Kroatisk Hyrdehund

Mere om racen

Overblik

Kroatisk hyrdehund, på kroatisk hrvatski ovčar, er en mellemstor, sort hyrdehund med bølget til krøllet pels, et rævelignende udtryk og opretstående eller halvt opretstående ører. FCI placerer den i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene, med standardnummer 277. Hanner måler 45 til 50 cm og tæver 43 til 48 cm. Standarden angiver ingen vægt, men DKK nævner 13 til 16 kg.

Racen bruges både til at vogte husdyr, som vagthund og som familiehund. Den er livlig, afbalanceret og hengiven over for sin ejer og har brug for megen motion og beskæftigelse. Den er temmelig mistroisk over for fremmede, og DKK skriver, at den kræver nogen hundeerfaring.

Racen må ikke forveksles med tornjak, der på engelsk kaldes Bosnian and Herzegovinian - Croatian Shepherd Dog. Tornjak er en stor bjerghund og er forbudt i Danmark. Kroatisk hyrdehund er en helt anden race og er ikke forbudt.

Historie og oprindelse

Racen er sandsynligvis udviklet over flere århundreder i det østlige Slavonien, der i dag er en del af Kroatien. Ifølge standarden stammer den fra efterkommerne af den såkaldte pælebygningshund (Canis familiaris palustris). Ifølge et manuskript af biskop Petar Bakić fra 1719, der henviser til et ældre manuskript af biskop Petar fra 1374, kom racen til landet med de indvandrende kroater. Biskoppen i Đakovo kaldte i 1374 hunden Canis pastoralis croaticus, den kroatiske hyrdehund.

I århundreder vogtede den får og kvæg på sletterne i Slavonien. Standarden skriver, at hundrede års avl tæt på hus og gård i det østlige Slavonien har formet en hund, der er tilpasset alle forhold.

Dyrlægen Stjepan Romić, kaldet racens fader, begyndte et systematisk opdræt i 1935 med hunde fra området omkring Đakovo. Racen blev vist offentligt første gang på den første statslige hundeudstilling i Zagreb den 29. og 30. oktober 1949. Otto Rohr skrev den første standard i 1951, og FCI offentliggjorde standarden i 1969. DKK skriver i stedet, at racen blev anerkendt før anden verdenskrig.

Uden for Kroatien er racen stadig næsten ukendt. I USA er den med i AKC’s Foundation Stock Service siden 2017, og UKC anerkendte den i 2006.

Udseende og størrelse

Kroatisk hyrdehund er en mellemstor hund af spidstype med et rustikt udseende. Den skal virke stolt, adræt, stærk og kompakt, men aldrig grov. Kroppen er rektangulær, 8 til 10 procent længere end hunden er høj hos hanner og 8 til 12 procent hos tæver. Hovedet er formet som en stump kile. Ørerne er trekantede og bæres enten opret eller halvt opret, hvor den øverste del er foldet ned. Halen når til haserne og bæres lavt i hvile og over ryglinjen, når hunden er opmærksom. Nogle hvalpe fødes uden hale eller med kort hale, og det er tilladt.

Pelsen er tæt, forholdsvis blød og hverken ulden eller hård. Dækpelsen er bølget til krøllet og 6 til 14 cm lang, og under den er en tæt, blød underuld. Pelsen er lang på halsen, hvor den danner en manke, især hos hanner, på ryggen, bag på forbenene og på bagbenene, mens den er kort og glat på snuden, panden, ørerne og forsiden af benene. Tæver har som regel lidt kortere og mindre fyldig pels end hanner.

Farven er sort. Enkelte spredte hvide hår er tilladt, hvis de næsten ikke ses, og det samme er en lille hvid plet på brystet på højst 5 cm. Hvide aftegn andre steder er ikke tilladt. I fældeperioden bliver underulden ofte grålig eller lidt brunlig.

Hanner måler 45 til 50 cm og tæver 43 til 48 cm. Hos hunde af fremragende type og bygning tolereres en afvigelse på 3 cm til hver side. Med en vægt på 13 til 16 kg hører racen til de mellemstore hunde.

Temperament

Standarden beskriver en hund med et livligt temperament og et afbalanceret sind, der er glad for og hengiven over for sin ejer. Den må hverken være aggressiv eller nervøs og skal interessere sig for alt, hvad der sker omkring den. Den har et nedarvet instinkt for at arbejde med husdyr og er kendt for sin snilde, sit mod, sin livlighed og udholdenhed og sin tålmodighed og ro under arbejdet.

DKK beskriver racen som næsten identisk med den ungarske mudi, både i udseende og væsen. Den er lige så hengiven over for sin familie, men lidt større og mere reserveret. Den er temmelig mistroisk over for fremmede og beskytter gerne både ejendom, dyr og mennesker. AKC kalder den fornuftigt mistænksom og en fremragende vagthund.

Racen holder forholdsvis god kontakt til sin fører, men arbejder også selvstændigt og tager gerne egne initiativer.

Motion og aktivering

Kroatisk hyrdehund er aktiv og udholdende og er meget glad for at få lov til at bevæge sig frit. Den kræver en hel del motion og beskæftigelse livet igennem og har brug for både fysisk og mental aktivering hver dag. Den passer bedst til en aktiv ejer med initiativ.

Inde er den rolig og afslappet, men udenfor sætter den pris på en god løbetur. Racen er legesyg, kan finde på ballade, især når det gælder om at grave, og er kendt for sine gode springevner. En hund, der får motion nok, finder sjældnere på ballade. Den egner sig til flyball, lydighed, hyrdearbejde og frisbee, og trav er dens foretrukne gangart, fordi den trætter mindst under arbejdet med dyr.

Træning og socialisering

Racen er lærenem og arbejdsvillig, men også yderst selvstændig. Træningen kræver derfor ufravigelig konsekvens, et kvikt tempo, god variation og rigelige belønninger. DKK fraråder håndfaste metoder og anbefaler at bygge på tillid og samarbejde. AKC kalder racen meget lærenem og ivrig efter at gøre sin ejer tilfreds.

Målrettet socialisering fra den tidligste hvalpealder hjælper hunden med at overvinde sin naturlige skepsis over for alt fremmed. DKK skriver også, at den ikke viger tilbage fra at slås med andre hunde, så møder med andre hunde bør indgå i socialiseringen.

Familie og bolig

Racen er hengiven over for sin familie og kan bruges som familiehund. Kilderne siger ikke direkte noget om, hvordan den er med børn, med katte eller med at være alene. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn, og alene-tid bør øves gradvist fra hvalpealderen.

Ingen kilde taler direkte om livet i en lejlighed. Hunden er rolig inde, men har brug for megen daglig motion og aktivering.

Pelspleje

Pelsen er let at holde. En ugentlig gennembørstning er nok, og hunden bades kun efter behov. Kløerne skal klippes jævnligt. Pelsen må ikke være filtret eller snoet som en snorepels, og helt glat eller ulden pels er en fejl. Standarden beskriver middeltykke, tætsiddende læber.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er sjælden uden for Kroatien, og der findes ingen pålidelige tal for dens sundhed. AKC kalder den en generelt sund race, og SKK skriver, at der er for få hunde i Sverige til, at man med sikkerhed kan vurdere racens helbred. Ingen raceklub eller veterinær kilde, vi har gennemgået, nævner bestemte arvelige sygdomme. Standarden kræver fuldt pigmenterede øjenlåg uden tegn på entropion eller ektropion, og den understreger, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bør bruges i avl.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre desuden have mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om HD-røntgen.

Kroatisk hyrdehund er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Halekupering er ikke tilladt. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven, men på grund af navneligheden med tornjak er det en god idé at have hundens stambog ved hånden: er politiet i tvivl om en hunds race, kan de kræve, at ejeren dokumenterer den.

Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og eventuelle røntgenresultater. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.