Collie

Mere om racen

Overblik

Collie, også kaldet langhåret collie eller Rough Collie, er en stor skotsk hyrdehund med en lang, meget tæt pels og en fyldig krave. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 1 blandt hyrdehundene. Den korthårede collie er en selvstændig race med næsten samme standard, og i Danmark er Dansk Collie Klub specialklub for begge.

Collien er venlig, glad og kontaktsøgende, god med børn og let at lære. Motionsbehovet er moderat for en hund af dens størrelse, men den har brug for tæt kontakt med familien, og pelsen kræver en fast ugentlig indsats. Der fødes for tiden få colliehvalpe i Danmark, og Dansk Collie Klub advarer mod at købe hvalpe uden en FCI-godkendt stamtavle.

Historie og oprindelse

Collien nedstammer fra de hyrdehunde, der passede får i det skotske højland. Navnets oprindelse er uklar. En udbredt teori er, at det kommer af det angelsaksiske “col”, som betyder sort, efter de sorthovede får. FCI-standarden beskriver den langhårede collie som en forfinet udgave af den skotske fårehyrdes arbejdende collie, udvalgt gennem mindst hundrede år, og slår fast, at collien trods al sin skønhed er en arbejdshund.

Racen blev første gang udstillet i Birmingham i 1861, og fra 1870 fik langhårede og korthårede hyrdehunde hver deres klasser på de britiske udstillinger. Den første zobelfarvede hund, Old Cockie, født i 1868, vakte stor opsigt, og zobel og hvid blev siden den mest populære farve. Dronning Victoria opdrættede collier på Balmoral, og hendes interesse gjorde racen moderne i overklassen. Undervejs blev den robuste fårehund til en elegant udstillingshund.

Omkring år 1900 kom de første collier i den danske stambog, men racen fik først for alvor fodfæste i Danmark efter Anden Verdenskrig. Under begge verdenskrige gjorde collier tjeneste som sanitets- og ordonnanshunde. Lassie-filmene fra 1960’erne skabte et stort popularitetsboom, og ifølge DKK gav det et tilbageslag for racens mentalitet, som først nu er ved at være rettet op.

Udseende og størrelse

Collien er en harmonisk hund, der står med rolig værdighed. Kroppen er lidt længere end høj og bygget til styrke og aktivitet uden at virke klodset. Hovedet ligner en afstumpet, ren kile. Udtrykket er et af racens vigtigste kendetegn: de mandelformede, mørkebrune øjne skal give et blidt og intelligent blik. Ørerne er små og bæres tilbage i hvile, men halvt oprejst med spidsen vippende fremad, når hunden er opmærksom.

Pelsen følger kroppens linjer og er meget tæt, med et lige og hårdt dækhår over en blød, ulden underuld, der næsten skjuler huden. Manke og krave er meget fyldige, forbenene har faner, bagbenene er rigt behårede over hasen, og halen er busket. Farverne er zobel i nuancer fra lys guld til dyb mahogni, tricolour og blue merle, alle med de typiske hvide aftegninger som krave, skjortebryst, hvide ben og hvid halespids.

Hanner måler 56 til 61 cm over skulderen og tæver 51 til 56 cm. FCI-standarden angiver ingen vægt, men den amerikanske standard nævner 27 til 34 kg for hanner og 23 til 29 kg for tæver. Racen hører dermed til de store hunde.

Temperament

Standarden kræver et venligt sind uden spor af nervøsitet eller aggression og beskriver collien som en storartet ledsager, der er venlig, glad og aktiv og god med børn og andre hunde. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres.

Collien er kontaktsøgende, lærevillig og nem at omgås, og den knytter sig til hele familien frem for til én person. Den er især venlig og beskyttende over for familiens børn. Mange collier er følsomme, og nogle bliver let forskrækkede for høje lyde, glatte gulve eller hunde, der opfører sig voldsomt.

Racen er årvågen og melder gerne med gø, når noget er usædvanligt, men en velavlet collie er rolig og selvsikker og ikke aggressiv. Gøen kan blive et problem hos en hund, der keder sig, men med træning og socialisering holdes den som regel på et rimeligt niveau.

Motion og aktivering

For en hund af sin størrelse har collien et moderat motionsbehov. Unge hunde har brug for en del motion, mens voksne efterhånden tilpasser sig familiens rytme. En lang gåtur, en løbetur eller en energisk legestund hver dag er en god rettesnor, gerne sammen med familien.

Collien sætter livet igennem pris på at løse opgaver, og legelysten holder sig ofte langt op i alderen. Racen klarer sig godt i hundesport som lydighed, agility og hyrdning, og Dansk Collie Klub afholder blandt andet lydigheds-, rally- og nosework-aktiviteter for racen. Når behovene er dækket, er collien typisk rolig indendørs.

Træning og socialisering

Collien lærer hurtigt, er ivrig efter at gøre sin ejer tilpas og hører til de racer, der er nemmest at gøre renlige. Fordi mange collier er følsomme, lærer de bedst med blid og konsekvent træning og rigelig belønning i form af godbidder, leg eller ros. Hårde metoder og pres virker mod hensigten.

DKK anbefaler at socialisere hvalpen omhyggeligt, træne uden pres og vælge øvelser, der skaber tillid. Hvalpen bør tidligt møde mange nye mennesker, steder og udfordringer, så den bliver tryg i forskellige situationer. Hyrdeinstinktet kan få collien til at forsøge at samle andre dyr, men med gode introduktioner kommer den som regel fint ud af det med både hunde og katte.

Familie og bolig

Collien er en udpræget familiehund. Den er legesyg, blid og beskyttende over for børn, også når den ikke er vokset op med dem, og den er en god kammerat for både børn og ældre. Som med alle hunde bør samvær med små børn foregå under opsyn.

Racen egner sig ikke til at bo i hundegård eller være tøjret. Den har brug for at være en del af familiens liv, og en collie, der efterlades udenfor i lange perioder uden menneskelig kontakt, kan kede sig, blive ensom og begynde at gø meget. Hvor længe den enkelte hund kan være alene hjemme, afhænger af træning og gradvis tilvænning.

Collie Club of America mener, at den rette collie kan være en perfekt lejlighedshund, hvis den bliver luftet et par gange om dagen. Størrelsen og tendensen til at melde med gø er dog værd at tænke over i en opgang.

Pelspleje

Den lange pels ser krævende ud, men behøver ikke daglig børstning. En grundig gennembørstning en gang om ugen er normalt nok, og DKK anbefaler at sætte en times tid af til børstning og frisering, så pelsen ikke filtrer. Filtre opstår især bag ørerne, i armhulerne, på maven og på bukserne. Pelsen trimmes ikke, men kløer og ører skal ses efter jævnligt.

Fældningen er sæsonbetonet. Kastrerede hunde og hanner fælder typisk kraftigt en gang om året, mens tæver fælder i takt med løbetiden, og i de perioder er der brug for ekstra børstning. Alt i alt fælder den store pels mindre, end man skulle forvente.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Collien regnes generelt for en sund race. Ifølge Dansk Collie Klub er hofteledsdysplasi (HD) og collie eye anomaly (CEA) de to sygdomme, racen især kan være disponeret for, og klubben anslår, at 60 til 80 procent af alle collier har CEA i den mildeste form. CEA er en medfødt, arvelig øjenlidelse, som i den milde form, choroidal hypoplasi, ikke påvirker synet. Colobom påvirker kun sjældent synet, mens nethindeløsning, den alvorligste form, kan føre til blindhed. Lidelsen forværres normalt ikke med alderen og kan konstateres ved en øjenlysning af hvalpen.

I Danmark kan hvalpe kun stambogsføres hos DKK, hvis begge forældre har HD-status A eller B (C kun sammen med en partner med A) og er øjenundersøgt for CEA, og faderen skal have normale testikler. Collie står også på listen over racer, der efter dansk lov skal HD-røntgenfotograferes før avl. Zobelfarvede hvalpe efter en parring mellem zobel og blue merle skal DNA-testes for merlegenet, og til Basis+-stambog kræves desuden mindst Very Good på en udstilling. Der findes også DNA-tests for blandt andet CEA, MDR1, degenerativ myelopati og PRA.

Omkring 70 procent af alle collier bærer en mutation i MDR1-genet, som gør hunden overfølsom over for visse almindelige lægemidler. Status kan findes med en DNA-test, og dyrlægen bør kende den. Dermatomyositis er en arvelig betændelsessygdom i hud og muskler, der næsten kun ses hos collie og sheltie. Den giver skorper og hårtab i ansigtet, på ørerne, halespidsen og benene og debuterer ofte hos hvalpe og unge hunde.

Collier lever typisk 12 til 14 år. En stor britisk undersøgelse fandt en medianlevealder på 13,3 år for lang- og korthårede collier samlet mod 12,0 år for blandingshunde. Spørg opdrætteren om forældrenes HD- og øjenresultater, og tal med en dyrlæge om den enkelte hunds helbred.