Fransk Bulldog

Mere om racen

Overblik

Fransk bulldog er en lille, kraftigt bygget selskabshund fra Frankrig. FCI placerer den i gruppe 9 blandt selskabshundene, i sektionen for små molosser. Racen kendes på det store, firkantede hoved, den korte snude, de opretstående ører og den korte, glatte pels.

Det er en social, livlig og legesyg hund, der knytter sig tæt til sine mennesker. Den trives bedst som en fast del af familiens hverdag, og motionsbehovet er behersket.

Den korte snude har betydning for sundheden. Racen har en markant øget risiko for BOAS, et syndrom med forsnævrede øvre luftveje, og britiske dyrlægedata viser, at den adskiller sig fra andre hunde på en lang række almindelige sygdomme. I Danmark skal franske bulldogs, der bruges i avl under DKK, have en godkendt BOAS-graduering.

Historie og oprindelse

Racen er i familie med de gamle molosser og med den britiske bulldog. I 1800-tallet flyttede engelske kniplingsarbejdere fra Nottingham til Frankrig og tog små bulldogs med sig. I Paris blev disse hunde krydset videre, og i 1880’erne havde typen fundet sin form i byens arbejderkvarterer, hvor den holdtes af torvebærere, slagtere og kuske.

Racen blev hurtigt populær i det bedre selskab og blandt kunstnere. Den første raceklub blev stiftet i Paris i 1880, den første hund blev stambogsført i 1885, og den første standard kom i 1898, da den franske kennelklub anerkendte racen. Den britiske kennelklub anerkendte den i 1906.

Den første franske bulldog kom til Danmark i 1905 eller 1906. Den Danske Bulldogklub blev stiftet i 1908 for både fransk og engelsk bulldog og er den ældste specialklub under Dansk Kennel Klub.

Udseende og størrelse

Fransk bulldog er en lille molosser, der er kort, kompakt og muskuløs med solid knoglebygning. Kroppen er en anelse længere end hunden er høj, og ryglinjen stiger svagt fra manken mod lænden. Hovedet er bredt og firkantet med symmetriske folder, og snuden er kort med en let opadvendt næse. Standarden kræver, at næseborene er åbne nok til normal vejrtrækning gennem næsen, og en hund med åndenød diskvalificeres.

Ørerne er mellemstore, brede ved roden, afrundede i spidsen og bæres opretstående. Halen er naturligt kort.

Mankehøjden er 27 til 35 cm for hanner og 24 til 32 cm for tæver, med en tolerance på 1 cm. Vægten er 9 til 14 kg for hanner og 8 til 13 kg for tæver.

Tilladte farver er fawn og brindle, ensfarvet eller med hvide aftegninger, herunder den brogede variant (pied). Næsen skal altid være sort. Sort, sort med tan (black and tan) og alle fortyndinger af sort er diskvalificerende. Helt hvide hunde godkendes, men avles der ikke efter på grund af risiko for døvhed.

Temperament

Racen er social, livlig, legesyg, besiddende og ivrig. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Det er en venlig og hengiven hund, der er glad for leg og hurtigt mærker ændringer i ejerens humør. Den er typisk glad for familiens børn og omgængelig over for fremmede, men kan virke intens og fremfusende over for andre hunde. Den er også vagtsom og kan vise overraskende meget mod, hvis den oplever fare for sig selv eller sine mennesker. Normalt gør den kun, når den bliver provokeret, eller når noget efter dens opfattelse er anderledes end sædvanligt.

Når legen er slut, falder den gerne til ro tæt på sit menneske. Samtidig er den selvstændig, og en barsk tilgang er ikke vejen frem. Den enkelte hunds temperament afhænger altid af arv, opvækst og socialisering.

Motion og aktivering

Motionsbehovet er behersket. Hunden har brug for daglige gåture og opgaver, der stimulerer den mentalt. Den er livlig og legesyg i perioder og falder til ro bagefter.

For en kortsnudet race hænger motion tæt sammen med vejrtrækningen. De hyppigste tegn på BOAS er anstrengt og støjende vejrtrækning, nedsat tolerance for anstrengelse og svært ved at komme af med varmen, fordi hunden ikke kan pese effektivt. Alvorligt ramte hunde kan have tydelige problemer med vejrtrækningen ved fysisk aktivitet eller i varmt vejr.

Hvor meget motion den enkelte hund kan tåle, afhænger derfor også af dens luftveje. Mentalt stimulerende opgaver hører med til den daglige aktivering.

Træning og socialisering

Bulldog-Klubben anbefaler tidlig socialisering med både børn og andre hunde. Det hænger sammen med, at racen kan være intens over for andre hunde.

Franske bulldogs er opfindsomme hunde, der søger anerkendelse og gerne vil være i centrum. Racen er også selvstændig, og man skal arbejde lidt for at holde dens opmærksomhed. Klubbens råd er, at man forhandler med en fransk bulldog frem for at kommandere med den: træningen kræver tålmodighed og venlig konsekvens, og så er den ikke svær at opdrage.

Hunden skal også lære at acceptere et nej, selvom den gerne må blive forkælet. Som med alle racer afhænger resultatet af den enkelte hund og af den tid og omtanke, der bruges på opdragelsen.

Familie og bolig

Racen trives kun, når den er med i familiens liv og aktiviteter. Den er typisk glad for familiens børn, og med en vægt på 8 til 14 kg er den nem at tage med de fleste steder. Den vil også gerne dele sofaen med sin ejer.

Lille størrelse, behersket motionsbehov og begrænset gøen gør racen velegnet til lejlighed efter vores vurdering, så længe den får sine daglige ture og aktivering. Racen bryder sig ikke om at være alene, nogle har svært ved selv korte perioder, og den kan udvikle separationsangst, så alene-tid skal trænes gradvist, og helst er der nogen hjemme det meste af dagen.

Alle hunde skal have opsyn sammen med børn, og børn skal lære at omgås hunden med respekt. At racen kan være intens over for andre hunde, er også værd at have med i overvejelserne.

Pelspleje

Pelsen er kort, tætliggende, blank og blød, uden underuld. Den skal hverken trimmes eller klippes.

Bulldog-Klubben anbefaler, at pelsen holdes fri for løse hår med en daglig aftørring med et opvredet vaskeskind. Læbefolderne skal holdes rene, og tænderne skal jævnligt renses for tandsten. Hundens kønsdele kræver også opmærksomhed, fordi den har svært ved selv at holde dem rene.

Hudfolderne har betydning for sundheden: I britiske dyrlægedata havde franske bulldogs langt oftere hudfoldsbetændelse end andre hunde. Udflåd fra ørerne var også blandt de diagnoser, racen fik markant oftere. Racen fælder ikke meget.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Fransk bulldog er en brachycefal race, altså en race med kort kranie og kort snude. Den vigtigste sundhedsudfordring er BOAS (brachycefalt obstruktivt luftvejssyndrom), hvor blødt væv i næse og svælg spærrer for luften i de forkortede luftveje, ofte sammen med snævre næsebor. Graden varierer meget fra hund til hund: nogle har ingen tegn, andre er moderat eller alvorligt ramt.

Et britisk VetCompass-studie (O’Neill m.fl., 2021) fandt højere risiko end hos andre hunde for 20 af 43 almindelige diagnoser. Størst var forskellen for snævre næsebor og BOAS. Racen havde også oftere udflåd fra ørerne, hudfoldsbetændelse, fødselsvanskeligheder, allergisk hudsygdom, hornhindesår, demodikose (hårsækmider) og knæskalsluksation. Forfatterne gør opmærksom på, at de franske bulldogs i studiet var markant yngre end de øvrige hunde. I en dansk spørgeskemaundersøgelse blandt 452 ejere var allergi, vejrtrækningsproblemer og rygproblemer de hyppigst nævnte.

DKK gjorde i august 2023 BOAS-graduering obligatorisk for franske bulldogs, der bruges i avl, og kun grad 0 og 1 godkendes. Gradueringen laves af specialuddannede dyrlæger før og efter tre minutters trav. Efter dansk lov (bekendtgørelse nr. 607 af 2025) skal en fransk bulldog BOAS-gradueres, før den bruges i avl, resultatet gælder i to år, og hunde, der er opereret for BOAS, må ikke bruges i avl.

Levetiden er usikker. Et britisk studie fandt en medianlevealder på 9,8 år (McMillan m.fl., 2024), mens et andet fandt en forventet levetid ved fødslen på 4,5 år, men understreger, at tallet bygger på få og unge hunde (Teng m.fl., 2022). Sundhed varierer altid fra hund til hund.