Podenco Ibicenco

Mere om racen

Overblik

Podenco Ibicenco, på engelsk Ibizan Podenco eller Ibizan Hound, er en høj og slank jagthund fra De Baleariske Øer. FCI placerer den i gruppe 5, sektion 7, blandt de primitive jagthunde, med standardnummer 89. Den findes med kort og med ru pels, og DKK fører de to varianter hver for sig. Hanner måler 66 til 72 cm over skulderen og tæver 60 til 67 cm. FCI’s standard angiver ingen vægt, men den amerikanske standard regner med omkring 23 kg for hanner og 20 kg for tæver, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem.

Racen er venlig, trofast og tålmodig og bliver beskrevet som en god familiehund. Den er samtidig en ægte jagthund med stærk jagtlyst, et stort behov for at løbe og en bemærkelsesværdig evne til at springe. Den kræver derfor et sikkert, højt hegn og en ejer, der accepterer, at den sjældent kan gå løs.

Historie og oprindelse

Standarden placerer racen på Mallorca, Ibiza, Menorca og Formentera, hvor den kaldes Ca Eivissec. Den har også været udbredt i Catalonien, Valencia, Roussillon og Provence. Hundene blev sandsynligvis bragt til øerne af fønikere og karthagere og måske også af romerne. Standarden kalder racen en typisk primitiv og robust repræsentant for en af de ældste racer, der stadig findes, og nævner afbildninger af lignende hunde i faraonernes grave fra omkring 3400 før vor tidsregning.

Den amerikanske raceklub er mere forsigtig. Den skriver, at nyere genetiske undersøgelser tyder på, at forbindelsen til det gamle Egypten ikke er så direkte, som man længe troede, og at racen nok udviklede sig senere, selv om den har bevaret det primitive udseende. På Ibiza blev hundene i århundreder avlet efter evne, ikke udseende, fordi bønderne var afhængige af dem til kaninjagt.

Racen bruges stadig i hjemlandet til jagt på kanin, både om dagen og om natten og uden gevær. Den finder byttet mere med næse og hørelse end med synet. Flere hunde jager sammen: når en hund markerer vildt, stiller de andre sig i en ring omkring det og venter, og de gør først, når de ser eller hører byttet. Den bruges også til hare og større vildt og apporterer godt. FCI anerkendte racen definitivt i 1954.

Udseende og størrelse

Podenco Ibicenco er bygget til fart og spring. Standarden beskriver et langt, fint og helt tørt hoved, der ligner en kegle skåret af nær bunden, med et næsten umærkeligt stop. Næsen er kødfarvet, og øjnene er små, skråtstillede og lyst ravfarvede, nærmest karamelfarvede. Ørerne er store, altid stive og meget bevægelige og står oprejst, når hunden er opmærksom. Den britiske standard fremhæver, at hunden kan springe meget højt uden tilløb.

FCI’s standard nævner glat, ru og lang pels, men FCI og DKK fører kun den korthårede og den ruhårede variant. Den korte pels er kraftig og blank uden at være silkeagtig. Den ru pels er hård og meget tæt, lidt længere bag på lårene og under halen, og et skæg værdsættes. Foretrukne farver er hvid og rød eller helt hvid eller helt rød. Fawn accepteres kun hos en usædvanligt god hund og aldrig hos korthårede.

Hanner skal måle 66 til 72 cm og tæver 60 til 67 cm, men hunde lidt uden for målene kan godkendes, hvis de er velproportionerede. Vægten står ikke i standarden. AKC angiver en gennemsnitsvægt på 50 pund for hanner og 45 pund for tæver, altså omkring 23 og 20 kg. Det tal er det, vi bruger, men det beskriver amerikanske hunde, som efter AKC’s standard er lidt lavere end FCI’s mål.

Temperament

FCI’s standard har ikke noget afsnit om temperament, men den diskvalificerer aggressive eller meget sky hunde. SKK beskriver racen som lettilpasset, trofast og tålmodig, venlig uden at være påtrængende, nysgerrig og meget selskabelig med stor social kompetence. AKC’s standard kalder den ligevægtig, kærlig og loyal. Den britiske standard beskriver en værdig, intelligent og selvstændig hund, der er reserveret over for fremmede uden at være nervøs.

Myndeklubben kalder den intelligent, aktiv og livlig, lidt selvstændig og til tider stædig, men hengiven og loyal over for familien. Den svenske avlsstrategi beskriver en meget følsom hund, der husker en ubehagelig oplevelse i måneder, ofte vælger en favorit i familien og møder andre med venlig tolerance. Den nævner også, at nogle hunde er overdrevent reserverede. Mange forbliver hvalpeagtige langt op i alderen.

Motion og aktivering

Racen har meget energi og brug for masser af daglig motion: lange ture, løb og gerne frit løb på et sikkert indhegnet område. Den har også brug for noget at bruge hovedet til. Den amerikanske raceklub skriver ligeud, at en kort daglig tur ikke er nok. SKK nævner agility, lure coursing, næsearbejde, apportering og lettere lydighed som aktiviteter, der passer racen.

Jagtlysten sætter grænsen for, hvor meget den kan gå løs. De fleste kan ikke stoles på uden snor i et åbent område, uanset hvor godt indkaldet fungerer derhjemme. Hegnet er lige så vigtigt. Racen kan springe over hegn, der holder andre hunde inde, og gøre det fra stående stilling. Den amerikanske raceklub kalder et for lavt hegn den hyppigste grund til, at en placering går galt, og Myndeklubben anbefaler et sikkert og højt hegn.

Træning og socialisering

Podenco Ibicenco lærer hurtigt. SKK skriver, at den forstår, hvad den skal, til både glæde og ærgrelse for omgivelserne. Den er dog selvstændig og vælger selv, om en idé er værd at følge. Den amerikanske raceklub skriver, at den ikke er racen for den, der ønsker en hund, der arbejder for at behage sin ejer.

Myndeklubben anbefaler positiv forstærkning og skriver, at racen ikke egner sig til hård eller straffende træning. Den amerikanske raceklub går videre: en hård hånd skaber en lukket og bekymret hund, mens tålmodighed og retfærdighed virker. En hund, der jager, hører ikke indkaldet, så træning erstatter ikke snor og hegn.

Familie og bolig

SKK kalder racen en udmærket familiehund, og Myndeklubben skriver, at den på trods af sit jagtinstinkt normalt er venlig og social med både børn og andre hunde. AKC’s standard kalder den et fremragende familiedyr. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn. Standarden nævner, at jagtflokke helst består af tæver, fordi hanner ikke arbejder sammen og let kommer op at slås.

Racen er meget selskabelig og trives ikke med at være alene. Den svenske avlsstrategi anbefaler alenetræning i hvalpens tempo, og den amerikanske raceklub fraråder racen til den, der er væk hjemmefra i lange perioder. Katte, kaniner, høns og andre smådyr kræver omtanke, for jagtlysten er høj.

Ingen kilde siger direkte, om racen egner sig til lejlighed. Den bruger stemmen, når noget ophidser den eller under jagt, men er ifølge den amerikanske raceklub normalt ikke en vedholdende gøer indendørs. Behovet for motion og for et sikkert sted at løbe gør en have med højt hegn til en stor fordel.

Pelspleje

Begge pelstyper er lette at passe. SKK skriver, at pelsen uanset type børstes og bades efter behov, og den amerikanske raceklub, at begge pelstyper kun skal have et bad og en børstning en gang imellem. Myndeklubben anbefaler lejlighedsvis børstning af den korthårede og ugentlig børstning af den ruhårede, så pelsen ikke filtrer, især på halen og omkring ørerne. Ingen af pelstyperne trimmes.

Begge pelstyper fælder, men ingen af kilderne siger hvor meget. Standarden beskriver tynde, tætsluttende læber, og ingen kilde omtaler savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen regnes generelt for sund. Den amerikanske raceklub kalder den en robust race, hvor forholdsvis få hunde er alvorligt ramt af arvelige sygdomme. SKK skriver, at der fra USA er rapporter om mikroftalmi, altså for små øjne, og medfødt grå stær hos nogle hunde, men ingen bekræftede tilfælde i Sverige. Den svenske raceklub har fået tegn på øjensygdomme, men en sundhedsundersøgelse i 2015 fik kun seks svar og kunne ikke bruges.

Den amerikanske raceklub kræver, at avlsdyr undersøges for hofteledsdysplasi, øjensygdomme, medfødt døvhed med en høretest, autoimmun thyroiditis, som er den hyppigste årsag til for lavt stofskifte, og hjertesygdom. Klubben nævner også krampeanfald og allergi som problemer, der ikke er almindelige, men som optager opdrættere og ejere. Vi har ikke fundet en dyrlægeundersøgelse eller en levetidsundersøgelse for racen.

Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl. DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling eller være godkendt ved et eksteriørarrangement hos specialklubben. DKK stiller ingen krav om røntgen eller øjenundersøgelse. Podenco Ibicenco er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Podenco Ibicenco er ikke blandt de 13 racer, som hundeloven forbyder, og er ikke tæt på nogen af dem. Spørg opdrætteren, hvilke undersøgelser forældredyrene har fået, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.