Gos d'Atura Catala

Mere om racen

Overblik

Gos d’atura catala, på engelsk Catalan Sheepdog og på spansk perro de pastor catalán, er en mellemstor hyrdehund fra Catalonien i det nordøstlige Spanien. Den har en lang, ru pels med skæg, overskæg og øjenbryn, og den ligner på afstand en ensfarvet hund, selv om farven er en blanding af hår i flere nuancer. FCI placerer racen i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene, med standardnummer 87. Hanner måler 47 til 55 cm og tæver 45 til 53 cm. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 17 til 19 kg.

Racen er aktiv, intelligent og meget vagtsom. Den knytter sig tæt til sin familie og er en god legekammerat for børn, men den kan være skeptisk over for fremmede. I Danmark hører den under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde, fordi den ikke har sin egen specialklub.

Historie og oprindelse

Racen stammer fra de catalanske Pyrenæer og har bredt sig til alle de egne af Catalonien, hvor der holdes husdyr. Her har dens nøjsomme forfædre vogtet og drevet får og kvæg i århundreder under barske forhold, og det har givet en hund, der tåler både varme, kulde og al slags vejr. Standarden fremhæver, at den kan arbejde under ekstreme forhold på meget lidt foder.

En enkelt hund kunne holde styr på flokke på op mod 200 dyr, når de skulle flyttes over lange afstande mellem græsgangene. Hyrderne havde ofte flere hunde: en fulgte med flokken, og en blev hjemme og vogtede gården. Racen menes at være nært beslægtet med de franske hyrdehunde fra den anden side af Pyrenæerne.

Racen blev registreret første gang i Spanien i 1915, men i de næste 15 år kom der kun fire hunde mere til. Ved den internationale udstilling i Barcelona i 1929 vandt hannen Tac og hans mor Iris, og den første standard blev skrevet på grundlag af de to hunde. Derfor findes der stadig forskellige typer i hjemegnen. KHKG skriver, at FCI anerkendte racen samme år, mens FCI’s egen racedatabase angiver 1954.

Efter en stille periode blev to hunde registreret omkring 1970, og de blev grundlaget for de hunde, man ser i dag. Gennembruddet kom i 1974, da hannen Ungos blev både spansk og fransk champion. I dag bruges racen som hyrdehund i Sydamerika og Israel og som familiehund i blandt andet Holland, Belgien, Italien og Tyskland. Til Sverige kom de første hunde fra Finland i 1997, og i 2020 levede omkring 200 i landet.

Udseende og størrelse

Gos d’atura catala er velproportioneret og en smule længere, end den er høj, cirka i forholdet 9 til 8. Hovedet er kraftigt og bredt ved basis uden at være tungt, og næsepartiet er ret kort og lige. Øjnene er runde og mørkt ravfarvede med sorte øjenrande. Ørerne er højt ansatte, trekantede og hængende og dækket af lang pels med frynser.

Et særligt kendetegn er de dobbelte ulvekløer på bagbenene, som standarden kræver. Halen kan være lang og nå forbi haseleddet, kort på under 10 cm eller helt mangle fra fødslen. I bevægelse bæres den glad, men ikke rullet over ryggen. I ringen bevæger hunden sig i et kort trav.

Pelsen er lang, glat eller let bølget og ru, med rigelig underuld på den bageste del af kroppen. Den fælder i to omgange: først forparten, så det kan se ud, som om hunden består af to halvdele med hver sin pels, og derefter bagparten. Farverne er fawn, sobel og grå i lyse til mørke toner, og nogle hunde har en blanding af sort, fawn og rødbrun, der ligner black and tan. Hvide eller sorte pletter er ikke tilladt. DKK nævner også en meget sjælden korthåret variant.

Temperament

Standarden beskriver en sindig, aktiv og intelligent hund med et ædelt udtryk og et robust og behageligt sind. Den er meget hengiven over for hyrden og flokken, meget vagtsom og varsom over for fremmede, så den kan virke usocial. I arbejdet lyder den hyrden, men viser også egen initiativkraft, når den holder flokken samlet.

DKK beskriver en aktiv, legelysten og altid opmærksom hund, der er meget vagtsom og noget skeptisk over for fremmede. Den er lydhør, men tager også selvstændige initiativer. Den britiske standard kalder den en fremragende familiehund, der er opmærksom, loyal og let at træne.

Racen har en god portion egen vilje og temperament. Inde er den rolig, men vil gerne være med og følger efter sine mennesker som en hale. Den holder af at blive klappet, men har sin integritet og vil gerne have sin egen plads. Den melder, så snart en fremmed dukker op på dens område.

Motion og aktivering

Gos d’atura catala vil leve et aktivt liv og nøjes ikke med at ligge på sofaen og gå en tur rundt om huset. Den er en utrættelig ledsager, hvis man kan lide at vandre, løbe eller cykle, og den er meget glad for at være udendørs. Den løber hurtigt og let og springer næsten som en gemse, hvilket gør den velegnet til agility.

Racen kan deltage i de fleste former for hundesport: brugshundearbejde, hyrdearbejde, sporarbejde, agility, lydighed, rallylydighed og freestyle. Den svenske raceklub understreger samtidig, at den ikke er en brugshund, der skal trænes flere timer om dagen. Den skal kunne slappe af, når der ikke sker noget.

Træning og socialisering

Racen opfatter hurtigt og er lærenem og samarbejdsvillig, så indlæringen volder sjældent problemer. DKK anbefaler at træne varieret og i korte, tempofyldte sekvenser, så hunden ikke keder sig ved for mange gentagelser. Den lærer lige så hurtigt dumheder som gode tricks, og KHKG skriver, at den skal have en konsekvent opdragelse.

Fordi racen er vagtsom og skeptisk over for fremmede, kræver den tidlig socialisering til fremmede mennesker. Den svenske raceklub ønsker hunde, der fungerer sammen med andre hunde, mennesker, børn og trafik, og som kan håndteres af andre end ejeren. Klubben advarer mod at avle på hunde, der er aggressive, sky eller ængstelige, og vil undgå, at racen bliver mere afvisende over for fremmede.

Familie og bolig

Racen er meget hengiven og trofast over for sin familie og har behov for tæt kontakt til den. DKK kalder den en herlig legekammerat for børn og en dejlig selskabshund for aktive mennesker. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn.

Den svenske raceklub skriver, at racen lever lige godt i hus som på gård. Ingen kilde taler direkte om lejlighed, og kilderne siger ikke, hvordan den klarer at være alene hjemme. Behovet for tæt kontakt til familien taler for at øve alene-tid gradvist fra hvalpealderen. Kilderne siger heller ikke noget om katte, smådyr eller andre hunde.

Pelspleje

Selv om pelsen er lang, er den let at holde. En grundig gennemkæmning en gang om ugen er som regel nok for den voksne hund, og DKK nævner karte og børste. Pelsen skal hverken klippes eller trimmes. Den tager dog lidt af naturen med ind efter en tur.

Under fældningen skifter hunden pels i to omgange, så der er perioder med ekstra løse hår. Skæg og øjenbryn må ikke dække for synet. Standarden beskriver korte, næsten lige læber, hvor underlæben ikke hænger.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Den svenske raceklub vurderer racens sundhed som meget god. En sundhedsundersøgelse fra 2012, som 88 ejere svarede på, viste ingen alvorlige problemer, kun enkelte tilfælde af forskellige sygdomme. Hofteledsdysplasi (HD) er den mest almindelige defekt. Af 156 svenske hunde, der blev røntgenfotograferet fra 1999 til 2020, havde 109 frie hofter (grad A eller B), mens 47 havde grad C til E. Albueledsdysplasi (AD) blev fundet hos tre af 65 undersøgte hunde. Tallene bygger på en lille bestand.

Den svenske raceklub anbefaler, at alle avlsdyr har kendt HD-status, at hunde med grad D eller E ikke bruges i avl, og at indavlsgraden holdes lav. Den advarer også mod, at hundene bliver større og større, og anbefaler at avle på hunde midt i standardens størrelse.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om HD-røntgen, og racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl.

Standarden accepterer kuperede ører og haler på arbejdende hunde, men foretrækker hunde uden. I Danmark er hale- og ørekupering forbudt, medmindre det er nødvendigt af veterinære grunde. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Spørg opdrætteren om forældrenes HD-status, og tal med en dyrlæge om den enkelte hunds helbred.