Pražský Krysarík

Mere om racen

Overblik

Pražský Krysarík, på engelsk Prague Ratter, er en meget lille selskabshund fra Tjekkiet. FCI placerer den i gruppe 9, sektion 9, sammen med de kontinentale toy-spaniels og russisk toy, under standardnummer 363. Racen har kun været foreløbigt anerkendt af FCI siden 2019, men DKK registrerer den og har avlsregler for den.

Den vejer omkring 2,6 kg og måler 21 til 23 cm, men standarden beskriver alligevel en meget aktiv, opmærksom og livlig hund. Den er mild, nysgerrig og kærlig i familien og lidt reserveret over for fremmede. Den passer til en ejer, der vil have en lille hund med energi og lyst til at være med, og som tager hensyn til, hvor lille og skrøbelig den er.

Historie og oprindelse

Navnet betyder “rottefangeren fra Prag”, og den svenske raceklub foreslår “lille rottejæger fra Prag” som den mest præcise oversættelse. Standarden fortæller, at racen har været kendt siden den tjekkiske stats tidligste tid. Den lille størrelse, de hurtige bevægelser og den gode næse gjorde den egnet til at dræbe rotter. Den sås ofte ved de tjekkiske kongers fester på borgen i Prag, prydede den bøhmiske adels hoffer og blev givet som gave fra de bøhmiske konger til andre europæiske fyrster. Senere kom den også til almindelige borgere.

Efter de første slag i Trediveårskrigen mistede Bøhmen i 1620 sin selvstændighed, og ifølge den svenske avlsstrategi overlevede hundetypen derefter mest hos almuen, hvor den fortsat fangede smågnavere. I 1934 fik en artikel i det tjekkiske hundeblad Pes nogle af landets førende kynologer til at forsøge et avlsprogram. Det lykkedes ikke at få racen anerkendt, fordi en hund dengang skulle have en stamtavle seks generationer tilbage for at kunne registreres, og det kunne ingen af hundene.

Genopbygningen begyndte i 1980’erne. Der blev stiftet en raceklub, den tjekkiske kennelklub anerkendte racen, og den første hund blev registreret i den tjekkiske stambog i 1980. Racens oprindelige farve er sort med tan-aftegn. I Tjekkiet blev nye hunde bevidst ført ind i stambogen, indtil den tjekkiske raceklub lukkede den i slutningen af 2008. FCI anerkendte racen foreløbigt den 29. april 2019. Bestanden i verden er stadig lille, og det gør det let at miste genetisk variation.

Udseende og størrelse

Pražský Krysarík er lille, næsten kvadratisk og kompakt. Forholdet mellem skulderhøjde og kropslængde skal være 1 til 1,05, og tæver må være lidt længere end hanner, men forskellen mellem kønnene skal være tydelig. Skallen er rund set fra siden, med et tydeligt stop, og snuden udgør fra en tredjedel til knap halvdelen af hovedets længde. Ørerne er trekantede, faste og naturligt opretstående og bæres let ud til siderne. Halen er ansat i rygniveau og når højst ned til hasen; i bevægelse bæres den højere og kan danne en halvcirkel over ryggen.

Der er to pelsvarianter. Den korte pels er blank, tæt og tætsiddende, mens den halvlange har faner på ørerne, lårene og halen og lidt længere hår på brystet. Standarden godkender sort, brun og blå med tan-aftegn, også i fortyndede nuancer, gul og rød uden aftegn samt sort-tan merle og brun-tan merle. DKK registrerer også lilla med tan.

Hanner og tæver måler 21 til 23 cm i skulderhøjde med en tolerance på 1 cm, og den optimale vægt er omkring 2,6 kg. En hund over 26 cm eller under 18 cm diskvalificeres, ligesom et æbleformet hoved, en for kort snude og en åben fontanel. Størrelsen varierer meget i praksis: i den svenske raceklubs sundhedsundersøgelse fra 2016, en ejerundersøgelse, blev omkring en femtedel af hundene opgivet til over 26 cm.

Temperament

Standarden kalder racen mild, nysgerrig og kærlig, med naturlig værdighed og karakter. Den er energisk, men har et afbalanceret temperament, og den er meget venlig over for sin familie.

Over for fremmede er den af natur lidt reserveret og kan være afventende. Den kan holde vagt uden at være overdrevent gøende. Den svenske raceklub understreger, at reservationen ikke må forveksles med frygt eller aggression: racen er generelt tilgængelig, og lidt forsigtighed i en ukendt situation er normalt, men panisk frygt eller aggression over for mennesker eller hunde hører ikke til. Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres efter standarden.

Racen ses i dag først og fremmest som en aktiv selskabshund, men den har bevaret træk fra tiden som rottejæger. Kilderne siger ikke, hvor stærk jagtlysten er i dag, eller hvordan den lever med katte og smådyr.

Motion og aktivering

Pražský Krysarík er ikke en skødehund. Den har brug for at blive aktiveret af sin ejer, både fysisk og mentalt, og standarden beskriver en hurtig hund med et jævnt, rumgribende trav. Kilderne siger ikke, hvor lange ture den har brug for, så motionen må tilpasses den enkelte hund.

Den lille størrelse kræver omtanke ved leg og motion, for knoglebrud er blandt de hyppigste skader i de svenske forsikringstal.

Træning og socialisering

Racen er lærenem og nysgerrig. Kilderne nævner ikke, om den egner sig til en førstegangsejer, eller om den stiller særlige krav til ejerens erfaring.

Socialisering er vigtig, fordi racen naturligt er lidt afventende over for fremmede og ukendte situationer. Den svenske raceklub arbejder for at bevare racens gode mentalitet og undgå, at overdreven frygt eller aggression bliver almindelig. Ved den svenske beskrivelse af adfærd og personlighed (BPH) er kun 25 hunde testet fra 2007 til 2022, så der findes endnu ikke et godt samlet billede af racens mentalitet.

Familie og bolig

Standarden kalder den meget venlig i familien, og den er en loyal familiehund. Kilderne siger ikke noget om, hvordan den fungerer med børn. Med en vægt på omkring 2,6 kg er den skrøbelig, og små børn skal lære at behandle den blidt. Hold altid opsyn, når børn og hund er sammen.

Kilderne siger ikke direkte noget om livet i lejlighed eller om, hvordan den klarer at være alene. Dens behov for aktivering skal dækkes, uanset hvor den bor.

Pelspleje

Plejen afhænger af pelsvarianten. Den korte, glatte pels er let at holde og kræver kun lidt pleje. Den halvlange pels skal børstes regelmæssigt med en blød børste, så den ikke filtrer. Ingen af kilderne nævner trimning eller klipning.

Mange unghunde taber meget hår, især på hovedet og brystet, og nogle beholder de tynde områder som voksne. I den svenske ejerundersøgelse fra 2016 havde omkring en fjerdedel af hundene tynd pels ved tindingerne og på undersiden, og omkring 5 % havde skaldede pletter.

Tænderne kræver ekstra opmærksomhed, fordi racen ligesom mange andre små racer let danner tandsten.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

Racen har ifølge den svenske raceklub forholdsvis få sundhedsproblemer. Bestanden er så lille, at klubben ikke har ønsket et bredt sundhedsprogram, men siden 1. januar 2025 kræver SKK, at avlsdyr er knæundersøgt. Klubben anbefaler også, at hunde ikke bruges i avl, før de er 24 måneder. Kilderne giver ingen tal for levetid.

Tænderne er den største svaghed. I statistik fra tre svenske forsikringsselskaber er mælketænder, der ikke falder ud og må trækkes, blandt de hyppigste årsager til dyrlægebesøg, og tandbrud forekommer også. Det bekræftes af klubbens sundhedsundersøgelse fra 2016, en ejerundersøgelse med lav svarprocent. Tænderne P1 og M3 mangler ofte, hvilket standarden tillader, men hos nogle hunde mangler også andre tænder.

Knæskalsluksation er et af racens større problemer. Af 351 hvalpe født i Sverige fra 2019 til 2023 blev 67 knæundersøgt, og omkring 85 % af dem var uden anmærkning. Forsikringstallene nævner desuden knoglebrud, svulster i mælkekirtler, hud og testikler, mave- og tarmproblemer, epilepsilignende kramper, livmoderbetændelse, fødselskomplikationer og hjertemislyd uden kendt årsag. Den svenske klub fraråder at parre to hunde, der bærer merle, fordi risikoen for sygdom er stor, og gør opmærksom på, at rød og gul pels kan skjule merle.

Pražský Krysarík er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ikke undersøgelse for HD eller AD før avl. DKK kræver, at hvalpenes far har dokumenteret normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. For stambøger med Basis+ anbefaler DKK desuden, at begge forældre er knæundersøgt med status 0 eller 1, og at en hund med status 1 kun parres med en hund med status 0. Standarden nævner, at halen af og til kuperes i hjemlandet, men i Danmark må racen hverken hale- eller ørekuperes. Racen er ikke omfattet af hundelovens forbud.

Spørg opdrætteren, om forældrene er knæundersøgt, hvordan deres tænder og pels har det, og om nogen af dem bærer merle. Sundhed varierer fra hund til hund, og spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.