Buldogue Campeiro

Mere om racen

Overblik

Buldogue Campeiro er en middelstor, kortpelset bulldog fra det sydlige Brasilien. Navnet kommer af “campo”, det åbne land, og hunden blev brugt til at fange og holde kvæg. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 2.1, blandt molosserne af mastiftypen, med standardnummer 374. Racen er anerkendt på foreløbigt grundlag, og standarden blev godkendt i august 2025, så den er helt ny i den internationale hundeverden. DKK har den i gruppe 2.

Hanner måler 51 til 58 cm over skulderen og tæver 49 til 56 cm. Standarden angiver ingen vægt, kun at hunden skal se stærk og robust ud, og derfor har vi ikke sat en størrelsesklasse på racen. Standarden beskriver en vagtsom og rolig hund, der er trofast over for sin ejer, meget føjelig og let at tilpasse, og som gør lidt. Buldogue Campeiro er ikke forbudt i Danmark.

Historie og oprindelse

Ifølge FCI-standarden stammer Buldogue Campeiro fra de bulldogs, som europæiske indvandrere tog med til Brasilien. Racen blev udviklet i den sydlige del af landet. Ordet “campeiro” refererer ifølge standarden til landet og landskabet og knytter racen til de omgivelser, den kom fra.

Arbejdet bestod i at fange bortløbet kvæg, som gik frit i åbent land og i den oprindelige skov. Hundene hjalp med at opspore, fange og drive dyrene, og de var samtidig ledsagere og vogtere for landboen. I ældre slagterier blev de også brugt til at holde dyr, der skulle slagtes. Standarden forklarer den kraftige bygning med dette arbejde: hovedet er bredt, kæberne er stærke, og underkæben rager lige nok frem til, at hunden kan holde en okse. Snuden er bred og stærk og hverken for kort eller for lang, så hunden kan få fat i en okse, uanset hvor stor den er.

Standarden gør også klart, at temperamentet skal være fast og kontrolleret, så hunden altid følger ejerens kommandoer. FCI godkendte racen den 6. august 2025 på foreløbigt grundlag med Brasilien som oprindelsesland. Standardens officielle sprog er engelsk.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en middelstor, kortpelset hund med et imponerende udtryk, kompakt og robust, kraftig og bred, med styrke og smidighed. Kroppen er svagt rektangulær, og tæverne er en anelse længere end hannerne. Set ovenfra er hunden bred over skuldrene og forholdsvis smal over lænden. Længden af kroppen skal forholde sig til skulderhøjden som 11 til 10.

Hovedet er rummeligt og bredt med kraftige kæber og uden overdrevne rynker eller løs hud. Hos tæver ser hovedet lidt mere fint ud end hos hanner. Kraniet er bredt og let afrundet, og stoppet er tydeligt. Snuden er kort, omkring en fjerdedel af kraniets længde, bred under øjnene og så firkantet som muligt set ovenfra. Næsen er bred og godt pigmenteret og kan være sort, blå eller brun. Læberne er tykke og hængende, men må ikke række mere end halvdelen af snudens dybde ud over underkæbens linje. Bidet er et let til moderat underbid, hvor underkæben rager frem. Øjnene er ovale og middelstore, sorte, mørkebrune eller brune. Ørerne sidder højt, er små, hængende og trekantede, og rosenører accepteres også.

Halsen er stærk og muskuløs med en løs hud, der danner en hagesvald, som ikke må være overdreven. Halen er naturligt kort, ikke ret, sat lavt og tyk ved roden, og den må ikke række længere end to tredjedele af afstanden fra halerod til haseled. Den bæres lavt, også når hunden bevæger sig.

Pelsen er kort og glat, af middel struktur og hverken blød eller trådet. Alle farver er tilladt undtagen merle. Hanner er 51 til 58 cm høje og tæver 49 til 56 cm. Om vægten siger standarden kun, at hunden skal fremstå stærk og robust, og at forholdet mellem vægt og højde skal give et kraftfuldt udtryk. DKK placerer racen i størrelseskategorien Stor i sine etiske avlsregler, men det er en intern kategori og ikke en vægt.

Temperament

Standarden kalder racen alsidig med vogterens egenskaber. Den udmærker sig ved trofasthed over for sin ejer, udholdenhed og mod. Temperamentet er vagtsomt, roligt og vedholdende med et modigt sind og en trang til selskab. Hunden er meget føjelig og let at tilpasse. Den skal kunne kontrolleres uden at være sky, den gør lidt og er rolig.

Standarden lægger vægt på ro og kontrol, og både aggressive og meget sky hunde diskvalificeres. Hvordan hunden omgås fremmede mennesker, andre hunde og børn, står ikke i standarden, og vi har ikke kunnet finde en raceklub eller en anden anerkendt kilde, der siger noget herom. Derfor har vi ikke vurderet disse sider af racen.

Motion og aktivering

Ingen af de kilder, vi har brugt, siger, hvor meget motion en Buldogue Campeiro har brug for, og vi sætter derfor ikke et tal på motionsbehov eller aktivitetsniveau. Standarden beskriver en afbalanceret og fri gang med god plads mellem skridtene, hvor hovedet helst bæres lavt.

Standarden beskriver en hund, der peger på styrke og smidighed. Vi har ikke fundet en raceklub, der har skrevet om aktivering eller hundesport for racen, og vi har ikke fundet en racetekst om den hos DKK.

Træning og socialisering

Standarden beskriver en hund, der er trofast over for sin ejer og meget føjelig, og som skal kunne kontrolleres. Ingen raceklub har skrevet en træningsvejledning, vi kan henvise til, og vi kan derfor hverken sige, om racen er let at træne, eller om den passer til en førstegangsejer.

Standarden kræver, at racen både er vagtsom og kontrollerbar. En stærk hund med vagtinstinkt bør lære at følge ejerens signaler tidligt og møde mange mennesker og situationer, mens den er ung. Det er vores vurdering og ikke en anbefaling fra en klub.

Familie og bolig

Standarden bruger tre ord, der er vigtige for en familie: hunden er en ledsager, den er meget føjelig, og den er let at tilpasse. Børn er ikke nævnt i standarden, og vi har ikke fundet kilder, der beskriver racen sammen med børn. Som alle hunde skal den altid have opsyn sammen med børn.

Standarden siger, at hunden gør lidt. Men ingen kilde siger noget om, hvordan den klarer at være alene, hvor meget den savler, eller om den passer til en lejlighed. Læberne er tykke og hængende, men standarden beskriver kun deres form og ikke, hvor meget hunden savler. Racen er oprindelig en arbejdshund fra landet, og standarden nævner både vagt og selskab som opgaver. Vi kan ikke sige mere om boligforhold ud fra kilderne.

Pelspleje

Pelsen er kort, glat og af middel struktur. Standarden siger, hvordan den ser ud, men ikke hvor meget pleje den kræver, og ingen anden kilde har beskrevet racens fældning. Vi sætter derfor hverken tal på pelspleje eller fældning.

Standarden kræver et hoved uden overdrevne rynker eller løs hud og regner hængende underlåg med blottet bindehinde (ektropion) for en alvorlig fejl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes ikke en raceklub, en dyrlægeundersøgelse eller en forsikringsstatistik, som nævner sygdomme, der er typiske for Buldogue Campeiro, og vi nævner derfor ikke nogen. Standarden sætter dog grænser, som viser, hvad der betragtes som uønsket. Åndedrætsbesvær diskvalificerer hunden, og det samme gælder en overdreven underbid på mere end 2 cm, skæve kæber og mangel på hjørnetænder eller fortænder. Hængende underlåg med blottet bindehinde, åbne næsebor og permanent synlig tunge eller hjørnetænder er alvorlige fejl. Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter, albuer og OCD, men DKK stiller ikke krav om HD- eller øjenundersøgelse. Racen hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden specialklub. Buldogue Campeiro er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Bekendtgørelsens krav om BOAS-graduering gælder kun engelsk bulldog, fransk bulldog og mops og dermed ikke denne race. Bekendtgørelsen tillader kun kupering af hale og ører, hvis det er nødvendigt af dyrlægemæssige grunde, og det er forbudt at udstille kuperede eller halekuperede hunde.

Buldogue Campeiro er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Hundelovens § 1 a forbyder 13 racer og krydsninger af dem, og her står blandt andre amerikansk bulldog og dogo argentino. Buldogue Campeiro er en selvstændig race med sin egen FCI-standard og er ikke på listen. Hvis politiet er i tvivl om, hvilken race eller type en hund tilhører, kan de kræve, at ejeren dokumenterer det (§ 1 b, stk. 2). En Buldogue Campeiro bør derfor have stamtavle, så du kan dokumentere racen, og du bør ikke købe en hund af uklar afstamning, hvis der kan være en forbudt race i den.

Spørg opdrætteren, om forældrene er hofte- og albuerøntgede, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.