Thai Ridgeback Dog

Mere om racen

Overblik

Thai Ridgeback Dog er en mellemstor, muskuløs hund fra Thailand. Dens kendetegn er ridgen, en stribe hår på ryggen, der vokser i modsat retning af resten af pelsen. FCI placerer den i gruppe 5, sektion 7, blandt de primitive jagthunde, med standardnummer 338. Idealhøjden er 56 til 61 cm for hanner og 51 til 56 cm for tæver. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 23 til 34 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen stor.

Racen er loyal og rolig i familien, men selvstændig, vagtsom og reserveret over for fremmede. Den har stærk jagtlyst, er hurtig og kan både springe højt og klatre. DKK og Spidshundeklubben skriver, at den kræver en erfaren ejer.

Historie og oprindelse

Standarden kalder Thai Ridgeback Dog en gammel race, som kan ses i thailandske skrifter fra omkring 360 år siden. Den blev især brugt til jagt i det østlige Thailand, som vagthund og til at ledsage kærrer på vejene. Den svenske avlsstrategi beskriver, hvordan hundene jagede hare og hjort om aftenen og om dagen vogtede gården og holdt den fri for slanger og mus. På thai hedder racen Mah Thai Lang Ahn, der betyder thailandsk hund med sadel på ryggen.

Racen bevarede sin oprindelige type, fordi de dårlige transportforhold i det østlige Thailand gav få muligheder for at krydse med andre racer. Fra midten af 1970’erne begyndte thailændere at avle målrettet på deres nationale race. DKK fortæller, at den blev opdaget i Bangkok af en amerikansk kynolog, som tog hunde med til Californien, og at den derfra spredtes til resten af verden. FCI anerkendte racen foreløbigt i 1993 og definitivt i 2003.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en mellemstor hund med kort pels og en ridge langs ryggen. Kroppen er lidt længere, end hunden er høj, og musklerne er veludviklede. Panden rynker, når hunden er opmærksom. Snuden er kileformet, næsen sort eller blålig hos blå hunde, og en sort plet på tungen foretrækkes. Ørerne er mellemstore, trekantede og stående, og halen er tyk ved roden og bæres lodret og let buet.

Pelsen er kort og glat. Ridgen skal være tydeligt afgrænset og symmetrisk på begge sider af rygsøjlen, men kan have forskellig form og længde, og hvirvler i forenden er tilladt. Hunde uden ridge og langhårede hunde diskvalificeres. Farven er ensfarvet rød, sort, blå eller meget lys fawn, også kaldet isabella, og sort maske foretrækkes hos røde.

Idealhøjden er 56 til 61 cm for hanner og 51 til 56 cm for tæver med en tolerance på 2,5 cm. DKK og Spidshundeklubben angiver andre højder, men vi følger standarden. Vægten på 23 til 34 kg er DKK’s tal.

Temperament

Standarden kalder racen sej og aktiv med en fremragende springevne og en loyal familiehund. DKK beskriver en yderst selvstændig hund, der godt kan være lidt egenrådig, vagtsom og noget tilbageholdende over for fremmede. SKK skriver, at den er meget loyal over for sin familie og ofte regnes for en enmandshund.

Den svenske avlsstrategi giver et nuanceret billede. Racen reagerer lynhurtigt og er meget følsom for pludselige lyde og bevægelser. Den er reserveret over for fremmede og har ikke brug for at hilse på mennesker uden for flokken, men den skal ikke vise aggression. For meget stimulans, menneskemængder og bymiljø kan trætte den, så den bliver nervøs. Hjemme er den oftest rolig og afslappet, og når den er voksen, omkring to år gammel, bliver den som regel et harmonisk familiemedlem.

Motion og aktivering

Indendørs kan racen ifølge SKK virke doven, men udendørs er den livlig og aktiv og reagerer og bevæger sig meget hurtigt. DKK skriver, at den behøver en hel del fysisk motion og mange mentalt stimulerende opgaver. Den svenske avlsstrategi advarer om, at en understimuleret unghund kan finde på at grave i bedene eller tygge i møbler og døre.

Racen er hurtig og kan springe højt og klatre. Avlsstrategien skriver, at mange slipper ud af indhegninger, og at den spøgefuldt kaldes udbrydningskonge. DKK anbefaler kun at slippe den løs, når man har fuld kontrol over situationen. Lure coursing og sporarbejde er gode måder at give jagtinstinktet afløb på.

Træning og socialisering

Thai Ridgeback Dog lærer hurtigt, men er selvbevidst og ikke altid villig til at gøre ting på kommando. DKK anbefaler at begynde opdragelsen meget tidligt og træne i korte, varierede sessioner med højt tempo. Den svenske avlsstrategi understreger, at tvang og straf aldrig må bruges, at racen husker dårlige oplevelser, og at den helst vil have noget ud af det selv. Søger man en lydighedshund, bør man ifølge strategien vælge en anden race.

Socialisering er afgørende. SKK skriver, at hvalpen allerede hos opdrætteren skal møde fremmede, og at den har brug for meget miljø- og socialtræning. DKK skriver, at racen ikke er særlig imødekommende over for andre hunde. Ifølge avlsstrategien kan en hel del hunde være aggressive over for andre hunde, oftest af samme race og køn, mens andre lever fredeligt i små flokke.

Familie og bolig

DKK skriver, at racen i familien er omgængelig og pålidelig, også sammen med børn, men at den kræver erfarne ejere, hvis den udelukkende skal være selskabshund. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn. Jagtinstinktet er veludviklet, og den svenske avlsstrategi skriver, at både katte og små hunde kan blive opfattet som bytte.

Racen vogter hus, hjem og ejer og melder med gøen, når nogen kommer, men gør ellers ikke i tide og utide. Mange “snakker” i stedet med lyde fra et kort boff til en dyb knurren. Ingen kilde siger, om racen egner sig til lejlighed, eller hvor længe den kan være alene. Avlsstrategien nævner dog, at bymiljø og menneskemængder kan stresse den.

Pelspleje

Den korte, glatte pels kræver ifølge DKK kun en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind, og den svenske avlsstrategi kalder racen meget renlig. Pelsen beskytter dårligt mod kulde og fugt, så hunden kan fryse, og SKK skriver, at den kan få brug for et dækken i hård kulde. Avlsstrategien nævner, at nogle hunde har en meget kraftig sæsonfældning, nogle endda med skaldede pletter. Standarden beskriver stramme læber, og ingen kilde omtaler savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

SKK kalder racen forholdsvis sund, men nævner dermoid sinus, en medfødt misdannelse, hvor en kanal går fra huden ned i det dybere væv langs ryggen. Den er knyttet til ridgen og findes også hos rhodesian ridgeback. Ifølge den svenske avlsstrategi fra 2006 blev i gennemsnit 10 til 15 % af hvalpene født med den. Den findes som regel ved at føle på huden hos små hvalpe og opereres ofte tidligt, og SKK skriver, at opdrætteren skal undersøge hvalpene før levering. Avlsstrategien nævner også lette, tilbagevendende hud- og pelsproblemer og enkelte tilfælde af hofteledsdysplasi og knæskalsluksation, men få hunde er undersøgt. Vi har ikke fundet oplysninger om levetid.

Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling eller være godkendt ved en tysk avlsgodkendelse (Ankörung). DKK stiller ingen krav om røntgen. Thai Ridgeback Dog er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Rhodesian ridgeback, som står i bilag 2, er en anden race.

Thai Ridgeback Dog er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder, og er ikke tæt på nogen af dem. Spørg opdrætteren, om hvalpene er undersøgt for dermoid sinus, og om du kan møde forældredyrene. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.