Epagneul de Pont-Audemer

Mere om racen

Overblik

Epagneul de Pont-Audemer, på engelsk Pont-Audemer Spaniel, er en sjælden, tætbygget fransk stående fuglehund af spaniel-typen. FCI placerer den i gruppe 7, sektion 1.2, med standardnummer 114. Højden er 52 til 58 cm for begge køn. Standarden angiver ingen vægt, men DKK skriver 18 til 24 kg, og det placerer racen i størrelsesklassen mellem. Pelsen er krøllet og let pjusket, brun eller brun og grå marmoreret, og på issen sidder en meget krøllet top.

Racen er især kendt som vand- og marskhund. Raceklubben CEPPA kalder den en føjelig følgesvend i hverdagen, der holder meget af at lege med børn. Kilderne er få, og FCI-standarden har hverken en historie eller en beskrivelse af temperamentet. Derfor er denne artikel kortere end for mere udbredte racer, og de fleste racefakta er bevidst uden vurdering.

Historie og oprindelse

Racen kommer fra Normandiet. Ifølge CEPPA er den et regionalt produkt af en krydsning mellem en vandhund og en spaniel, som var almindelig i Pays de Caux. De Conninck, der brugte racen, nævner den gamle engelske vandspaniel som ophav, mens to normanniske opdrættere i stedet peger på den irske vandspaniel. Klubben skriver, at det måske er derfor, racen nogle gange er blevet bebrejdet at have et lunefuldt stand, for dens fædrene aner var hunde, der ikke tog stand. Bebrejdelsen kan have noget på sig i åbent terræn, men den bør ikke generaliseres. Den UK Picardy Spaniel Club skriver tilsvarende, at racens skabere også krydsede med engelske og irske vandspaniels.

I midten af 1800-tallet var den kendt som en fremragende marskhund, og i 1881 tog Société canine havraise fat på en udvælgelse sammen med De Conninck. De to verdenskrige og en ukritisk avl med megen indavl ødelagde fremgangen, og racen var igen tæt på at forsvinde. I 1949 brugte klubbens formand en engelsk vandhund til at friske blodet op. Fordi antallet af fødsler var for lavt, blev racens klub i 1980 knyttet til klubben for Epagneul Picard efter anbefaling fra den franske kennelklub. Den britiske klubs artikel skriver, at der kun er omkring 400 hunde i hele verden og færre end 40 hvalpe om året, men tallet er klubbens egen udtalelse i en udateret artikel og er ikke kontrolleret. FCI anerkendte racen på definitiv basis i 1954, og den gældende standard er fra 2023.

Udseende og størrelse

Standarden beskriver i sin helhed en tætbygget og kraftfuld hund. Benene skal være ret korte, så hunden er lav, men uden at ligne en cockerspaniel. Kraniet er rundt og udviklet foroven med en fremtrædende nakkeknude, og panden stiger mod en meget krøllet top, der lader panden være bar. Snuden er lang og buet på midten og ender i en brun, ret spids næse, som rager mærkbart frem over læberne. Læberne er fine og hænger lidt. Øjnene er mørk rav eller hasselbrune, ret små og ligger godt i hulen med et venligt og ærligt udtryk.

Ørerne er middeltykke og flade og sidder ret lavt, så de holdes væk fra kinderne. De er lange og dækket af langt, silkeagtigt og meget krøllet hår, der smelter sammen med toppen til en smuk krøllet paryk, som rammer hovedet ind. Halen sidder næsten i lændens højde og bæres ret lige. Standarden siger, at den almindeligvis er kuperet til en tredjedel af længden, og at en ukuperet hale skal være af middellængde og lidt bøjet. I Danmark er halekupering ikke tilladt for denne race.

Pelsen er krøllet og let pjusket. Farven er brun, helst brun og grå marmoreret med glans som visne blade. Ifølge standarden er sort eller sort og hvid pels og tanfarvede aftegninger fejl. Højden er 52 til 58 cm. UKC angiver 20,5 til 23 tommer, og CEPPA 50 til 58 cm.

Temperament

FCI-standarden har ingen beskrivelse af temperamentet, så billedet bygger på raceklubben og UKC. CEPPA kalder racen i hverdagen en føjelig følgesvend, kærligt kaldt den lille klovn fra sumpene, og siger, at den især holder af at lege med børn og følge dem langs vandrestierne. UKC beskriver en hårdfør og hårdt arbejdende hund med blide, kærlige spanieltræk, som gør den let at træne.

Aggressive eller meget sky hunde diskvalificeres ifølge standarden, og det samme gælder hunde med tydelige fysiske eller adfærdsmæssige afvigelser.

Motion og aktivering

Ingen af de gennemgåede kilder angiver, hvor meget motion racen har brug for, og vi sætter derfor ikke et tal på motionsbehovet. CEPPA beskriver en hund, der er fremragende på vildtjagt i våde områder: den tager stand, apporterer, er smidig og fylder ikke meget. Den klarer sig i tæt bevoksning og på skovbund, men yndlingsstedet er sumpe og vandhuller, hvor den standser sneppen og derefter apporterer en and, der er faldet midt i søen. Klubben beskriver også racens naturlige søg inden for skudhold og et godt næsearbejde.

Det peger på en hund, der er skabt til at arbejde i vand og krat, men kilderne giver ikke grundlag for at sige, hvor mange timer den skal have i hverdagen. Den UK Picardy Spaniel Club skriver, at meget få hunde ses i de franske jagtmarker, og at endnu færre deltager i prøver.

Træning og socialisering

CEPPA beskriver en hund med en medfødt apportering, også i dybt vand og i al slags vejr, og kalder den let at opdrage. UKC kalder racen let at træne på grund af de blide spanieltræk. Ingen kilde siger noget om træningsmetoder, socialisering eller krav til ejerens erfaring, så vi vurderer ikke, om den passer til en førstegangsejer.

Familie og bolig

CEPPA kalder racen en føjelig følgesvend, der især elsker at lege med børn, og UKC beskriver blide og kærlige træk. Som alle hunde skal den have opsyn sammen med børn. Ingen kilde siger, hvordan racen klarer at være alene hjemme, hvor meget den gør, eller om den passer til lejlighed. Racen er en lav og tætbygget jagthund, men motionsbehov, gøen og aktivitetsniveau er ikke vurderet, så vi har ikke grundlag for en boligvurdering.

Pelspleje

Pelsen er krøllet og let pjusket, og ørerne er dækket af langt, krøllet hår. Ingen af de gennemgåede kilder siger, hvor meget pleje pelsen kræver, og hvor meget racen fælder. DKK’s fællestekst om de franske spanielracer beskriver en glat, silkeagtig pels, som ikke passer til denne race, så vi bruger den ikke.

Standarden regner en for flad, for krøllet, for hård eller for fin pels og en top, der hænger som hos en puddel, for fejl. Læberne er fine og hænger kun lidt. Ingen kilde siger noget om savl.

Sundhed og ansvarligt ejerskab

CEPPA skriver, at racen er udsat for to arvelige sygdomme: en sjælden form for follikulær dysplasi, der ikke hænger sammen med farven, og hyperurikosuri med urinsten af ammoniumurat. Hofteledsdysplasi er ifølge klubben arvelig, men kan ikke påvises med en DNA-prøve, kun ved røntgen fra 12 måneders alderen. Ifølge klubben er DNA-identifikation af avlsdyr obligatorisk fra 2023. Vi har ikke fundet en dyrlægeundersøgelse eller en forsikringsstatistik for racen. Standarden kræver, at kun funktionelt og klinisk sunde hunde med racetypisk bygning bruges i avl.

DKK kræver, at faderen til et kuld har dokumenterede normale testikler, og at DKK’s etiske regler for avl er overholdt. DKK stiller ikke krav om HD- eller øjenundersøgelse, men Hundeweb angiver 12 måneder som tidligste alder for røntgen af hofter og albuer. Epagneul de Pont-Audemer er ikke nævnt i bilag 2 eller 3 til bekendtgørelse nr. 607 af 2025, så dansk lov kræver ingen røntgenundersøgelse før avl. Racen er heller ikke blandt de fem racer, hvor halekupering af hvalpe er tilladt, og kuperede hunde må ikke udstilles i Danmark.

Epagneul de Pont-Audemer er ikke omfattet af forbuddet i hundeloven. Hundelovens § 1 a forbyder 13 racer og krydsninger af dem, og racen er ikke blandt dem. Spørg opdrætteren om forældrenes helbred, og om du kan møde dem. Spørgsmål om den enkelte hunds helbred hører hjemme hos en dyrlæge.