Skotsk Terrier

Mere om racen

Overblik

Skotsk terrier, i daglig tale skotten eller scottie, er en lille, lavbenet og kraftigt bygget terrier fra det skotske højland. FCI placerer den i gruppe 3, sektion 2, blandt de små terriere, med standardnummer 73. Den danske raceklub kalder den “en stor hund i en lille krop”.

Skotten er loyal, modig og intelligent, men også selvstændig og helt sin egen. Over for familien er den kærlig og munter, mens den kan virke mere afmålt over for fremmede. Den har ikke brug for meget motion, men pelsen skal trimmes i hånden flere gange om året.

Historie og oprindelse

I Skotland er der en lang tradition for små, lavbenede og ruhårede terriere, som blev brugt til gravjagt og til at holde skadedyr nede. Længe blev de alle kaldt skotske terriere. Først i slutningen af 1800-tallet blev de lokale typer skilt ad, og ud af den samme gruppe kom cairn terrier, skye terrier, west highland white terrier, dandie dinmont terrier og den race, der i dag hedder skotsk terrier.

Racen, som vi kender den, går tilbage til 1879, hvor den blev formet af kaptajn Gordon Murray med støtte fra den britiske kennelklubs grundlægger. Den første standard blev skrevet i 1881. Kilderne er ikke helt enige om årstallene herefter: Ifølge FCI-standarden blev The Scottish Terrier Club stiftet i 1882, mens Dansk Terrier Klubs avlsstrategi nævner 1883 og skriver, at den britiske kennelklub anerkendte racen i 1880.

I mange år gik racen under navnet aberdeen terrier, opkaldt efter området omkring Aberdeen, men navnet var aldrig officielt. DKK skriver, at racen formentlig stammer fra øerne vest for Skotland. FCI anerkendte den endeligt i 1954.

Præsident Franklin D. Roosevelts skotte Fala gjorde racen meget populær i USA efter Anden Verdenskrig. Den oprindelige jagthund holdes i dag næsten kun som selskabshund, og i Danmark er den blevet sjælden: Antallet af DKK-registrerede hvalpe faldt fra omkring 95 i 2008 til 34 i 2017.

Udseende og størrelse

Skotten er kompakt og kortbenet, men alligevel meget adræt. Standarden beskriver en hund med stor kraft og aktivitet i et lille format, og den skal være lille nok til at gå i grav. Hovedet virker langt i forhold til hunden, med næsten flad skalle, kraftigt snudeparti og store tænder. Øjnene er mandelformede og mørkebrune, og ørerne er spidse og opretstående. Halen er moderat lang, tyk ved roden og bæres opret eller let bøjet.

Pelsen er en tætliggende dobbeltpels med en kort, tæt og blød underuld og en hård, tæt og stri dækpels. Farven er sort, hvedefarvet eller brindle i alle nuancer, og ingen andre farver er tilladt.

Skulderhøjden er 25 til 28 cm, og vægten er 8,5 til 10,5 kg for begge køn. Det gør skotten til en lille hund.

Temperament

Standarden beskriver skotten som loyal og trofast, værdig, selvstændig og reserveret, men modig og meget intelligent. Den skal være dristig, men aldrig aggressiv, og aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Udadtil har racen ry for at være en mut skotte, men over for familie og venner er den kærlig og munter.

Den danske klub tager afstand fra myten om en reserveret énmandshund. Skotten elsker hele sin familie og tager glad imod gæster, men den er ikke altid interesseret i at hilse på fremmede og viser så bare mindre begejstring. Den holder øje med hjemmet, vågner ved den mindste lyd og gør sig klar til at vogte hus og hjem.

I hverdagen er skotten nysgerrig, legesyg og ofte lidt fræk, og den er overraskende følsom. Den vil gerne være med i familiens gøremål, men kan også have brug for at være sig selv. Over for andre hunde kan den være kæphøj og lidt kamplysten, og mange skotter kan lide at grave.

Motion og aktivering

Skotten har ikke brug for meget fysisk aktivitet. Almindelige daglige gåture er nok, gerne i skoven og på stranden, suppleret med en livlig leg og mulighed for at snuse og udforske i trygge omgivelser. Mentale udfordringer betyder mere end lange ture.

Racen er skabt til jagt på ræv, grævling og odder og har stadig meget jagtinstinkt i behold. Den kan finde på at gå på jagt og ikke komme, når den bliver kaldt, så løs i terræn kræver den et sikkert område.

Skotten har stor glæde af opgaver. Sporarbejde og søgeøvelser passer den særligt godt, men den kan bruges i alle hundesportsgrene.

Træning og socialisering

Skotten er klog og lærer hurtigt, men den er ikke behagesyg. Den er avlet til at arbejde selvstændigt under jorden, og det præger også træningen. Den kan være stædig og keder sig hurtigt, og så finder den gerne på sine egne idéer.

DKK anbefaler at være konsekvent og venlig, at skifte øvelser ofte og at træne i forskellige omgivelser, så hunden ikke keder sig. Indlæringen kræver tålmodighed, humor og opfindsomhed, og belønning med godbidder eller leg virker bedst.

Tidlig socialisering, for eksempel på hvalpehold, er vigtig. Hanhunde kan have brug for modspil for at lære at acceptere andre hanhunde. Det er også en god idé at vænne hvalpen til at stå på et bord og blive børstet, så pelsplejen bliver en naturlig del af hverdagen.

Familie og bolig

De fleste skotter er loyale og trofaste kammerater for familiens børn, og racen er glad for at vokse op i en børnefamilie. Klubben understreger, at skotten som alle andre hunde skal have et fredet sted, hvor den kan trække sig tilbage og få ro. Det er altid de voksnes ansvar, at børn under 8 til 10 år aldrig er alene med en hund.

Jagtlysten er værd at tænke over, hvis der er andre dyr i hjemmet. Skotten kan jage husets andre dyr, men kan lære at leve med katte. Gnavere er derimod et dårligt valg som husfæller. En have er en fordel, men mange skotter elsker at grave.

Pelspleje

Skotten er en trimmerace. Pelsen skal trimmes mindst fire gange om året, det vil sige, at de gamle, døde dækhår rykkes ud i hånden, så nye, stride hår kan vokse frem, og underulden tyndes ud efter behov. Mellem trimningerne skal den børstes grundigt en til to gange om ugen. Skæg, ben, albuehuler og området mellem bagbenene filtrer let, og det lange skørt kan samle en del snavs.

Maskinklipning ødelægger pelsen. Når dæk- og underuld klippes lige lange, mister dækpelsen sin vand- og smudsafvisende evne og bliver mat og blød og suger vand og skidt til sig. Racen er så sjælden, at ikke alle hundesaloner ved, hvordan den skal trimmes, så Dansk Terrier Klub råder til at sikre sig, at hunden bliver trimmet og ikke klippet. Klubben holder også kurser, hvor ejere selv kan lære at trimme.

Tænder og kløer skal tjekkes jævnligt, også ulvekløerne på forbenenes inderside. Til gengæld fælder en velplejet skotte næsten ikke.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den danske klub beskriver skotten som en stærk, mentalt og fysisk sund race, der kan blive gammel med få akutte dyrlægebesøg. Der findes dog ingen sikre tal for racens levetid i de gennemgåede kilder. Flere arvelige og racetypiske tilstande er beskrevet i den veterinære litteratur.

Scottie cramp er en anfaldsvis bevægelsesforstyrrelse, som primært rammer unge hunde. Ved ophidselse, stress eller motion kan hunden få kramper eller stive bagben og hoppe i gangarten i 5 til 20 minutter. Tæver rammes oftere end hanner, og anfaldene kan aftage med alderen.

Kraniemandibulær osteopati (CMO) er en selvbegrænsende knoglesygdom hos hvalpe på omkring 4 til 8 måneder, med hævelse af kæben, feber, smerter og besvær med at åbne munden. Den er knyttet til en genvariant i SLC37A2 og går som regel over, når hunden er udvokset.

Blærekræft (invasivt urotelialt karcinom) forekommer omkring 20 gange så ofte hos skotsk terrier som hos blandingshunde. En amerikansk undersøgelse fandt, at udsættelse for kemikalier fra behandlede græsplæner øgede risikoen yderligere.

Klubbens avlsstrategi fra 2018 nævner desuden, at en del skotter er fundet med forhøjede levertal uden tegn på sygdom, og at fødsler ved kejsersnit er overrepræsenteret og har været oppe på 70 % ifølge klubbens tal.

Skotsk terrier er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Til Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good på udstilling eller være eksteriørgodkendt. Halekupering er forbudt for racen i Danmark, og den er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed, også selv om der ikke er krav om undersøgelser. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.