Ca de Bestiar

Mere om racen

Overblik

Ca de bestiar, på spansk perro de pastor mallorquín og på engelsk Majorca Shepherd Dog, er en stor, sort hyrde- og vagthund fra Mallorca. FCI placerer racen i gruppe 1, sektion 1, blandt hyrdehundene, med standardnummer 321, og standarden beskriver den som hyrde-, vagt- og forsvarshund.

Hanner måler 66 til 73 cm og tæver 62 til 68 cm, og vægten ligger omkring 40 kg. Racen findes i en korthåret og en langhåret variant, og den eneste tilladte farve er sort. Den er en enmandshund med et udpræget beskyttelsesinstinkt, og DKK skriver, at den kræver en erfaren ejer. I Danmark har den ingen egen specialklub og hører under Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde.

Historie og oprindelse

Mange gamle forfattere nævner hunden på Mallorca, men de fleste siger intet om, hvor den kommer fra, og de første beskrivelser af dens udseende er fra 1800-tallet. Den balearske regering skriver, at racen sandsynligvis nedstammer fra hundetypen ca alà, som ifølge krønikerne kom til øen med kong Jakobs tropper. Krydset med de lokale hunde på landet gav den en mindre hund med et enklere sind, der passede øens husdyr og holdt ubudne gæster væk fra gårdene. DKK beskriver racen som en blanding af lokale bondehunde og ukendte hunde fra det europæiske fastland.

Helt frem til 1930’erne var den en nyttig hjælper for øens fåreavlere. Senere blev den vagthund på ejendomme i hjemlandet og på godser i Sydamerika. Til det arbejde var den sorte pels en fordel, fordi den gjorde hunden næsten usynlig om natten.

Racens officielle standard blev godkendt i 1980, og FCI anerkendte den endeligt i 1982. Siden 2001 har det spanske landbrugsministerium anerkendt den som spansk race, og en raceklub for ca de bestiar har vist racen frem ved skuer og udstillinger over hele Mallorca. Den amerikanske kennelklub UKC anerkendte racen i 2006. Den spanske kennelklub regner i dag racen for sårbar.

Udseende og størrelse

Ca de bestiar er stor uden at være overdrevet, rustik, kraftig, muskuløs og adræt. Profilen er let konveks, og tæver må være op til 3 procent længere, end de er høje. Hovedet er let trekantet set fra siden og kraftigt uden at være tungt, og standarden understreger, at det aldrig må minde om en molosser. Næsepartiet er lige så langt som skallen.

Øjnene er ret små, let mandelformede og skråtstillede, og farven går fra lys rosmarinhonning til mørk johannesbrødhonning. Standarden beskriver et gådefuldt udtryk, der på en gang er intelligent, trist og mistænksomt. Ørerne er små, trekantede og foldede og må ikke kuperes. Halen når mindst til haseleddet og må heller ikke kuperes.

Den korthårede variant er den almindeligste og har tætsiddende hår på 1,5 til 3 cm på ryggen med en meget fin og tynd underuld. Den langhårede kan blive over 7 cm lang på ryggen, længst om vinteren, og har rige faner på halen. Eneste tilladte farve er sort, og kulsort værdsættes højest. Hvidt er kun tilladt som en smal krave på brystet og på poterne, og en stor hvid brystplet er en alvorlig fejl. DKK bemærker, at det er usædvanligt at se helt sorte hunde under varme himmelstrøg.

Standarden angiver en vægt på omkring 40 kg. Hanner under 30 eller over 50 kg og tæver under 25 eller over 45 kg diskvalificeres, og det samme gælder hunde, der er meget magre eller tydeligt fede.

Temperament

Standarden beskriver en hund med stor adel, der kun anerkender en herre og nødigt lader fremmede komme tæt på. Den er intelligent, medgørlig og kærlig, men som ung yderst sky og tilbageholdende, og dens følelser kan nå uanede højder. Den er tro mod sin herre til døden, modig og stridbar.

DKK beskriver en energisk og selvstændig bondehund og en robust arbejdshund med et udpræget beskyttelsesinstinkt. Den beskrives ofte som en enmandshund, der ikke gerne accepterer fremmede på sit område. Tidligere arbejdede den som hyrdehund, men i dag bruges den næsten kun som vagt- og tjenestehund. UKC kalder den intelligent, eftertænksom og beskyttende.

Racen er meget territoriebevidst og ikke tilbøjelig til at strejfe omkring. Trods stor selvsikkerhed holder den sig gerne tæt til sin ejer, som den altid er parat til at forsvare. Aggressive eller meget ængstelige hunde diskvalificeres efter standarden.

Motion og aktivering

Ca de bestiar er aktiv, arbejdsivrig og glad for at bevæge sig. Den har et udtalt behov for selv at løse opgaver, der giver mening, og den kræver en del beskæftigelse og motion, hvis den skal fungere som familiehund.

Galop er dens foretrukne gangart, også i arbejdet. Kilderne nævner ikke hundesport for racen.

Træning og socialisering

Racen er opmærksom og generelt positiv over for indlæring. DKK anbefaler at opdrage den med ubøjelig konsekvens og lægge hovedvægten på samarbejde og lederskab. Hårde metoder gør den blot stædig og bør undgås.

Tidlig socialisering er vigtig. Standarden beskriver unge hunde som yderst sky og tilbageholdende, og racen accepterer kun nødigt fremmede. DKK skriver, at den kræver en erfaren ejer.

Familie og bolig

Ca de bestiar knytter sig stærkt til sin ejer, og DKK kalder den en enmandshund. Den har brug for god social kontakt, hvis den skal fungere som familiehund. Ingen af kilderne siger noget direkte om børn, og som alle hunde skal den have opsyn sammen med dem.

Racen er meget territoriebevidst og accepterer ikke gerne fremmede på sit område. Standarden kalder den stridbar, men ingen kilde siger, hvordan den omgås andre hunde, katte eller smådyr. Kilderne taler heller ikke om lejlighed eller alene-tid.

Pelspleje

Den korte pels ligger tæt til kroppen og er glat og tæt med en tynd, isolerende underuld. Ingen af kilderne beskriver, hvor meget pleje pelsen kræver, eller hvor meget racen fælder. Hos begge varianter er håret længere på halen, ørespidserne og bagsiden af benene, og det skal være blødt, modstandsdygtigt og ret fint.

Standarden regner savlende hunde for en alvorlig fejl og beskriver diskrete læber, hvor overlæben dækker underlæben, når munden er lukket.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen raceklub, DKK eller veterinærkilde nævner sygdomme, der er særlige for ca de bestiar, og der er ikke fundet sundhedsundersøgelser for racen. Den lille bestand er i sig selv en udfordring, og den spanske kennelklub regner racen for sårbar.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For at få Basis+ stambøger skal begge forældre have fået mindst Very Good på en udstilling. DKK stiller ikke krav om HD-røntgen, og racen er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Bruges hunden til erhvervsmæssig vagt eller til at vogte husdyr udendørs, gælder der dog særlige regler for vagthunde og vogterhunde i samme bekendtgørelse.

Ca de bestiar er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven og ligner ingen af de forbudte racer. Den må ikke forveksles med ca de bou, en anden race fra Mallorca, som heller ikke er forbudt. Halekupering og ørekupering er ikke tilladt i Danmark, og standarden kræver også naturlige ører og hale. Spørg opdrætteren om forældrenes sundhed og temperament, og tal med en dyrlæge om den enkelte hunds helbred.