Til alle racer

Kort fortalt

Mellemstor russisk jagtspids med tæt dobbeltpels, brugt til jagt på både fjervildt og pelsvildt. Modig, selvstændig og meget jagtlysten, med stort motionsbehov. Egner sig ikke som ren selskabshund og ikke til begyndere. Racen beskrives som selvstændig, modig, jævn og jagtlysten og har højt motionsbehov. Den kræver en ejer med tid til meget motion.

Foto på vej

Vestsibirisk Lajka

Gem med hjertet, og sammenlign racer i Favoritter.

Zapadno-Sibirskaïa Laïka

Selvstændig · Modig · Jævn · Jagtlysten

Raceegenskaber

Sådan læses vurderingerne

Flere poter betyder mere af den nævnte egenskab. En høj score er ikke altid bedre.

Aktivitetsniveau

Hvor livlig og energisk hunden typisk er i hverdagen (temperament og tempo). Ikke det samme som motionsbehov: en hund kan være rolig indendørs og alligevel kræve lange daglige ture.

Flere poter betyder højere aktivitetsniveau. Hverken højt eller lavt er bedre i sig selv.

Motionsbehov

Hvor meget daglig fysisk og mental motion racen typisk har brug for for at trives.

Flere poter betyder større motionsbehov.

DKK skriver, at racen er udholdende og har behov for meget motion og udfordringer, helst jagt. Spidshundeklubben skriver, at den kræver en del motion og udfordringer, og SKK, at et stort jagtinteresse hos ejeren er et must. Meget højt, men ingen kilde nævner flere timers daglig aktivitet i tal, så 5.

Savl

Hvor meget hunden typisk savler.

Flere poter betyder mere savl.

Skønnet bygger på standardens stramme læber.

Pelspleje

Hvor meget tid og arbejde pelsen kræver (børstning, trimning, klipning). Holdes adskilt fra fældning: en pels kan kræve meget pleje uden at fælde meget, og omvendt.

Flere poter betyder mere pelspleje.

DKK skriver, at jævnlig og grundig gennembørstning er nødvendig, men at plejen afhænger af forholdene, og SKK kalder pelsen let at passe, bades efter behov og børstes, når den fælder. Mellem let og krævende, så 3.

Fældning

Hvor meget hunden fælder hår.

Flere poter betyder mere fældning.

Skønnet bygger på DKK, der skriver, at lajkaer fælder voldsomt, hvis de lever meget indendørs.

Alene hjemme

Racens generelle tendens til at kunne tåle at være alene i kortere perioder. Det er ikke en garanti for et bestemt antal timer. Den enkelte hund, dens træning og tilvænning afgør altid, hvad der er forsvarligt.

Flere poter betyder bedre tolerance for alene-tid som generel tendens.

Gøen

Hvor meget racen typisk gør og giver lyd.

Flere poter betyder mere gøen.

Familieegnet

Hvor godt racen generelt passer ind i en familie med børn, forudsat god opdragelse og socialisering. Alle hunde kræver opsyn sammen med børn.

Flere poter betyder bedre egnethed til familieliv.

Lejlighedsegnet

Hvor godt racen typisk kan trives i en lejlighed, vurderet ud fra størrelse, aktivitetsniveau, gøen og motionsbehov, forudsat at behovene dækkes udenfor hjemmet.

Flere poter betyder bedre egnethed til lejlighed.

Egnet til førstegangsejere

Hvor godt racen typisk passer til en ejer, der ikke har haft hund før, vurderet ud fra hvad raceklubber, DKK og standarden siger om træning, temperament og krav til ejeren.

Flere poter betyder bedre egnet til en førstegangsejer.

Spidshundeklubben skriver direkte, at racen ikke er en begynderhund. SKK skriver, at et stort jagtinteresse hos ejeren er et must, og DKK, at den kræver en ejer med god forståelse for dens særlige mentalitet. Kræver en erfaren ejer, så 1.

Jagtlyst over for mindre dyr

Hvor stærk racens typiske trang er til at jage katte og smådyr som kaniner og fugle, og dermed hvor let den lever sammen med dem.

Flere poter betyder stærkere jagtlyst.

Standarden beskriver en udpræget jagtpassion og lige stor iver efter fjervildt og pelsvildt, og UKC og SKK et stærkt udviklet jagtinstinkt og stærk jagtlyst. DKK skriver dog, at den kan gå løs, hvis der ikke er trafik eller vildt i området. Ingen kilde nævner katte direkte, så 5.

Vagtsomhed

Hvor meget racen typisk holder øje med hjemmet og melder, når der kommer nogen, og hvor reserveret den er over for fremmede. Ikke det samme som gøen: en hund kan være vagtsom og stille.

Flere poter betyder mere vagtsom.

Standarden kalder racen selvsikker og alert over for fremmede, SKK opmærksom på sine omgivelser, og DKK skriver, at den er tilbageholdende over for fremmede. UKC skriver derimod, at den er venlig over for fremmede. Noget vagtsom, og kilderne er ikke helt enige, så 3.

Omgængelighed med andre hunde

Hvor let racen typisk omgås andre hunde, både i hjemmet og når den møder fremmede hunde.

Flere poter betyder mere omgængelig med andre hunde.

Motionsbehov
Motionsbehov: 5 af 6
Savl
Savl: 1 af 6 (skønnet ud fra flere kilder)
Pelspleje
Pelspleje: 3 af 6
Fældning
Fældning: 5 af 6 (skønnet ud fra flere kilder)
Egnet til førstegangsejere
Egnet til førstegangsejere: 1 af 6
Jagtlyst over for mindre dyr
Jagtlyst over for mindre dyr: 5 af 6
Vagtsomhed
Vagtsomhed: 3 af 6
Aktivitetsniveau
Aktivitetsniveau: Ikke vurderet
Alene hjemme
Alene hjemme: Ikke vurderet
Gøen
Gøen: Ikke vurderet
Familieegnet
Familieegnet: Ikke vurderet
Lejlighedsegnet
Lejlighedsegnet: Ikke vurderet
Omgængelighed med andre hunde
Omgængelighed med andre hunde: Ikke vurderet

Om racen

Mellemstor russisk jagtspids med tæt dobbeltpels, brugt til jagt på både fjervildt og pelsvildt. Modig, selvstændig og meget jagtlysten, med stort motionsbehov. Egner sig ikke som ren selskabshund og ikke til begyndere.

Tag racetesten

Racefakta

Oprindelse
Rusland
Størrelse
Mellem
Højde
51 til 62 cm (hanner 55 til 62 cm, tæver 51 til 58 cm)
Vægt
18 til 23 kg (DKK's tal)
Pels
Dobbeltpels, tæt, hård og lige yderpels, veludviklet, blød og uldagtig underuld, krave og bakkenbarter. Fælder meget (5 af 6)
Læber
Stramme læber (racestandarden)
Farver
Grå med rødbrun, rød med rødbrun, grå, rød, fawn, hvid eller hvid med pletter
Typiske sundhedsproblemer
hofteledsdysplasi (HD)
Udgift pr. måned
Ca. 900 kr. om måneden (11.000 kr. om året), anslået. Se beregningen
Anerkendelse
FCI gruppe 5: Spidshunde, sektion 2: Nordiske jagthunde. Samme gruppe hos DKK
Om FCI- og DKK-grupper

Hvad er en FCI-gruppe og en DKK-gruppe?

FCI, den internationale organisation for racehunde, inddeler de racer, den anerkender, i ti grupper efter oprindelig brug og type. De fleste grupper er delt i sektioner, for eksempel er gruppe 8 delt i retrievere, stødende hunde og vandhunde.

Dansk Kennel Klub er FCI's medlem i Danmark og bruger de samme ti grupper, så en FCI-anerkendt race står i samme gruppe hos DKK som hos FCI. DKK registrerer også nogle racer, som FCI ikke anerkender, for eksempel dansk spids. Dem placerer DKK selv i en af de ti grupper, og de har derfor en DKK-gruppe, men ingen FCI-gruppe.

Kilder:

Mere om racen

Overblik

Vestsibirisk lajka er en mellemstor, kraftig og tør russisk jagtspids. FCI placerer den i gruppe 5, sektion 2, blandt de nordiske jagthunde, med standardnummer 306, og racen hører til de racer, der kan gå til jagtprøve. Hanner måler 55 til 62 cm over skulderen og tæver 51 til 58 cm. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 18 til 23 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem.

Racen er en udpræget jagthund til alle formål. Standarden beskriver et kraftfuldt, jævnt temperament med meget stærk jagtpassion. DKK og SKK skriver, at den ikke egner sig som udelukkende selskabshund, og Spidshundeklubben skriver, at den ikke er en begynderhund.

Historie og oprindelse

Ifølge standarden er racen en russisk jagthund fra skovområderne i Ural og Vest- og Østsibirien, udvalgt blandt khantyernes og mansiernes jagthunde. I begyndelsen af 1900-tallet blev de første standarder for vogulske (mansiske) og ostjakiske (khantiske) lajkaer skrevet af russiske kynologer. I 1947 blev de nært beslægtede afkom slået sammen til en enkelt race, og standarden for Zapadno-Sibirskaja Laika blev godkendt i 1952. Standarden kalder den i dag den mest udbredte jagtrace i Rusland, udbredt i alle skovområder fra Karelen til Kamtjatka.

DKK skriver, at typens oprindelse fortaber sig i historien, og at jagtspidserne første gang blev klassificeret midt i 1800-tallet. De fik navne efter de jægerfolk, der havde dem, eller efter det område, hvor de var mest udbredt, og tre af dem er i dag anerkendt som selvstændige racer. Ordet lajka kommer af det russiske ord for at gø. FCI anerkendte racen definitivt i 1980.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en hund af middel til lidt større størrelse, solid og med stærk, ren bygning. Kroppen er lidt længere end højden, og forskellen på hanner og tæver er tydelig. Hovedet er tørt og kileformet, som en ligesidet trekant set ovenfra. Læberne er stramme. Øjnene er ovale, skråtstillede og mørkebrune, og ørerne er opretstående, højt ansat og V-formede med spidse tipper. Halen er tæt krøllet og bæres over ryggen eller hoften. UKC kalder racen aldrig grov eller massiv og lettere i bygning og smallere i hovedet end den østsibiriske lajka.

Pelsen er en dobbeltpels med tæt, hård og lige yderpels og veludviklet, blød og rigelig underuld. Den er kort på hoved og ører og længere på skuldre og hals, hvor den danner en krave, og på kindbenene danner den bakkenbarter. Farverne er grå med rødbrun, rød med rødbrun, grå, rød, fawn og rødbrun i alle nuancer samt ren hvid eller hvid med pletter. Sort og brindle er ikke tilladt.

Hanner skal måle 55 til 62 cm og tæver 51 til 58 cm. DKK skriver 54 til 60 og 52 til 58 cm. Vægten på 18 til 23 kg er DKK’s tal.

Temperament

Standarden beskriver et jævnt og stabilt temperament. Hunden er kraftfuld med et meget veludviklet lugtesans og en udpræget lidenskab for jagt, lige ivrig efter fjervildt og pelsvildt. Den er selvsikker og alert over for fremmede. SKK kalder temperamentet jævnt, bestemt og livligt.

DKK beskriver racen som mentalt stærk, modig og selvstændig. Den viser en vis tilbageholdenhed over for fremmede og knytter sig som oftest mest til en bestemt person. UKC beskriver den derimod som kærlig og loyal over for familien og venlig over for fremmede, så kilderne er ikke helt enige.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen er udholdende og bygget til at bevæge sig hurtigt i timevis gennem høj sne uden at blive træt. Den har behov for meget motion og for udfordringer som at følge eller søge et spor eller helst deltage i jagt. Spidshundeklubben skriver, at den kræver en del motion, og SKK, at et stort jagtinteresse hos ejeren er et must.

Jagtlysten er stærk. UKC beskriver et stærkt udviklet jagtinstinkt og en skarp retningssans. DKK skriver, at en lajka er god til at beskæftige sig selv og kan gå løs, hvis der ikke er trafik eller vildt i området.

Træning og socialisering

DKK skriver, at opdragelsen bør følge det generelle mønster med venlig konsekvens og tempofyldte, varierede træningssekvenser med motiverende belønninger. En lajka er samarbejdsvillig over for den fører, den respekterer, men den vil også gerne udfordre. UKC kalder racen intelligent, villig til at lære og let at træne.

Spidshundeklubben skriver, at racen ikke er en begynderhund, og DKK, at den kræver en ejer med god forståelse for dens særlige mentalitet. På jagt melder hunden først vildtet, når den har standset det, og begynder da at gø for at kalde jægeren.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen kan tilpasse sig en aktiv familie med god forståelse for dens særlige mentalitet, men at den som oftest knytter sig mest til en bestemt person. Ingen kilde siger noget om, hvordan racen har det med børn, så den skal som alle hunde have opsyn sammen med børn.

DKK skriver, at racen ikke egner sig udelukkende som selskabshund, og at hundene gerne opholder sig i det fri. Vi har ikke fundet kilder, der siger, hvor længe racen kan være alene, hvor meget den gør i hverdagen, eller om den egner sig til lejlighed.

Pelspleje

Pelsen beskytter effektivt i selv det barskeste klima. DKK skriver, at plejen afhænger af forholdene, men at jævnlig og grundig gennembørstning er nødvendig, og at hundene fælder voldsomt, hvis de lever meget indendørs. SKK kalder pelsen let at passe. Den bades efter behov, fælder regelmæssigt og skal da børstes. Standarden beskriver stramme læber, og ingen kilde omtaler savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK skriver, at racen anses for sund overordnet, men at hofteledsdysplasi (HD) kan forekomme. Vi har ikke fundet en dyrlægekilde eller en racespecifik helbredsoversigt og heller ikke oplysninger om levetid.

Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl, og at hanner har to tilsyneladende normale testikler. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling eller være godkendt ved en tysk avlsgodkendelse (Ankörung). DKK stiller ingen krav om røntgen eller øjenundersøgelse. Vestsibirisk lajka er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Racen er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder, og er ikke tæt på nogen af dem. Spørg opdrætteren om forældredyrenes helbred, herunder hofter, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.

Hvad koster en Vestsibirisk Lajka?

Et anslået beløb for en voksen hund: ca. 900 kr. om måneden eller 11.000 kr. om året.

Ikke medregnet: købspris, hvalpetid, træning, pasning og sygdom ud over forsikringen.

Beregnet for en hund på ca. 20,5 kg
Foder (ca. 1.060 kcal om dagen)3.200 kr. om året
Ansvarsforsikring (lovpligtig)600 kr. om året
Sygeforsikring2.800 kr. om året
Sundhedstjek, vaccination og ormekur1.300 kr. om året
Middel mod flåter og lopper (9 måneder om året)700 kr. om året
Dyrlæge ved sygdom (under selvrisikoen) (et besøg om året)1.300 kr. om året
Udstyr, godbidder og legetøj1.300 kr. om året
I alt11.000 kr. om året, ca. 900 kr. om måneden

Priser indsamlet 2026-10-16. Sådan er udgifterne beregnet

Allergi

Ingen hunderace er allergivenlig. Hundens allergener findes ikke kun i hårene, men også i hudskæl, spyt og urin, og er man allergisk over for hund, er man normalt allergisk over for alle racer. Undersøgelser har ikke fundet mindre hundeallergen i hjem med racer, der sælges som allergivenlige.

Vestsibirisk Lajka har 5 ud af 6 poter for fældning (meget). Fældningen siger noget om hår i hjemmet, men ikke om, hvor meget allergen hunden afgiver. Nogle tåler deres egen hund, men ikke andre, og hos en del udvikler allergien sig, så de får problemer med alle hunde.

Læs mere om hunde og allergi

Ofte stillede spørgsmål om Vestsibirisk Lajka

Hvor stor bliver en Vestsibirisk Lajka?

En voksen Vestsibirisk Lajka bliver 51 til 62 cm høj (hanner 55 til 62 cm, tæver 51 til 58 cm) og vejer 18 til 23 kg (DKK's tal) efter racens standard. Raceguidens størrelsesklasse: mellem.

Fælder Vestsibirisk Lajka meget?

Vestsibirisk Lajka fælder meget: 5 ud af 6 poter på Raceguidens skala for fældning, hvor flere poter betyder mere fældning.

Hvor meget motion skal en Vestsibirisk Lajka have?

Vestsibirisk Lajka har højt motionsbehov: 5 ud af 6 poter på Raceguidens skala, hvor 1 er korte, rolige gåture og 6 er flere timers krævende aktivitet hver dag.

Hvad koster en Vestsibirisk Lajka om måneden?

En voksen Vestsibirisk Lajka koster anslået ca. 900 kr. om måneden eller 11.000 kr. om året til foder, forsikring, dyrlæge og udstyr. Købsprisen er ikke med.

Er Vestsibirisk Lajka forbudt i Danmark?

Nej. Vestsibirisk Lajka er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder (§ 1 a).

Kilder (14)
  1. FCI breeds nomenclature, groups 1 to 10, definitive and provisional recognition, Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-13)
  2. Dansk Kennel Klub, DKK's gruppeinddeling (Gruppeliste til katalog 2026, FCI og NKU), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-13)
  3. FCI-Standard N° 306, Zapadno-Sibirskaïa Laïka (West-Siberian Laika), Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-22)
  4. FCI breeds nomenclature: Zapadno-Sibirskaïa Laïka (306) (306), Fédération Cynologique Internationale (set 2026-10-22)
  5. Vestsibirisk Lajka (racebeskrivelse), Dansk Kennel Klub (set 2026-10-22)
  6. Vestsibirisk Lajka, Spidshundeklubben (set 2026-10-22)
  7. Västsibirisk lajka (rasbeskrivning), Svenska Kennelklubben (set 2026-10-22)
  8. Breed standard: West Siberian Laika (Northern Breed Group), United Kennel Club (set 2026-10-22)
  9. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde (BEK nr 607 af 26/05/2025), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Lovtidende A (set 2026-10-21)
  10. Bekendtgørelse af lov om hunde (LBK nr. 329 af 2. marts 2021), § 1 a, Retsinformation (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri) (set 2026-10-21)
  11. Findes der allergivenlige hunde? Myter om pelsdyr og allergi, Astma-Allergi Danmark (set 2026-10-16)
  12. Allergi for dyr (Patienthåndbogen), sundhed.dk (set 2026-10-16)
  13. Vredegoor DW et al. Can f 1 levels in hair and homes of different dog breeds: lack of evidence to describe any dog breed as hypoallergenic. J Allergy Clin Immunol 2012;130(4):904-9, Journal of Allergy and Clinical Immunology (PubMed 22728082) (set 2026-10-16)
  14. Nicholas CE et al. Dog allergen levels in homes with hypoallergenic compared with nonhypoallergenic dogs. Am J Rhinol Allergy 2011;25(4):252-6, American Journal of Rhinology & Allergy (PubMed 21819763) (set 2026-10-16)

Senest gennemgået 2026-10-22.