Basenji

Mere om racen

Overblik

Basenjien er en lille, let bygget urhund fra Centralafrika. FCI placerer den i gruppe 5, sektion 6 (primitive typer), med standardnummer 43. Standarden angiver en idealhøjde på 43 cm for hanner og 40 cm for tæver og en idealvægt på 11 kg for hanner og 9,5 kg for tæver.

Racen er kendt som hunden, der ikke gør. Den er ikke stum, men udtrykker sig med en blanding af kluklatter og jodlen. Den er intelligent, selvstændig og nysgerrig, kærlig over for sine mennesker og lidt reserveret over for fremmede. Jagtlysten er stærk, motionsbehovet højt, og pelsen kræver meget lidt pleje.

Historie og oprindelse

Basenjien regnes for en af verdens ældste hundetyper. DKK skriver, at typen er afbildet på 12.000 år gamle grottemalerier i Sahara og i egyptiske grave. Basenji Club of America skriver, at racen i landsbyer langs Congo-floden i årtusinder har jaget småvildt sammen med mennesker, og VCA, at hundene drev småvildt ind i jægernes net.

I slutningen af 1800-tallet fortalte opdagelsesrejsende om små hunde i Zaire, som ikke kunne gø. Hos pygmæer i det sydlige Sudan arbejdede de som de nordiske jagtspidser, og den manglende gøen var erstattet af små klokker. De første hunde kom til Storbritannien omkring år 1900, men først i 1936 var racen tilstrækkelig tilpasset til at kunne formere sig. Den britiske kennelklub skriver, at racen blev etableret i England dette år med hunde fra Congo-området.

AKC anerkendte racen i 1943. FCI anerkendte den endeligt den 26. marts 1964 med Storbritannien som patronatsland. I USA har Basenji Club of America siden 1988 holdt genbestanden åben for nyligt identificerede afrikanske hunde.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver et let bygget, fintknoglet dyr med aristokratisk udtryk, højt på benene i forhold til længden og altid årvågent, “of gazelle-like grace”. Panden har fine rynker, når ørerne er rejst. Øjnene er mørke og mandelformede, brystet er dybt med en tydelig talje, og huden er meget smidig. Halen er højt ansat og krøller stramt over ryggen med en enkelt eller dobbelt krølle.

Pelsen er kort, glat og meget fin. Standarden nævner ren sort og hvid, rød og hvid, tricolour (sort, tan og hvid) og brindle med rød bund og sorte striber. Det hvide skal sidde på poter, bryst og halespids, mens hvide ben, blis og krave er valgfrit. Alle andre farver er uacceptable. Aggressive eller meget generte hunde er diskvalificerede.

DKK angiver en vægt på 9 til 11 kg, så racen hører til de mindre mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver en intelligent, selvstændig, kærlig og opmærksom hund, der kan være reserveret over for fremmede. Om stemmen skriver den, at racen er “barkless but not mute” med en egen lyd, der er en blanding af “chortle and a yodel”.

DKK beskriver en charmerende og livlig hund, der insisterer på at undersøge alt. Basenji Club of America skriver, at den er aktiv og ressourcestærk i leg og hyggelig i hvile, og at racen ikke er for alle: nogle ejere elsker dens opfindsomhed og humor, mens andre finder den umulig at leve med.

Racen er som regel stille, medmindre den er utilfreds, men den kan knurre, klynke og skrige højt og hyle, når den er ensom. PDSA skriver, at den jodler, når den er ophidset. Som vagthund er den ikke noget at regne med: den bliver opmærksom, når nogen nærmer sig huset, men klubben skriver, at mange går af vejen for en mistænkelig person, og at nogle hilser en ubuden gæst velkommen.

Motion og aktivering

Basenjien har meget energi. PDSA anbefaler 60 til 90 minutters motion om dagen samt mental stimulering, og DKK skriver, at den har et stort behov for kontakt og for ture i det fri, hvor den kan bruge sin fremragende lugtesans. Basenji Club of America siger det kort: en træt basenji er en god basenji.

Jagtlysten er stærk. Klubben skriver, at racen jager ethvert egern, enhver kat og kanin, den ser, og at den hører til i snor eller bag et højt, sikkert hegn, for den er en dygtig udbryder. DKK skriver, at man skal være forberedt på at vente på hunden, hvis den får lov at løbe løs. PDSA bemærker, at den har meget dårligt trafiksind. Klubben nævner lure coursing, sporarbejde og agility som aktiviteter, den trives med.

Træning og socialisering

Racen er opmærksom og lærer hurtigt, men den er også egenrådig. DKK skriver, at den selv bestemmer, hvad og hvornår den vil udføre det, den har lært, og at tvang gør den sky og uvillig til at samarbejde. Basenji Club of America skriver, at træning kræver dygtighed frem for hårdhed, og at positive metoder virker godt. Start med det samme, gå på hvalpehold, og regn med, at hunden kan være bekvemt tunghør. Den er til gengæld renlig og let at gøre stueren.

Spidshundeklubben skriver, at racen kræver tidlig og vedvarende socialisering med andre hunde. Den kræver en ejer, der kan sætte rammer uden hårdhed.

Familie og bolig

Racen er kærlig og loyal over for familien. VCA skriver, at den er god med børn, hvis den er vænnet til dem tidligt, mens Basenji Club of America skriver, at den kan overvælde små børn ved at hoppe op ad dem, og at børn skal være velopdragne. Spidshundeklubben kalder den kælen, mens klubben skriver, at den ikke nødvendigvis er det.

Basenjien klarer sig dårligt med lange dage alene. Klubben skriver, at en enkelt basenji måske ikke tåler lange perioder alene, og at en anden hund er den næstbedste løsning for ejere, der er væk fra hjemmet. Over for ukendte hunde er den ikke altid begejstret, men DKK skriver, at den fungerer godt med andre hunde, når aktiviteten sker på dens betingelser.

Størrelsen, den manglende gøen og den rene pels gør racen praktisk i en mindre bolig, men den skal have sin motion og noget at tage sig til. En kedet basenji kan ødelægge en del, og huset skal være hundesikkert i de første år. Jagtlysten kræver forsigtighed, hvis racen skal bo sammen med katte og smådyr. Racen er ikke garanteret allergivenlig: klubben skriver, at nogle allergikere tåler den, og andre ikke.

Pelspleje

Pelsen kræver meget lidt. DKK skriver, at den blot behøver en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind. Racen vasker sig selv som en kat og skal sjældent i bad. PDSA anbefaler børstning en gang om ugen, og klubben foreslår børstning med en hundehandske som en del af et tjek hver anden uge.

Racen fælder meget lidt, men de fleste fælder om foråret og efteråret. Klubben anbefaler, at kløerne klippes mindst hver 10. til 14. dag, og at tænderne børstes regelmæssigt.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Basenji Club of America kalder racen som helhed meget sund, men fremhæver to alvorlige sygdomme: Fanconi-syndrom og progressiv retinal atrofi (PRA). PDSA nævner desuden pyruvatkinase-mangel, løse knæskaller og urinsten.

Fanconi-syndrom er en arvelig nyresygdom, hvor nyrerne spilder vand, salte og næringsstoffer ud i urinen. Den nedarves recessivt og viser sig som øget tørst og urinmængde samt sukker i urinen. En amerikansk ejerundersøgelse fra 1990 fandt sygdommen hos 10 procent af de 959 basenjier i undersøgelsen (Noonan og Kay, 1990). Siden 2011 har der været en direkte DNA-test. Klubben skriver, at hunde, hvor sygdommen opdages tidligt, med løbende behandling i gennemsnit lever lige så længe som andre basenjier.

PRA giver gradvist synstab og starter typisk sent i livet. Klubben skriver, at varianten PRA-BJ1 står for omkring halvdelen af tilfældene, og at der findes en DNA-test til den. Pyruvatkinase-mangel er en arvelig blodmangel, der er beskrevet i racen for mere end 50 år siden (Giger og Noble, 1991), men klubben skriver, at den er så godt som udryddet. Klubben nævner også hypothyroidisme, hofteledsdysplasi (3,34 procent af de undersøgte hunde i USA) og blæresten. Klubben angiver en forventet levealder på 13 til 14 år, og dens ejerhåndbog skriver, at de fleste lever 12 til 14 år.

DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good. DKK kræver ingen HD-, øjen- eller DNA-test for racen. Basenji er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Den britiske kennelklub placerer racen i Breed Watch kategori 1 og lister øjenundersøgelse efter BVA/KC/ISDS-ordningen.

Spørg opdrætteren om DNA-test for Fanconi og PRA-BJ1, øjenundersøgelse og forældrenes sundhed. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.