Når du ikke kan beholde din hund: sådan gør du det ordentligt

Start med at spørge, om det kan løses

Mange gange er det ikke hunden, du vil af med, men et problem, der er vokset. Før du beslutter noget, er det værd at tjekke, om der findes en vej, hvor I kan blive sammen.

Handler det om adfærd, så tal med din dyrlæge først. Smerte og sygdom kan ligge bag, når en hund bliver urolig, aggressiv eller uren. Derefter kan en hundetræner hjælpe med selve problemet, og i Træning og kurser kan du læse, hvad du kan forvente af et forløb. Handler det om tid, kræfter eller økonomi, kan hjælp til lufteture, hundepasning i hverdagen eller en aftale med familie og venner nogle gange gøre forskellen.

Har du været igennem det og kan stadig ikke fortsætte, er det ikke et nederlag. Det er et ansvarligt valg at sørge for, at hunden kommer godt videre.

Giv hunden videre på en ordentlig måde

Det bedste udgangspunkt er, at du selv finder et nyt hjem og følger overdragelsen til dørs. Det kræver lidt tid, men det beskytter både hunden og den nye ejer.

Beskriv hunden ærligt: både de gode sider og de vanskelige, for eksempel hvis den ikke kan være alene, ikke trives sammen med børn eller andre hunde, eller har brug for medicin. Et nyt hjem, der kender hele billedet, har langt større chance for at lykkes.

Mød den nye ejer, gerne flere gange og gerne i hundens eget miljø først. Spørg ind til hverdag, erfaring og økonomi, og lad hunden og ejeren lære hinanden at kende, før I siger ja.

Skriv en aftale, selv om det er en gave. Den bør som minimum nævne, hvem der overtager hunden og hvornår, hvad hunden har fået af vaccinationer og behandlinger, kendte sygdomme og adfærdsproblemer, og om der er betaling.

Papirer og registre

Hunden skal skifte besidder i Dansk Hunderegister. Ifølge mærkningsbekendtgørelsens § 14 skal ændringer i de registrerede oplysninger anmeldes inden 4 uger, og ved skift af besidder er det den nye besidder, der har pligten. Det er altså klogt at give registreringsattesten med og aftale, at den nye ejer går i gang med det samme.

Har hunden stambog hos Dansk Kennel Klub, er der et særskilt ejerskifte der. Ifølge DKK foretager den underskriftsberettigede ejer det, enten online via Min Side, hvis ejeren er medlem og har PIN-koden på ejerbeviset, eller ved at udfylde bagsiden af ejerbeviset og sende det til DKK. Den nye ejer får et nyt ejerbevis, og det er gratis. Se mere om dokumentet i Stamtavle.

Tjekliste: når hunden skifter hjem

• Har du prøvet at få hjælp af dyrlæge, træner eller familie først?
• Har du beskrevet hundens adfærd, helbred og behov ærligt?
• Har du mødt den nye ejer mere end én gang og talt om hverdagen?
• Er aftalen skrevet ned og underskrevet af begge parter?
• Følger registreringsattest, vaccinationsbevis og eventuel stambog og ejerbevis med?
• Er besidderskiftet anmeldt til Dansk Hunderegister inden 4 uger?
• Er ejerskiftet meldt til DKK, hvis hunden har stambog?
• Har du sagt til din forsikring, at hunden har fået ny ejer?

Spørg opdrætteren

Mange opdrættere vil gerne høre fra dig, hvis noget går galt, og nogle har selv et nyt hjem klar. Om opdrætteren har pligt til at tage hunden tilbage, afhænger af den aftale, du skrev under ved købet. Find købsaftalen frem og se, hvad der står om tilbagelevering. DKK oplyser, at DKK-opdrættere skal bruge DKK’s standardkøbsaftale, men DKK’s vejledning beskriver ikke en fast regel om tilbagetagelse, så det er aftalen og en samtale med opdrætteren, der afgør det.

Aftaler I, at hunden går tilbage, beskriver DKK, at den skal ejerskiftes tilbage til opdrætteren af den underskriftsberettigede ejer, og at stambog og ejerbevis overdrages. Mangler papirerne, bør I skrive en bekræftelse, som både ejer og opdrætter underskriver.

Internater og organisationer

Dyrenes Beskyttelse driver syv dyreinternater, hvoraf fire er egne og tre drives i samarbejde med eksterne. Dyrene bliver adfærdsvurderet, vaccineret og chip- eller øremærket, og internaterne tilbyder blandt andet omplacering af familiedyr. På Roskilde Internat starter modtagelsesgebyret til bortformidling af en hund fra 1.000 kr., og gebyrer kan være forskellige fra sted til sted. Kontakt det internat, der ligger nærmest, og spørg, hvordan det foregår, og hvad det koster.

Dyreværnet er en anden organisation, der arbejder for dyrevelfærd, og som på sin hjemmeside har en side om indlevering. Du kan også spørge den specialklub, der hører til din race, om de kender til omplacering. Hvad den enkelte organisation kan tilbyde, og hvor lang tid der går, er forskelligt, så spørg altid først.

Det skal du undgå

Efterlad aldrig hunden. Dyrevelfærdslovens § 3 siger, at den, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, og efter § 58 kan vanrøgt og overtrædelse af omsorgspligten straffes med bøde eller fængsel. Skal hunden videre, så sørg for, at nogen konkret tager over.

Undgå også at give hunden væk til den første, der svarer på en annonce eller et opslag på nettet. Spørg ind, mød personen og skriv en aftale, så du ved, hvor hunden ender.

Hvis hunden er en af de racer eller krydsninger, der er forbudt efter hundelovens § 1 a, gælder der særlige regler. For de racer, der kom på listen i 2010, gjaldt en overgangsregel: den, der ejede en sådan hund 17. marts 2010, måtte beholde den, men ikke overdrage den. Forbuddet omfatter besiddelse og avl, og politiet kan efter § 1 b lade en hund, der holdes i strid med reglerne, aflive. Du kan se hvilke racer der er omfattet under Forbudte hunderacer. Er du i tvivl, så få det afklaret med politiet, før du gør noget.

Er hunden meget syg eller har store adfærdsproblemer, der ikke kan løses, kan din dyrlæge vurdere, om aflivning er den mest skånsomme løsning. Det er en beslutning, du træffer sammen med dyrlægen.

Læs også Hvad alle hundeejere bør vide om pligter og regler, og Gør klar til hunden, hvis du eller den nye ejer skal have styr på papirer og udstyr.