Alpenländische Dachsbracke

Mere om racen

Overblik

Alpenländische Dachsbracke er en lavbenet, robust og stærkt bygget østrigsk jagthund, der bruges både til at spore skadet vildt og som drivende hund. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 2, blandt de snorførte drivende hunde, med standardnummer 254, og racen er knyttet til arbejdsprøver. Stokmålet er 34 til 42 cm, ideelt 37 til 38 cm for hanner og 36 til 37 cm for tæver, og DKK angiver en vægt på 14 til 16 kg. Det placerer racen i størrelsesklassen mellem.

Standarden beskriver et intelligent og venligt udtryk og en uforfærdet personlighed. DKK skriver, at racen indendørs er rolig og venlig over for voksne og børn, men at den ude er en lidenskabelig jæger med fremragende næse. Både DKK og SKK siger, at den ikke egner sig som ren selskabshund, og klubben, at den kun holdes af jægere. Pelsen er en tæt dobbeltpels, der er let at passe, men fælder mærkbart forår og efterår.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Østrig. Standarden skriver, at en jagthund, der mindede meget om den nuværende, blev brugt allerede i oldtiden, og at kronprins Rudolf af Habsburg i 1881 og 1885 lod sine jægere tage alpenländische dachsbracke med på jagtture til Tyrkiet og Egypten. I 1932 blev den anerkendt af de østrigske hundeorganisationer som den tredje schweisshunderace. I 1975 blev navnet ændret til Alpenländische Dachsbracke, og FCI erklærede Østrig for oprindelsesland. I 1991 kom racen ind i sektion 2.

Svenska ADB Klubbens avlsstrategi kalder den en af de ældste jagthunderacer med rødder i Mellemeuropas bjerge, især Alperne og Erzgebirge, og skriver, at den er opstået ved udvælgelse blandt de gamle segusiske bracker og ikke ved indkrydsning af andre racer. Avlen lå i hænderne på erhvervsjægere og bjergjægere, som kun avlede efter præstation. Indtil 1976 hed racen Alpenländisch-Erzgebirgler Dachsbracke. DKK nævner, at middelalderbilleder viser kortbenede jagthunde af denne type, og at de korte ben skyldes kondrodystrofi, en arvelig forkortelse af de lange knogler.

I Sverige kom de første hunde fra Østrig i slutningen af 1990’erne. Klubbens strategi nævner, at der er registreret 1.643 hunde i SKK siden 1998, og at 207 af de 1.471 hunde fra 2013 til 2022 er importer.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en lavbenet og kraftig jagthund med robust, tungt bygget krop og fast muskulatur. Forholdet mellem stokmål og kropslængde er 2 til 3, og brystdybden er omkring halvdelen af stokmålet. Hovedet har en tydelig fure i panden og et let hvælvet kranie. Næsen er sort, og læberne er tætsiddende med sort pigment. Ørerne er højt ansat, brede og glatte, middellange og afrundede. Benene er kraftige og virker korte i forhold til kroppen, og bevægelsen skal være jordvindende, med trav som foretrukken gangart.

Pelsen er en dobbeltpels med meget tyk dækhårspels og tæt underuld, der dækker hele kroppen og ligger tæt. Idealfarven er mørk hjortrød med eller uden let indblandede sorte hår, eller sort med tydeligt afgrænsede rødbrune aftegn på hoved, bryst, ben, fødder og halens underside. En hvid stjerne på brystet er tilladt.

Stokmålet er 34 til 42 cm, og hunde uden for intervallet diskvalificeres. De ideelle mål er ifølge Svenska ADB Klubben 37 til 38 cm for hanner og 36 til 37 cm for tæver. Standarden og SKK nævner ingen vægt, men DKK angiver 14 til 16 kg. Klubben skriver, at målingerne på udstilling varierer meget fra gang til gang, og at for lave eller for høje hunde bør avles væk.

Temperament

Standarden beskriver et intelligent og venligt udtryk og en uforfærdet personlighed, og svagt temperament er en diskvalificerende fejl. SKK skriver, at racen er uforfærdet, rolig og arbejdsvillig, venlig over for familien og lidt reserveret over for fremmede, og at den har et meget stærkt jagtinstinkt og en stor lidenskab for sporing. Klubbens strategi skriver, at racen indendørs udmærker sig ved ro og venlighed over for familiemedlemmer, men at ejerens rygsæk eller et stykke vildt kan udfordre dens vagtsomhed og forsvarslyst.

Klubben skriver også, at racen kan være udfordrende at opdrage, og at de fleste tilfælde af mentale afvigelser kan føres tilbage til forkert håndtering. Siden 2013 har 43 hunde gennemgået adfærdstesten BPH. Kun en blev afbrudt, ingen blev rapporteret for uacceptabel adfærd, og hundene lå i gennemsnit lidt under middel i hilsen og legelyst uden problemer med frygt eller trusler.

Motion og aktivering

DKK beskriver et højt aktivitetsniveau. Racen nyder at tilbagelægge lange afstande i et tempo, der passer til de korte ben, og har brug for meget motion, udfordringer, der bruger næsen, og mental stimulering. Den arbejder selvstændigt og langt fra føreren, men holder som regel kontakten.

SKK kalder racen en krævende arbejdshund, der skal have et job, især sporing og drevjagt, men angiver ikke et bestemt antal timer. Klubben nævner, at drevtiderne i Sverige er omkring 15 til 30 minutter, og at hunden driver med et kraftigt, sjungende skrål og har en sikker tilbagegang. DKK skriver, at racen desuden har brug for et godt socialt liv og tæt kontakt til sine mennesker.

Træning og socialisering

DKK skriver, at racen er samarbejdsvillig, men ikke let at gøre lydig. Når jagtlysten tager over, vender den sjældent tilbage, før den selv vælger at give op, så den kan ikke stoles på uden snor, medmindre den er trænet. DKK anbefaler konsekvent, men venlig opdragelse, varierede træningsforløb og motiverende belønninger.

SKK anbefaler, at man begynder tidligt med spor- eller slæbetræning, fordi det fremmer et roligt og omhyggeligt sporarbejde, også når hunden driver. Første møde med vildt har betydning for, om hunden bliver kortdrivende. Social træning og daglig opdragelse bør begynde som hvalp, og SKK skriver, at det mindsker hundens selvstændighed.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen indendørs er rolig og venlig over for voksne og børn, og at den kan tilpasse sig en aktiv familie. SKK kalder den et venligt familiemedlem, og klubben vil bevare racens funktion som et behageligt familiemedlem ved siden af jagten. DKK, SKK og klubben understreger dog alle, at racen er en udpræget jagthund og ikke en ren selskabshund. Alle hunde skal være under opsyn sammen med børn.

Ingen kilde taler direkte om bolig, om at være alene hjemme eller om gøen i hverdagen, og ingen siger noget om katte og smådyr. Racen er mellemstor, har et stort behov for motion og næsearbejde og er avlet til jagt på hare, ræv, rådyr, hjort og vildsvin.

Pelspleje

Pelsen er en tæt dobbeltpels, og plejen er enkel. DKK skriver, at den normalt kun kræver minimal pleje, men at racen fælder mærkbart forår og efterår, og at pelsen i de perioder skal børstes grundigt en gang om ugen. SKK skriver, at man børster i fældeperioderne og kun bader efter behov. Standarden beskriver tætsiddende læber, og ingen kilde siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Svenska ADB Klubbens avlsstrategi fra 2024 kalder racen en forholdsvis rask race, hvor de fleste dyrlægebesøg skyldes jagtrelaterede ulykker. SKK skriver, at der er rapporteret få sygdomme i Sverige, men at hofteledsdysplasi (HD) forekommer. Klubben skriver, at HD ikke har givet kliniske problemer trods mange års røntgenundersøgelser, og at flere lande, blandt andet racens hjemland, har afskaffet HD-røntgen for racen.

Den alvorligste sygdom er NCL, neuronal ceroid lipofuscinose, i strategien kaldet NCL8, en arvelig sygdom med 100 procent dødelighed. Der findes en DNA-test, og andelen af anlægsbærere eller ramte blandt testede hunde i udlandet er 16 til 19 procent. Fra 1. januar 2025 kræver SKK, at begge forældre er DNA-testede eller arveligt fri, før hvalpe kan registreres. Klubben nævner desuden, at kort ulna og fejlstillinger af forbenene ser ud til at blive hyppigere.

DKK stiller to krav til avl. Hvalpenes far skal have dokumenterede normale testikler, enten med dyrlægeattest eller en præmie ved en anerkendt udstilling, og DKK’s etiske avlsregler og stambogsreglerne skal følges. DKK stiller ikke krav om NCL-test, HD- eller øjenundersøgelse på racens side. Kravene til NCL og inavlsgrad på højst 2,5 procent er svenske regler og ikke danske krav.

Alpenländische Dachsbracke er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven, og DKK nævner Klubben for Jagthunde uden Specialklub (KJS) som racens klub. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og NCL-status og om mentalitet. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.