Cane Corso Italiano

Mere om racen

Overblik

Cane Corso Italiano er en kraftig vagthund af mastifftypen fra Italien. FCI placerer den i gruppe 2, sektion 2.1, blandt molosserne, med standardnummer 343. Skulderhøjden er omkring 60 til 68 cm, og vægten ligger mellem 40 og 50 kg, så racen hører til de store hunde. Pelsen er kort.

Racen har et udpræget vagtinstinkt og er hengiven og beskyttende over for sin familie, men kan være afvisende over for fremmede og tåler sjældent andre hunde på sit område. Den er mere energisk end de fleste andre mastiffer og skal have meget motion. DKK skriver, at den kræver en meget erfaren ejer med forståelse for dens mentalitet.

Historie og oprindelse

Standarden peger på den gamle romerske molosser som racens direkte forfader. Tidligere fandtes hunden over hele Italien, men i nyere tid var den kun udbredt i Apulien og de nærliggende egne i Syditalien. Navnet kommer af det latinske cohors, som betyder beskytter eller vogter af gården. DKK skriver, at typen kendes fra etruskiske sarkofager og middelalderlige malerier, og at den kun overlevede på Sicilien, hvor den drev kvæg til slagtning.

Da landbruget ændrede sig, forsvandt racen næsten. Fra slutningen af 1970’erne begyndte entusiaster et genopretningsarbejde, og DKK kalder i dag racen en genskabelse af den oprindelige. FCI godkendte den foreløbigt i 1996 og endeligt i 2007. Standarden beskriver den som en alsidig nyttehund, der tidligere også blev brugt til at drive kvæg og jage storvildt.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en robust og kraftig hund med en vis elegance og lange, stærke muskler. Kroppen er rektangulær og en smule længere end høj. Hovedet er stort og typisk for molosserne, uden tydelige rynker, med en kort, firkantet snude. Overlæberne hænger set fra siden moderat. Ørerne er trekantede og hængende, og standarden fastslår, at de er ukuperede. Halen er naturlig, bred ved roden og bæres højt, men aldrig oprejst eller krøllet. En krøllet eller lodret hale og ulveklør er alvorlige fejl, og en manglende eller for kort hale diskvalificerer.

Pelsen er kort, blank og meget tæt med en let underuld. Tilladte farver er sort, blygrå, skifergrå og lysegrå, lys og mørk fawn, hjorterød, mørk hvedefarvet samt sort og grå brindle. Hos fawn og brindle må masken på snuden ikke gå ud over øjenlinjen. En lille hvid plet på bryst, tåspidser og næserygg accepteres, mens store hvide pletter og farver uden for standarden diskvalificerer.

Hanner måler 64 til 68 cm og vejer 45 til 50 kg. Tæver måler 60 til 64 cm og vejer 40 til 45 kg. Højden har en tolerance på 2 cm, og vægten skal passe til hundens størrelse.

Temperament

Standarden beskriver racen som vogter af ejendom, familie og kvæg og som yderst adræt og lydhør. Dogs Victoria kalder den ligevægtig, meget loyal og villig til at behage og lege. DKK skriver, at den har et udpræget vagtinstinkt og føler sig tæt knyttet til sit område og sine mennesker. Over for fremmede kan den være afvisende, og DKK skriver, at den sjældent tolererer andre hunde på sine enemærker. Standarden diskvalificerer både aggressive og overdrevent sky hunde.

Racen er selvrådig, og det kræver ifølge DKK både viden og tid at opdrage den. Svenske hunde, der er mentalbeskrevet af Svenska Kennelklubben, blev opfattet som forholdsvis trygge og glade for mennesker, men det er en test og en ældre stikprøve på 202 hunde, så den siger ikke alt om hverdagen. DKK’s pasningsvejledning for molossertyper beskriver gruppen som territoriel over for andre hunde, og at en del viser aggressivitet over for andre hunde efter kønsmodning. Vejledningen gælder hele gruppen og ikke racen alene.

Motion og aktivering

DKK skriver, at racen er væsentligt mere energisk og bevægelig end de fleste andre mastiffer og kræver betydelig mere fysisk aktivitet. PDSA anbefaler omkring to timers motion hver dag, fordelt på et par længere, rappe ture, tid til leg i sikre omgivelser og korte træningspas. PDSA skriver også, at den som tung race ikke skal løbe milevidt. Dogs Victoria fremhæver, at racen har brug for meget motion for at undgå adfærdsproblemer.

DKK understreger, at motionen bør foregå i line, så man undgår konfrontationer med fremmede mennesker og hunde. Racen er mere en ude- end en indehund og har brug for plads.

Træning og socialisering

DKK skriver, at racen sætter pris på god kontakt med sin fører og i reglen reagerer godt på anvisninger, men sjældent bliver ubetinget lydig. Træningen bør lægge vægt på samarbejde og lederskab. Dogs Victoria kræver en fast hånd og ensartet træning fra ung alder og fraråder racen til førstegangsejere og forsagte ejere. PDSA anbefaler positiv, belønningsbaseret træning fra hvalpealderen.

Tidlig og målrettet socialisering er ifølge DKK absolut nødvendig, hvis hunden skal tilpasse sig livet med familien. DKK’s molosservejledning anbefaler, at hunden præges til andre hunde, dyr og mennesker, til den er mindst et år gammel, og at voksne hunde ikke luftes på fritløbsområder og i hundeskove, hvor en løs hund kan opsøge dem.

Familie og bolig

Racen er hengiven over for sin familie, men størrelsen og kravene til ejeren gør den mindre egnet til børnefamilier. PDSA fraråder at vælge racen, hvis man har små børn, fordi de kan komme til skade, hvis hunden vælter dem. Den passer ifølge PDSA bedst til hjem med voksne eller med ældre børn og teenagere, der forstår hunden. DKK’s pasningsvejledning understreger, at det altid er de voksnes ansvar, at børn under 8 til 10 år aldrig er alene med en hund.

PDSA skriver, at en hund, der er vokset op med et andet husdyr, sandsynligvis klarer sig fint med det, men at man altid bør holde opsyn. Andre hunde i husstanden kræver omtanke, når racen sjældent tåler fremmede hunde på sit område.

Racen er ikke et naturligt valg til en lejlighed. Den vejer 40 til 50 kg, har et højt motionsbehov, og Dogs Victoria nævner en velindhegnet have. Ingen kilde siger noget om racens evne til at være alene, men DKK fraråder at anskaffe nogen hund, hvis den på grund af arbejde må være alene mere end 6 til 8 timer i døgnet.

Pelspleje

Den korte, blanke pels kræver ikke væsentlig pleje. DKK anbefaler en daglig aftørring med en opvredet vaskeskind, der fjerner støv og løse hår. PDSA og Dogs Victoria nævner en ugentlig børstning, og Dogs Victoria lejlighedsvis bad. PDSA skriver, at racen fælder og gør det mere forår og efterår.

Savl er kun delvis belyst. DKK skriver, at racen har mere tilliggende læber end andre mastiffer og derfor savler mindre, mens PDSA kalder den kendt for at savle. Ingen af kilderne siger, hvor meget den savler.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen er nævnt i bilag 2, afsnit 2, til bekendtgørelse nr. 607 af 2025. Før en hund af racen må indgå i avl, skal den gennemgå en røntgenundersøgelse for hofteledsdysplasi (HD) og albueledsdysplasi (AD), og hunden skal være mindst 12 måneder gammel ved undersøgelsen. Hunde med HD D eller E og AD 2 eller 3 må ikke avles, og hunde med HD C må kun parres med en hund med HD A.

DKK stiller strengere krav til stambogføring af hvalpe: begge forældre skal have en officiel HD-status A eller B, hvor en hund med HD C kun må bruges, hvis partneren har HD A, og en officiel AD-status 0 eller 1. Hunden skal før parring være mentalbeskrevet mellem 10 og 36 måneder, faderen skal have dokumenterede normale testikler, og DKK’s etiske regler for avl skal være overholdt. Racen har ingen egen specialklub hos DKK.

PDSA og Dogs Victoria nævner hofte- og albueledsdysplasi, mavedrejning og øjenlidelser som mulige problemer. PDSA nævner entropion, ectropion og fremfald af det tredje øjenlåg og understreger, at racen er sjælden i Storbritannien, så man ikke med sikkerhed kan sige, hvilke sygdomme der er mest udbredt. DKK anbefaler for molosserne at undgå mavedrejning ved ikke at fodre hunden før 1 til 2 timer efter aktivitet og at fordele maden på mindst to daglige måltider.

En spørgeskemaundersøgelse blandt opdrættere og ejere af 232 døde hunde fra 25 lande fandt en medianlevealder på 9,3 år, og de midterste 50 procent blev 7 til 11 år (Korec m.fl., 2017). Den er selvrapporteret og omfatter kun døde hunde.

Racen er ikke blandt de 13 racer, som hundelovens § 1 a forbyder, og ingen af de gennemgåede kilder sætter den i forbindelse med en forbudt race. Halekupering og ørekupering er forbudt i Danmark, og racen er ikke blandt de fem racer, der må halekuperes.

Spørg opdrætteren om forældrenes HD- og AD-status, mentalbeskrivelse og helbred. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.