Sabueso Fino Colombiano

Mere om racen

Overblik

Sabueso Fino Colombiano (på engelsk Colombian Fino Hound) er en colombiansk drivende jagthund. Den findes i to størrelser og to pelstyper, med glat eller ru pels i mange farver. FCI placerer den i gruppe 6, sektion 1 uden brugsprøve, med standardnummer 376, og racen er kun anerkendt foreløbigt. Standarden er helt ny: den er gældende fra 11. februar 2026, og FCI optog racen foreløbigt samme dato. Standarden nævner jagt, sporing og kammeratskab som racens brug og siger, at den er stædig på jagt, men kærlig hjemme. Kilderne er få: FCI-standarden og en kommenteret udgave af standarden, som racens klub og Colombias kennelklub har udgivet. DKK har ikke nogen racebeskrivelse for racen, selv om den står på DKK’s gruppeliste. Vi har ikke fundet sundhedsoplysninger, erfaringer fra ejere eller beskrivelser af racen i et nordisk land. Derfor er denne artikel kortere end for mere kendte racer, og de fleste vurderinger på racekortet er tomme.

Historie og oprindelse

Standarden fortæller, at racen er udviklet af støvere og nogle stående hunde, som siden kolonitiden blev bragt til Colombia fra Europa, Storbritannien og Nordamerika. Hundene blev populære i alle samfundslag, fra landets præsidenter, som jagede for sportens skyld, til bønder, som ofte var afhængige af hunden for at skaffe mad. I mere end 200 år er de brugt til at spore forskelligt vildt og er tilpasset landets forskellige geografi og klima.

Klubbens kommenterede standard giver flere detaljer. Den beskriver, hvordan beretninger fra 1800-tallet nævner støvere i Colombia, og at hundene gennem årtiers udvælgelse efter arbejde blev en national type. Senere kom basset hound, bloodhound og beagle ind i avlen, og nogle coonhounds blev indført fra USA. Navnet sabueso tinajero kommer ifølge klubben af tinajo, et gnaverdyr (agutipaca), som hundene længe har jaget. I 2013 undersøgte en forskergruppe ved Universidad Nacional de Colombia racens historie og type for at finde ud af, om den var en lokal og særskilt race. Den 21. april 2015 anerkendte Colombias kennelklub (ACCC) den som landets første nationalt anerkendte race.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver en typisk hylende støver med lange ører og lang hale, rektangulær i proportionerne, med stor robusthed og en lidenskabelig jæger. Højden over skulderen forholder sig til kroppens længde som 10 til 11,5. Hovedet er harmonisk og står i forhold til kroppen. Skallen er let hvælvet med tydelige øjenbryn, og snuden er lige og enten lige så lang som eller lidt kortere end skallen. Ørerne er lange og hængende, med eller uden folder, sat i højde med øjets ydre hjørne eller lidt under. Som minimum skal de nå til næsespidsen. Halen er lang, når forbi haserne og bæres højt som en sabel eller vandret.

Der er to pelstyper. Den korthårede er kort, glat og blank. Den ruhårede er jævn, tæt og hård, med underuld, et lille skæg og tykke øjenbryn. Klubben kalder den ruhårede type for Barbillas og skriver, at den er langt sjældnere og er udviklet i højlandet. Farverne er røde, sorte, brune og grå, med eller uden hvidt, i mange nuancer og mønstre. Merle er ikke tilladt, og blå eller forskelligfarvede øjne er diskvalificerende.

Standarden definerer to størrelser. Standardvarianten er 45 til 50 cm høj, med en tolerance på 2 cm under, og vejer 15 til 25 kg. Den store variant er 51 til 58 cm, med en tolerance på 2 cm over, og vejer 25 til 35 kg. Klubben skriver, at der findes hunde af mellemstørrelse, og at de to varianter kan krydses, fordi de hører til samme race. Størrelsen er ifølge klubben ikke afgørende for kvaliteten, fordi hundene bruges til vildt af forskellig størrelse. Da de to størrelser ligger i hver sit vægtbånd, har racen ingen samlet størrelsesklasse på racekortet.

Temperament

Standarden skriver, at racen er stædig på jagt, kærlig hjemme og klarer sig godt som kammerathund. På grund af sine jagtinstinkter kan den leve i flok med andre hunde, og den er venlig over for fremmede. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres. Klubbens kommenterede standard gentager teksten og beskriver et stædigt og glad temperament fuld af liv. Ingen af kilderne siger noget om, hvordan racen er over for børn eller andre dyr end hunde.

Motion og aktivering

Ingen kilde beskriver racens daglige motionsbehov, så vi gætter ikke på et tal. Standarden kalder den en lidenskabelig jæger, og klubben fortæller, at kraftig stemme med brøl og hyl er højt værdsat af jægerne, som finder deres hunde på afstand ved lyden. En hund, der er avlet til at spore og give tunge, kan man forvente har brug for næsearbejde og meget bevægelse, men det er vores vurdering og ikke et udsagn fra kilderne.

Træning og socialisering

Vi har ingen kilde til, hvordan racen trænes eller socialiseres. Standarden beskriver en hund, som er stædig på jagt, og som er venlig over for fremmede og kan leve i flok. Det peger på en race, som er vant til at arbejde sammen med andre hunde, men det siger ikke noget om lydighedstræning eller indkaldelse.

Familie og bolig

Standarden angiver kammeratskab som en del af racens brug og kalder den kærlig hjemme, så racen er ikke kun en ren arbejdshund. Ingen kilde taler om børn, bolig eller om at være alene hjemme. En stor drivende jagthund med kraftig stemme passer næppe godt til et liv uden meget bevægelse og plads, men det er vores vurdering og ikke et direkte udsagn om bolig. Som alle hunde bør den ikke efterlades uden opsyn sammen med små børn.

Pelspleje

Standarden og klubben beskriver pelsen, men ingen kilde skriver om pleje eller fældning. Den korthårede pels beskrives som kort, glat og blank, og den ruhårede som hård og tæt med underuld, skæg og tykke øjenbryn. Det kan tænkes, at den ruhårede type kræver lidt mere pleje, men det står ikke i kilderne.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Ingen af de gennemgåede kilder nævner en bestemt sygdom hos racen, og vi har ikke fundet dyrlægeundersøgelser, spørgeskemaer eller racedokumenter. Standarden påpeger blandt de alvorlige fejl for meget hud, meget hængende læber, for udviklet halsfold og hængende øjenlåg. Blandt de diskvalificerende fejl er ectropion og entropion (øjenlågsfejl) og over- eller underbid.

DKK har ingen racebeskrivelse for racen, så vi kender ikke DKK’s avlskrav. Sabueso Fino Colombiano er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven.

Spørg opdrætteren om forældrenes helbred, om hvor beslægtede de er, og om hvordan hvalpen er tænkt brugt. Racen er kun foreløbigt anerkendt af FCI, så det er vigtigt at kende stamtavle og opdrætter. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.