Old English Sheepdog

Mere om racen

Overblik

Old English Sheepdog er en stor, kraftig og tætbygget hyrdehund fra Storbritannien, kendt for sin lange, shaggy pels. På dansk kaldes den også Bobtail. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene uden brugsprøve, med standardnummer 16. Standarden angiver kun mindstehøjder: hanner 61 cm og derover, tæver 56 cm og derover.

Racen er social, kontaktsøgende og ofte overstrømmende venlig, især over for børn. Den er medgørlig, har et jævnt sind og vil helst være sammen med sine mennesker. Til gengæld kræver pelsen et par timers systematisk arbejde hver uge, og en hund uden selskab kan få det svært. Den passer til mennesker, der vil have en hund med i hverdagen, og som kan se pelsplejen som en fast del af den.

Historie og oprindelse

Racens præcise oprindelse er usikker. FCI’s standard regner med, at aner findes hos europæiske hyrdehunde af owtcharka- og bergamasco-typen, som blev parret med britiske hyrdehunde. DKK skriver, at racen antagelig stammer fra de kontinentale kvæg- og fårehunde, og den britiske kennelklub nævner, at skotske bearded collier kan have været med i blandingen.

I Storbritannien var hundene især i det sydlige England hårdføre vogtere og forsvarere af dyreflokke og drev desuden dyrene til græsning og marked. De fik ry for en vis skarphed og blev mest brugt til kvæg. Mod slutningen af 1800-tallet blev hyrdehundene delt op i racer, og The Old English Sheepdog Club of England blev stiftet i 1888.

Fra slutningen af 1800-tallet er racen opdrættet udelukkende som selskabshund. Hyrdeinstinktet er ifølge DKK bevaret, men skarpheden er afløst af venlighed. Kælenavnet Bobtail kommer af, at halen tidligere sædvanligvis blev kuperet, og den britiske kennelklub oplyser, at kupering ikke længere er tilladt i Storbritannien. FCI anerkendte racen endeligt i 1963.

I Danmark var racen meget populær i 1980’erne, faldt derefter tilbage og er ifølge klubbens formand igen i fremgang.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en stærk, firkantet hund med stor symmetri og en tætbygget, muskuløs krop, rigeligt dækket af pels. Den skal være helt fri for højbenethed og have et meget intelligent udtryk.

Pelsen er rigelig og stridt med en vandtæt, tæt underuld. Den skal være shaggy, altså hverken glat eller krøllet. Krop og bagpart er ensfarvede i alle nuancer af grå, gråsprængt eller blå, med eller uden hvide sokker, mens hoved, hals, forpart og bug er hvide. Enhver brun nuance er uønsket. Standarden understreger, at den naturlige silhuet ikke må ændres ved saksning eller klipning, og at pelsens struktur og kvalitet vægtes over længde og mængde.

Højden angives kun som mindstemål, og standarden tilføjer, at type og symmetri er vigtigst og ikke må ofres for størrelsens skyld. Den giver ingen vægt. Klubbens formand skønnede i 2002, at tæver vejer et par og tredive kilo og hanner omkring 40 kg, DKK angiver 29 til 31 kg, og PDSA nævner et gennemsnit på 27 til 30 kg. Racen regnes som stor.

Temperament

Standarden beskriver en medgørlig hund med jævnt sind: modig, trofast og pålidelig, uden nervøsitet eller uprovokeret aggression. DKK skriver, at racen er social, kontaktsøgende og ofte overstrømmende venlig, især over for børn, som den risikerer at vælte i sin begejstring. Den deltager gerne i familiens gøren og laden og lægger sig et centralt sted, hvor den kan følge med.

Klubben kalder den generelt rolig og fornuftig. Mange vil helst være i familiens midte og følger med, hvis man går ind i et andet rum. Det er hyrdeinstinktet, og på ture samler hunden gerne flokken ved at bevæge sig fra den forreste til den bagerste person. Vogterinstinktet ser klubben derimod ikke: hundene melder med stemmen, når der kommer nogen, men fremmede kan gå lige ind ad døren.

Racen er noget gøende, blandt andet når den er begejstret, og standarden beskriver en særlig klangfuld gøen. PDSA nævner, at den dybe gøen kan være et problem, hvis naboerne er tæt på.

Motion og aktivering

Den unge hund er aktiv og arbejdsivrig og nu og da overstadig og drillende legesyg. Den voksne hund er rolig og tilpasser sig familiens aktivitetsniveau og fjerner sig sjældent langt fra sine mennesker.

Kilderne er uenige om motionsbehovet. DKK skriver, at racen kræver nogen motion og mental udfordring samt en meget stor portion social nærhed, mens PDSA anbefaler mindst to timers motion om dagen fordelt på flere ture, med mulighed for at løbe frit i sikre områder. Spændet er stort, så motionsbehovet er ikke bedømt på siden. Begge kilder lægger vægt på, at hunden skal have sin motion sammen med familien.

Træning og socialisering

DKK kalder racen nem at socialisere og træne. Træningen skal være motiverende og foregå i korte sekvenser, og man bør undgå hårdhed, som kan gøre hunden stædig. Klubben supplerer, at hunden ikke er svær at opdrage, men er sig selv: gentagelser er formålsløse for de fleste. Fordi racen er stor, anbefaler klubben at melde sig til lydighedstræning.

DKK anbefaler, at hvalpen starter på et blandet hvalpehold af hensyn til forholdet til andre hunde. Klubben mener ikke, at det er noget problem at have flere hunde sammen, men siger, at hundene ofte foretrækker mennesker frem for andre hunde. DKK nævner også, at hvalpen tidligt bør lære at blive soigneret, fordi det gør den senere pelspleje lettere.

Familie og bolig

Racen er en typisk familiehund og trives bedst hos sin familie og ikke i en hundegård. DKK fremhæver, at den er overstrømmende venlig over for børn. Fordi hunden er stor og ophidset, vurderer PDSA, at den passer bedst til familier med ældre børn, og at den altid skal have opsyn sammen med små børn.

Racen vil helst ikke være alene. PDSA skriver, at den tåler det dårligt og kan få separationsangst, så den har brug for selskab eller dagpasning, når familien er ude.

Ingen af kilderne siger noget direkte om, hvordan racen klarer sig i en lejlighed, så den er ikke bedømt på det punkt. Størrelsen, behovet for selskab og gøen er forhold, man bør overveje, hvis man bor tæt på naboer.

Pelspleje

Pelsen er racens kendetegn og et stort arbejde. DKK skriver, at den daglige pleje klares lettest med karte og kam, og at det normalt kræver et par timers systematisk arbejde en gang om ugen. Klubben siger det samme for en almindelig hjemmehund og det dobbelte for en udstillingshund. PDSA anbefaler daglig børstning.

Ifølge klubben kan man klippe hunden ned i perioder, hvor man ikke kan overkomme pelsen. PDSA nævner, at man kan få hunden trimmet professionelt cirka hver sjette uge, hvis man vil have en kortere pels.

Racen fælder ikke særligt, og den løse pels fjernes ved den ugentlige børstning.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Formanden for klubbens sundhedsudvalg oplyste i 2002, at racen ofte bliver op til 11 til 12 år. Det er en udtalelse og ikke en statistik. PDSA nævner som sygdomme i racen hofteledsdysplasi, mavedrejning (GDV), døvhed, arvelig grå stær og andre øjenproblemer samt primær ciliær dyskinesi (PCD), en arvelig sygdom, der kan give vejrtrækningsproblemer.

Klubben har siden starten haft et HD-program. I 1980’erne havde den problemer med grå stær og gav derefter tilskud til øjenundersøgelser af avlshunde, og den har ikke fundet grå stær de seneste 25 år. Den britiske kennelklub anbefaler før avl undersøgelser af hofter, albuer og øjne samt en DNA-test for PCD. I august 2026 anerkendte den også en DNA-test for multiokulær defekt (MOD).

DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre desuden være præmieret med mindst Very Good eller eksteriørgodkendt, have HD-status A eller B registreret i DKK og være øjenundersøgt og fri for tegn på arvelig grå stær og PRA. Tæven skal være mindst 24 måneder gammel, før den parres første gang.

Old English Sheepdog er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov stiller ikke krav om røntgenundersøgelse før avl. Standarden beskriver, at halen tidligere sædvanligvis blev kuperet, men det er ikke tilladt i Danmark: racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes, og kuperede hunde må ikke udstilles, medmindre de er kuperet efter reglerne. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og mentalitet, og om de er undersøgt efter relevante ordninger. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.