trimning eller klipning.

Fældningen er til gengæld kraftig. DKK skriver, at hunden fælder temmelig meget i overgangsperioderne, og SKK, at pelsen normalt fælder to gange om året. AKC skriver, at den fælder hele året og mest forår og efterår, og den amerikanske raceklub advarer om hår over hele huset, når den skifter pels. Læberne er stramme med sorte rande, men ingen kilde siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er så fåtallig i Sverige, at SKK ikke tør vurdere dens helbred. Hofteledsdysplasi (HD) er det, der reguleres: racen står i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver, at hunden er HD-røntget før første parring, og hunde med HD-grad D eller E må ikke bruges i avl. DKK kræver, at begge forældre har HD-status A eller B, og en hund med C må kun parres med en hund med A. Albueledsdysplasi er sjælden: i en fransk opgørelse over officielle røntgenbilleder fra 2002 til 2022 havde 1,1 % af racens hunde albueledsdysplasi, det laveste tal blandt 13 racer.

Hypofysær dværgvækst, en arvelig mangel på væksthormon, skyldes den samme mutation som hos schæferhunden. En hollandsk undersøgelse fra 2014 fandt anlægget hos 21 % af 200 raske avlshunde, og forskerne anbefaler at gentest alle avlsdyr. Den amerikanske raceklub kræver DNA-test for dværgvækst og degenerativ myelopati (DM) og røntgen af hofter og albuer før avl. En slovakisk undersøgelse af 117 hunde fra 2025 fandt multifokal nethindedysplasi hos 5,1 %.

DKK kræver desuden dokumenterede normale testikler hos faderen og overholdelse af DKK’s etiske regler for avl. For Basis+ stambøger skal begge forældre have mindst Very Good på en udstilling. Racen har ingen egen specialklub i Danmark.

Hundelovens forbud mod 13 racer omfatter ikke Ceskoslovenský Vlciak, og loven nævner ikke ulvehunde. En særskilt bekendtgørelse fra 2015 forbyder hold af rovdyr, bortset fra blandt andet domesticerede hunde og katte. Fødevarestyrelsen skriver, at tjekkoslovakisk ulvehund og saarloos wolfhond er de eneste ulvehunderacer, der må holdes i Danmark, og at andre ulvehunde og blandinger med ulv er ulovlige at importere eller eje, uanset generation. En FCI-registreret hund er altså lovlig, mens en ulvehund af ukendt afstamning ikke er det. Er man i tvivl, så spørg Fødevarestyrelsen.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status, DNA-test for dværgvækst og DM og om forældrenes mentalitet. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.