Russkaja Gontjaja

Mere om racen

Overblik

Russkaja gontjaja, på dansk også kaldet russisk støver, er en stor russisk drivende jagthund med kort, grov pels. Racen er ikke anerkendt af FCI. Standarden er skrevet af den russiske kennelklub RKF og placerer racen i gruppe 6, sektion 1:1, med brugsprøve. Den anerkendes af Nordisk Kennel Union, og DKK registrerer hvalpe i sit X-register. Hanner er 58 til 68 cm høje og tæver 55 til 65 cm. Ingen kilde angiver en vægt.

Racen arbejder alene, i par eller i flok på hare, ræv og sjakal. Svenska Kennelklubben (SKK) skriver, at den er en udpræget jagthund og ikke egner sig som kun selskabshund. Den er ovenikøbet sjælden i Norden, og der er meget få kilder. DKK’s side har endnu ingen tekst fra specialklubben, og den russiske standard kunne ikke hentes direkte, så artiklen bygger på SKK’s svenske oversættelse af standarden og på SKK’s egne tekster og er kort.

Historie og oprindelse

Standarden kalder russkaja gontjaja en af de ældste jagthunderacer i Rusland. De første beviser for jagt med drivende hunde går tilbage til 1100-tallet, og den første omtale af russiske støvere i litteraturen findes i en bog fra 1549. Længe blev racen avlet efter jægernes smag og efter arbejdsegenskaber, så den ved udgangen af 1800-tallet endnu ikke havde en ensartet type. Det målrettede arbejde begyndte i 1874 med den første udstilling for jagthunde i Rusland, og en beskrivelse fra 1895 blev grundlaget for den første standard. En ny udgave blev vedtaget i 1925 og udvidet i 1939 og 1980. Den russiske kennelklub RKF fastsatte en ny standard i 2002, som blev revideret i 2015. Den standard, der er brugt her, er godkendt af RKF den 19. februar 2020.

SKK skriver, at racen har rødder i middelalderen og var fattigmandens almindeligste jagthund. Den kom til Sverige i 2001 og blev tidligere kaldt rysk stövare. Ifølge SKK’s avlsstrategi blev der registreret omkring 160 hunde i Sverige, og de fleste stammer fra finske linjer. Der er registreret omkring 1.900 hunde i Finland gennem årene. Der er importeret 12 hunde direkte fra Rusland til Norge og Sverige.

Udseende og størrelse

Standarden kræver, at hunden er højere end middelstor, af moderat længde og kraftigt bygget med stærk benbygning og veludviklet, tør muskulatur. Racen har et karakteristisk dystert, alvorligt og ulvelignende udtryk, som adskiller den fra andre racer, og forskellen på hanner og tæver skal være tydelig. Hovedet er mellemstort, tørt og kileformet. Næsen er bred og sort, læberne tørre, stramt tilliggende og fuldt pigmenterede, og øjnene er mellemstore, mandelformede og mørkebrune eller brune. Ørerne er hængende, ret tynde, trekantede og små, sat lidt højere end øjnene. Halsen er middellang, ryggen lige, stærk og bred, og brystet bredt og dybt. Halen er tyk ved roden, når til haserne eller et par centimeter derunder, hænger ned i hvile og bæres over ryglinjen i bevægelse. Gangen er fri og energisk, og under jagt galopperer hunden og skifter til trav, når terrænet kræver det.

Pelsen er ret, kort (4 til 5 cm), tyk og grov at røre ved, med veludviklet underuld. Den er kortere på hoved, ører og ben og længst i nakken, hvor den danner en krave. Farverne er rød sobel, bleg sobel, ulvegrå og sadel, alle med lyse partier tilladt og en lille hvid plet på bryst og poter. SKK beskriver racen som kraftfuld, stor og højbenet. Hanner er 58 til 68 cm og tæver 55 til 65 cm, og standarden diskvalificerer blandt andet aggressive eller meget sky hunde, hunde med tydelige fysiske eller adfærdsmæssige afvigelser og andre bid end saksebid.

Temperament

Standarden siger kort, at racen skal være rolig og balanceret. SKK kalder den en udholdende jagthund med kraftigt drevskrig og stærk jagtinstinkt, som også kan bruges til vildsvin og storvildt. Racen er ifølge SKK livlig og venlig, men kan have en stærk vilje til at bevogte sit territorium og sin familie. Det og den stærke jagtlyst stiller særlige krav til en ansvarlig ejer, og SKK skriver, at racen kræver en kyndig og konsekvent ejer.

Standarden beskriver en hund med en stærk, melodisk stemme, der kan høres over store afstande. Ingen kilde beskriver, hvordan racen er over for fremmede, andre hunde eller børn.

Motion og aktivering

SKK skriver, at racen kræver meget motion og mental stimulans gennem jagt, og at man bør have adgang til jagtmarker. Racen bruges i Rusland til hare, ræv og sjakal, og i Sverige findes der jagtprøver for hare og ræv. SKK’s avlsstrategi nævner, at racen også har fungeret godt til jagt på los i Sverige, fordi den ser ud til at have gode standegenskaber. Fire hunde har deltaget i jagtprøver. Ingen kilde angiver et bestemt antal timer om dagen.

Træning og socialisering

SKK skriver, at racen kræver en kyndig og konsekvent ejer. Ingen kilde beskriver træning eller socialisering mere detaljeret. Hunden arbejder selvstændigt, og en ejer uden jagt bør regne med, at tilbagekald og kontakt kræver tålmodigt arbejde, og at hunden næppe kan slippes løs, hvor der er vildt. Det er en vurdering og ikke et udsagn fra en kilde. SKK anbefaler at starte på udstillinger og jagtprøver.

Familie og bolig

SKK skriver, at racen er livlig og venlig, men at den kan bevogte sit revir og sin familie kraftigt, og at den ikke er egnet som kun selskabshund. Ingen kilde nævner børn, katte eller andre små dyr, og ingen taler om bolig eller om at være alene hjemme. Størrelsen, jagtlysten og behovet for meget motion peger mod et hjem med have og en aktiv hverdag frem for en lejlighed, men det er en vurdering. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Pelspleje

SKK skriver, at pelsen er kort, tæt og vejrbestandig med underuld, at den er let at passe, og at hunden kun bades efter behov. Ingen kilde siger, hvor meget racen fælder.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de gennemgåede kilder nævner en bestemt sygdom hos racen. SKK skriver, at der er så få hunde i Sverige, at helbredstilstanden ikke kan vurderes med sikkerhed, og avlsstrategien nævner ingen kendte problemer. Der er ikke fundet dyrlægeundersøgelser eller sundhedsprogrammer fra Rusland eller Finland. Det betyder ikke, at racen er fri for problemer, kun at artiklen ikke kan sige mere. Standarden slår fast, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avl.

I Danmark kræver DKK, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. Racen er ikke anerkendt af FCI og kan ikke bruges til FCI-anerkendt avl, og afkom føres i DKK’s X-register. DKK viser ingen krav om HD-, AD- eller øjenundersøgelse. Russkaja gontjaja er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. De forbudte ovtcharka-racer er vogterhunde og ikke støvere.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred, om hvor beslægtede de er, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.