Rumænsk Hyrdehund Mioritic

Mere om racen

Overblik

Rumænsk hyrdehund mioritic er en stor, langhåret vogterhund fra Karpaterne i Rumænien. Standarden kalder den en fremragende hyrdehund, en ubestikkelig vogter og en vidunderlig ledsager. Den er modig og har kæmpet mod bjørne, ulve og losser for at beskytte flokken. FCI placerer racen i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene, med standardnummer 349, og DKK har den også i gruppe 1.

Hannerne skal måle mindst 70 cm og ideelt 75 cm, tæverne mindst 65 cm og ideelt 70 cm. Pelsen er mindst 10 cm lang og hvid med sorte eller grå pletter, helt hvid eller helt grå. Racen er rolig og kærlig over for familien og god med børn, men mistroisk over for fremmede og meget vagtsom. Den er ikke forbudt i Danmark, men den ligner den forbudte sydrussiske ovtcharka, så en stamtavle er vigtig.

Historie og oprindelse

Mioritic er udvalgt af en naturlig bestand af hyrdehunde i de rumænske Karpater, hvor nytten var det vigtigste kriterium. Hundene skulle følge fårene og vogte dem mod rovdyr. Racen har mange tilhængere i Rumænien, ikke mindst på grund af sit imponerende ydre.

Den rumænske kennelklub skrev den første standard i 1981 og reviderede den i 2002, så den fulgte FCI’s skabelon. FCI anerkendte racen foreløbigt i 2005 og endeligt i 2015. Den gældende standard er fra 2022.

Racen er først for nylig kommet fra det rumænske landbrug ud i verden, og der findes ikke meget viden om den uden for hjemlandet. I Sverige er der så få hunde, at SKK ikke kan vurdere racens sundhed, og der findes ingen dansk raceklub. Racen hører under DKK’s Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden specialklub.

Udseende og størrelse

Mioritic er stor, men aldrig tung, kraftfuld og imponerende. Kroppen er lidt længere end høj, i forholdet 11 til 10, og brystet når cirka halvvejs ned til jorden. Hovedet er moderat bredt med en snude, der er lidt kortere end kraniet, og en bred, sort næse. Øjnene er nøddebrune eller mørkebrune, aldrig gule, med et roligt og intelligent udtryk. Ørerne er V-formede, 10 til 15 cm lange og hænger tæt ind til kinderne. Halen hænger ned til haseleddet i hvile og bæres højere, men aldrig rullet over ryggen, når hunden er i bevægelse. Standarden forbyder både halekupering og ørekupering. Bevægelsen er harmonisk og ubesværet, helst i trav.

Pelsen er rigelig på hoved og krop, hård og lige og mindst 10 cm lang. Underulden er tættere, blødere og lysere. På benene er pelsen kortere, og halen er godt behåret. Farven er enten hvid med tydeligt afgrænsede sorte eller grå pletter eller helt hvid eller helt grå. Ørespidserne skal være mørkegrå eller sorte. Pels kortere end 8 cm, krøllet pels og stribede aftegn er alvorlige fejl.

Kønsforskellen skal være tydelig. Hanner under 68 cm og tæver under 63 cm diskvalificeres. Standarden angiver ingen vægt, kun at den skal passe til størrelsen. AKC oplyser 45 til 59 kg (100 til 130 pund), og DKK regner racen som stor i de etiske regler for avl.

Temperament

Mioritic er en rolig og stabil hund, meget modig og mistroisk over for fremmede. Den er en typisk vogterhund: loyal, pålidelig, selvstændig og meget beskyttende. Den har stor selvtillid og skelner klart mellem kendte og ukendte. Kendte mennesker møder den venligt, mens fremmede først bliver accepteret efter en grundig inspektion. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Racen har en meget stærk territoriesans. Territoriet slutter ikke ved havelågen, men er der, hvor flokken er, og hunden holder øje med alt, hvad den kan se fra et højt udsigtspunkt. Den er et udpræget vanedyr og reagerer straks på alt usædvanligt, først med opmærksomhed, så med høj gøen og om nødvendigt med angreb eller forsvar.

Over for sin familie er mioritic kærlig, loyal og forstående. Bag den pelsklædte rustning er den en følsom hund. Den har brug for et meget tæt bånd til familien, og dens yndlingsplads er altid lige ved siden af dens yndlingsmenneske.

Motion og aktivering

Hvalpe og unghunde har masser af energi og skal have daglige gåture og opmærksomhed. Voksne hunde er langt mere stilfærdige, og en daglig gåtur kan være nok. Daglige ture og vandreture giver afveksling, men racen har ikke brug for et særligt aktiveringsprogram. SKK skriver, at den har brug for regelmæssig mental træning og fysisk aktivitet.

En stor hund med denne størrelse og dette temperament skal have daglig motion og grundlæggende lydighedstræning. Hunden vælger selv sit hvilested, og selv som hvalp foretrækker den ofte at ligge på hårdt underlag.

Træning og socialisering

Mioritic er livlig og stædig, selvstændig og selvsikker. Den behøver ikke at blive lært at vogte, for det ved den af sig selv. Opgaven er den modsatte: Fra den er ung, skal den lære ikke at bruge sin truende adfærd, som at gøre sig stor, gø eller løbe frem mod det, den opfatter som en trussel.

Racen kræver en erfaren ejer. SKK understreger, at det stærke vagtinstinkt og mistroen over for fremmede giver både opdrætter og ejer et særligt ansvar, og anbefaler at møde forældredyrene i deres hverdag og spørge efter resultater fra mentalbeskrivelser. Grundlæggende lydighedstræning hører med for en hund af denne størrelse.

Som hvalp knytter mioritic sig til den flok, der tager imod den, uanset om det er hunde, katte, heste eller får. En hvalp, der vokser op med andre dyr i husstanden, regner dem derfor som en del af flokken.

Familie og bolig

Mioritic kan være en god familiehund for den rette familie. UKC-standarden kalder den meget god med børn, og den beskrives som en tålmodig og blid ven for børn, der gerne er et levende tæppe, men ikke er meget for at lege. Den er stor og meget vagtsom, så børn og hund skal altid være under opsyn.

SKK skriver direkte, at racen ikke passer til at leve i bymiljø og bo i lejlighed. Den hører hjemme på landet, hvor den har plads og et område at vogte.

Bruges mioritic som vogter for husdyr i Danmark, gælder særlige regler. Vogterhunde skal holdes mindst to sammen i en lukket indhegning med læ, skygge, foder og frisk vand og et opslag med ejerens kontaktoplysninger. Det kræver tilladelse fra Fødevarestyrelsen at holde hunde, hvor ingen bor.

Pelspleje

Den lange pels ser krævende ud, men den er forholdsvis let at holde. Hunden behøver hverken bad eller daglig børstning, men pelsen skal gås grundigt igennem en gang om ugen, så den ikke filtrer. Er hunden våd eller beskidt, lader man den tørre, hvorefter snavset let kan børstes ud. Øjne, ører og tænder tjekkes jævnligt. Vænnes hvalpen tidligt til pelsplejen, bliver den en rolig del af hverdagen.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Der findes kun lidt viden om racens sundhed, fordi den først for nylig er kommet fra landet i Rumænien ud i verden. AKC’s raceside nævner, at hofteledsdysplasi (HD) er set i racen, og at maveomdrejning altid er en risiko, som hos alle store hunde. Sunde hunde kan ifølge samme kilde blive op til 14 år. I Sverige er der for få hunde til, at SKK kan vurdere racens sundhed.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For Basis+ stambøger skal begge forældre være præmieret med mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om HD-røntgen, og racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver heller ingen røntgen før avl. Spørg alligevel opdrætteren om forældrenes HD-status, da HD er set i racen.

Rumænsk hyrdehund mioritic er ikke på listen over de 13 forbudte racer i hundelovens § 1 a. Men den ligner af type den forbudte sydrussiske ovtcharka, der også er en stor, langhåret hyrdehund med mindst 10 cm lang pels i hvid, grå eller hvid med pletter. Mioritic har sin egen standard med lige pels, der er kortere på benene, og mørke ørespidser. Krydsninger med en forbudt race er forbudte, og politiet kan kræve dokumentation for en hunds race, hvis der er tvivl. Hav derfor altid stamtavlen klar. Hunde må kun hale- eller ørekuperes af veterinære hensyn.

Mød gerne forældrene i deres hverdag, og spørg opdrætteren om deres temperament og sundhed. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.