Hvad alle hundeejere bør vide: regler, sundhed og trivsel

Loven kort fortalt

Hundeloven pålægger ejeren en række grundpligter. Hunden skal være mærket og registreret, før den er 8 uger gammel, og fra 4 måneder skal den bære halsbånd med et skilt med dit navn og din adresse. Du skal desuden holde hunden ansvarsforsikret, og du skal erstatte den skade, hunden forvolder.

Du skal også sørge for, at hunden ikke gør skade på andre. Det gælder både i byen og på landet: uden for bymæssig bebyggelse må hunden ikke strejfe om, og du må ikke lade den færdes på private arealer, du ikke har brugsret til.

Forbudte racer

Besiddelse og avl af 13 racer er forbudt, og forbuddet gælder også krydsninger, hvor en af dem indgår. Hvis politiet er i tvivl om en hunds race eller type, kan de kræve, at du dokumenterer den. Du kan se hele listen og baggrunden på Forbudte hunderacer. Overvejer du en hund fra udlandet eller en krydsning, så tjek listen, før du siger ja.

Snor i naturen

Reglerne står i naturbeskyttelsesloven, og Naturstyrelsen understreger, at de gælder, selv om der ikke er sat skilte op.

• Skov og udyrkede arealer: hunde skal føres i snor.
• Strand: fra 1. april til 30. september skal hunden være i snor. Fra 1. oktober til 31. marts må den løbe løst på en række strande, men ikke alle, så hold øje med skiltningen.
• Græssende dyr: hvor der er græssende husdyr, skal hunden altid være i snor.
• Hundeskove: her må hunden være løs, hvis du har fuldt herredømme over den. Naturstyrelsen forklarer, at det betyder, at du kan standse den, hvis den skulle true eller løbe efter andre.
• Jagt: en skovejer kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt.

Regler for hundeskove hos Naturstyrelsen gælder ikke automatisk hos kommuner og private skovejere. Spørg ejeren eller læs skiltet.

Hvis hunden bider eller angriber

Har en hund skadet et menneske eller på anden måde skabt frygt, eller er der grund til at tro, at den kan være farlig, kan politidirektøren give pålæg. Det kan være et hegn om ejendommen, at kun bestemte voksne må lufte hunden, at den skal være i et bånd på højst 2 meter, eller at den skal have mundkurv. I alvorlige tilfælde kan politiet beslutte at aflive hunden.

Hvis politiet overvejer aflivning, har du ret til at forlange en hundesagkyndig undersøgelse først. Pålæg følger hunden, hvis den får en ny ejer. Har du en hund, der virker usikker over for fremmede, så få hjælp af en træner i god tid. Se Træning og kurser.

Sundhed: det grundlæggende

Vaccination. Dyrenes Beskyttelse og DKK skelner mellem kernevacciner, som alle hunde bør have (hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse), og ikke-kernevacciner som leptospirose og kennelhoste, der gives efter en vurdering af den enkelte hunds risiko. Hvalpe vaccineres flere gange det første halve år, se Gør klar til hunden. Tal med din dyrlæge om, hvor ofte hunden skal have booster, eller om en titertest kan afgøre det.

Hundelort og orm. Hjerte- og lungeorm smitter via hundelort og snegle. Samler du altid op, brydes en vigtig del af smittekæden. Mistanke om orm afklares med en afføringsprøve hos dyrlægen, og behandlingen er receptpligtig.

Tænder. Tandproblemer er almindelige, og hunde klager sjældent. Dårlig ånde, tandsten, røde eller blødende gummer og nedsat appetit kan være tegn. Dyrenes Beskyttelse peger på tandbørstning med hundetandpasta som den bedste forebyggelse. Brug aldrig mennesketandpasta.

Vægt. Ifølge DKK’s artikel viser undersøgelser, at cirka hver tredje hund i Danmark er overvægtig. Prøv ribbenstesten: du skal kunne mærke hundens ribben lige så nemt som knoglerne på oversiden af din hånd. Mærkes det som håndfladen, er den for tyk.

Socialisering

Hvalpen skal lære, at venlige fremmede, andre hunde og dyr er en naturlig del af verden. DKK anbefaler korte, positive møder og små ture i udendørs omgivelser, og at du ser verden med hvalpens øjne. Træningen bør starte hos opdrætteren og fortsætte hos dig.

DKK kalder det en skrøne, at hvalpen ikke må komme ud, før den er færdigvaccineret. Er den sund og i gang med vaccinationsprogrammet, kan den ifølge DKK tages med ud efter 8. leveuge. Tal med din dyrlæge om, hvad der passer til netop din hvalp. Mere om forberedelserne finder du i Gør klar til hunden.

Alene hjemme

De fleste hunde skal være alene hjemme af og til, og det kan læres i små skridt. DKK understreger, at træningen begynder, mens du er hjemme: hunden skal lære selvstændighed og adskillelse, for eksempel bag en babylåge med en tyggepind. Dyrenes Beskyttelse anbefaler at starte, når hvalpen er træt og lige har været ude, og at første fravær kun varer et par minutter.

• Gå ud uden stor afsked, og kom tilbage uden stor velkomst.
• Vent med at gå ind, til hunden er stille, hvis den piber.
• Gentag korte øvelser flere gange om dagen, og forlæng tiden langsomt.
• Gå tilbage, hvis hunden virker bange, og lav en ny plan med mindre skridt.

Tegn på stress

Hunde kommunikerer med kroppen. Dyrenes Beskyttelse nævner som mulige stresstegn, at hunden hyperventilerer uden at have været aktiv eller varm, har store øjne med udvidede pupiller eller har svært ved at falde til ro. En hund, der vil være i fred, kan kigge væk, holde halen mellem benene, knurre sagte eller gå væk. Den advarer typisk, før den bider.

Et enkelt tegn siger ikke meget alene. Se på situationen og på hele kroppen, og spørg din dyrlæge, hvis adfærden ændrer sig uden en tydelig grund.

Hunde har brug for hvile. Dyrenes Beskyttelse skriver, at en voksen hund sover 12 til 14 timer i døgnet, og at den har brug for et sted med helle.

Tjekliste til din første tid som ejer

• Er hunden chipmærket og registreret, og har den halsbånd med skilt?
• Har du tegnet ansvarsforsikring?
• Har du tjekket, hvor hunden må være løs, og hvor den skal være i snor?
• Har du aftalt vaccination og kontrol med din dyrlæge?
• Samler du hundelort op?
• Børster du tænder, og mærker du jævnligt på hundens ribben?
• Er der små, positive møder med mennesker og andre hunde på programmet?
• Øver du at være alene i små skridt?

Du kan finde en race, der passer til din hverdag, under Racer, og læse mere om købet i Før du køber hund.