Slovensky Cuvac

Mere om racen

Overblik

Slovensky cuvac er en stor, hvid vogterhund fra bjergene i Slovakiet. Den er avlet til at følge fåreflokke og hyrder på de høje græsgange og jage ulve og bjørne væk. FCI placerer racen i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene, med standardnummer 142, og DKK har den også i gruppe 1. Hanner måler 62 til 70 cm og vejer 36 til 44 kg, tæver måler 59 til 65 cm og vejer 31 til 37 kg.

Racen er trofast og modig, men også selvstændig, meget vagtsom og reserveret over for fremmede. Den trives bedst på landet hos en erfaren ejer, der har tid til at socialisere og opdrage den. Slovensky cuvac er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Historie og oprindelse

Store, hvide bjerghunde har vogtet husdyr i Europas bjerge i meget lang tid, fra Pyrenæerne og Abruzzerne til Karpaterne og Kaukasus. Den svenske raceklub skriver, at racen sandsynligvis kom til Europa med folkevandringerne fra Asien. I Tatra-bjergene arbejdede den sammen med de slovakiske bjergbønder, der holdt får og lavede fåreost på sommergræsningen. Ud over at vogte flokken holdt den vagt ved gårde og grænser og hjalp med at drive kvæg og fjerkræ.

Navnet kommer af det slovakiske ord “cuvat”, der betyder at høre, og henviser til hundens skarpe opmærksomhed. Ifølge gammel tradition avles racen kun i hvid, så hyrden kan skelne den fra rovdyr om natten.

Turister, der købte ost hos bjergbønderne, tog hvalpe med ned i lavlandet, hvor den hvide hund blev en slags luksusrace. Professor Antonín Hrůza fra veterinærskolen i Brno grundlagde stambogen omkring 1930, og de første registrerede hunde blev født i 1929. Den slovakiske raceklub, som Hrůza grundlagde, fejrede sit 90-års jubilæum i 2023. Standarden er fra 1965, og FCI anerkendte racen endeligt i 1966.

Racen er nært beslægtet med kuvasz, maremma og polsk tatrahund. Den svenske dommervejledning nævner også et slægtskab med sarplaninac og kraski ovcar. I Sverige er racen sjælden, og der er kun født to kuld.

Udseende og størrelse

Slovensky cuvac er en kraftig bjerghund med stærk knoglebygning, et imponerende ydre og en tyk hvid pels. Kroppen er moderat rektangulær og står på stærke, ret lange ben, især hos hannerne. Hovedet er kraftigt og aflangt med bredt kranie og en snude, der er omkring halvt så lang som hovedet. Næse, læberande, øjenlåg og trædepuder er sorte, og øjnene er mørkebrune. Ørerne hænger tæt ind til hovedet, og halen hænger lavt og bæres krøllet over lænden, når hunden er i bevægelse. Trods størrelsen bevæger den sig overraskende let, smidigt og hurtigt i alt terræn og helst i trav.

Dækpelsen er 5 til 15 cm lang og bølget og danner en markant manke hos hannerne. På hoved og ben er pelsen kort og glat, og der er ingen faner på hale og lår. Den fine, tætte underuld er helt skjult af dækpelsen. Farven er hvid. En gullig tone ved ørerne tillades, men tydelige gule pletter diskvalificerer.

Med en vægt på 31 til 44 kg hører racen til de store hunde.

Temperament

Standarden kalder racen grænseløst trofast og modig, altid klar til at jage enhver ubuden gæst væk, også bjørne og ulve. Den er livlig, vagtsom, frygtløs og opmærksom. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Over for sin familie er cuvacen trofast og hengiven. Den slovakiske raceklub fremhæver, at den er kærlig over for familien og elsker børn. Over for fremmede er den reserveret og nærmest afvisende. DKK nævner en tendens til skarphed, og den svenske dommervejledning beder dommere om ikke at gå direkte hen og bøje sig over hunden, fordi racen opfatter det som en trussel. Den kan også reagere på hatte og solbriller. En vis uinteresse og afventen over for fremmede er normalt, men frygt er det ikke.

Racen er vant til at træffe sine egne beslutninger og har stærkt vagtinstinkt. Den forsvarer sit revir og melder, når noget er galt. DKK kalder den noget gøende.

Motion og aktivering

Cuvacen er aktiv og energisk og har sine oprindelige hyrdehundeinstinkter i behold. Den skal kunne opholde sig udendørs en stor del af tiden, og den egner sig ikke kun som selskabshund. Den har brug for en meningsfuld opgave.

DKK skriver, at racen som regel holder sig ret tæt til sin fører, men at den har en del jagtlyst, som bør tøjles gennem træning, ikke mindst på grund af størrelsen. Den slovakiske raceklub siger omvendt, at en cuvac, der vogter flokken, ikke jager vildt.

Træning og socialisering

En så selvstændig og selvbevidst hund skal opdrages venligt og med ubøjelig konsekvens. Hårdhed fører kun til stædighed og trods. Racen modnes sent, og kontakt- og ledertræningen bør fortsætte, også når hunden er voksen. SKK understreger, at uafhængigheden og stædigheden kræver en ejer med stor tålmodighed.

Miljøtræning, socialisering og lydighedstræning er nødvendige for en så stor hund med så stærk vagtlyst. DKK anbefaler, at hvalpen tidligt og målrettet socialiseres til både mennesker og hunde. I Sverige ønsker raceklubben, at hundene mentalbeskrives (BPH eller MH), fordi racer med stærkt vagtinstinkt og mistro over for fremmede giver opdrættere og ejere et særligt ansvar.

Familie og bolig

Cuvacen kan være en god familiehund for den rette familie. Den knytter sig til sine egne, og den slovakiske raceklub fremhæver, at den elsker børn. Men den er stor, vagtsom og selvstændig, og SKK skriver, at den ikke passer til hvem som helst. Racen er ikke en egnet førstegangshund, og tidligere hundeerfaring er et krav. Den svenske raceklub beder opdrætterne om ikke at sælge hvalpe til uerfarne ejere. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn, og gæster bør præsenteres roligt.

Racen trives bedst på landet. Den kan fungere i tættere bebyggelse, hvis den er vant til det fra starten, men en lejlighed passer dårligt til en stor hund, der vil holde vagt og have meget tid udendørs.

Bruges cuvacen som vogter for husdyr i Danmark, gælder særlige regler. Vogterhunde skal holdes mindst to sammen i en lukket indhegning med læ, skygge, foder og frisk vand og et skilt med ejerens kontaktoplysninger og regler for forbipasserende. Det kræver tilladelse fra Fødevarestyrelsen at holde hunde, hvor ingen bor.

Pelspleje

Pelsen er tæt og tyk og beskytter mod både kulde og varme, regn og sne. Den er forholdsvis let at holde, men den bør børstes jævnligt, både for snavs og løse hår. En hund i vinterpels har meget underuld, og i sommerpels har den kun lidt.

Racen fælder en hel del. Den fælder normalt to gange om året og skal da kæmmes grundigt igennem, og de hvide hår lægger sig lidt overalt. Den bades efter behov.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes kun få sundhedsdata for racen. Hofteledsdysplasi (HD) forekommer. På veterinærklinikken i Košice havde 32 % af de røntgede cuvacer fra 1990 til 1995 HD, den højeste andel efter schæferhunden blandt de racer, klinikken undersøgte. Tallene er gamle og bygger på et lille antal hunde. I Sverige er så få hunde registreret, at raceklubben ikke kan vurdere racens sundhed, og den opfordrer alle ejere til at HD- og AD-røntge deres hunde, også selv om de ikke skal bruges i avl.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For Basis+ stambøger skal begge forældre være præmieret med mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om HD-røntgen, og racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver heller ingen røntgen før avl. Spørg alligevel opdrætteren om forældrenes HD-status.

Slovensky cuvac er ikke på listen over de 13 forbudte racer i hundelovens § 1 a, hvor flere andre vogterhunde står, blandt andet sarplaninac. Racen har sin egen standard og er altid hvid, men som for alle racer er krydsninger med en forbudt race også forbudt. Politiet kan kræve dokumentation for en hunds race, hvis der er tvivl, så en stamtavle er en fordel. Hunde må kun hale- eller ørekuperes af veterinære hensyn.

Mød gerne forældrene i deres hverdag, og spørg opdrætteren om deres temperament og sundhed. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.